juli 08, 2006

"- jeg husker idiotien"

Kimpolinas udmærkede blog, Polemiken (http://www.polemiken.net/?p=3626), lader en svensk civiløkonom fortælle om sin opvækst i et 68er-hjem omgivet af alle de venstreorienterede heltes billeder og ideologier.

En læser nikker genkendende: ”-jeg husker idiotien”.

Sikkert, og hvad gjorde du så? Ved du, at der var folk, som kæmpede som løver imod den overmægtige, kommunistbetalte samfundsundergravning under den kolde krig? De fik ikke mulighed for at komme rigtig til orde på grund af de venstrevredne journalister, og endnu i dag er dette kapitel af Danmarkshistorien mere eller mindre vinklet eller forbigået i tavshed. De samfundsnedbrydende kræfter fik ikke bare støtte fra Sovjet, men også fra vor egen socialdemokratiske regering - både økonomisk og ideologisk!

Hvis man havde kunnet dæmme op for den kommunistiske indflydelse dengang, havde Danmark nok set anderledes ud i dag. Bent Jensen, Ole Hasselbalch m.fl.har i senere bøger belyst dele af datidens modstandsinsats, men deres udmærkede redegørelser hverken omhandler eller når ud til den brede befolkning.

Det er stadig 68´erne, som er problemet og som hylder islam. De er blinde og døve for de barske fremtidsudsigter, der venter os alle.

Skønt de har frigjort sig fra kirke og religion, har de skiftet Karl Marx ud med Muhammed. Er sagen den, at tilhængere af diktaturstater er flokdyr, som bare søger til nye diktaturer, når de gamle bryder sammen?