september 30, 2006

Vittevit

Grafikeren Mikael Witte har givet Danmark en skolebog, som skal fortælle eleverne om alt det herlige, vi har fået fra udlandet i tidens løb. ”Gavebogen” skal efter eget udsagn ”være med til at mildne tonen i debatten om de fremmede”. Den skulle den byzantinske kejser have læst…

Mikael Witte går ind for socialisme, multikultur og multietnicitet, og dyrker den røde fløjs sædvanlige ræsonnement: alle mennesker i verden er oprindelig indvandrere! ”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder”, betoner han, men understreger samtidigt, at vi ikke skal ”lade de døde hvile, derfor skal vi lære af rædslerne. Vi må aldrig lade forbrydelserne gå i glemmebogen…”

Det gælder vel også islams rædsler, eller...? Eller skal vi acceptere dem og underkaste os?

Mikael Witte satte Danmarks svineproduktion på den anden ende med sine plakater i slutningen af 70´erne: ”Danske svin er sunde - de strutter af penicillin”. En indsats af ren dyrevenlighed, naturligvis. Kan Witte ikke aktivisere landets muhammedanere til at slå et slag for, at svinene kan få det bedre, og søerne ikke spærres ind mellem stålstænger? Eller svarer søernes fastlåste situation til de fremmedes dyrevenlighed? og på en måde også til de muslimske kvinders? Kan Wittes grisevenlighed ikke sörge for, at sparegrise, karsegrise og eventyr om de tre små grise ikke bandlyses og lægges for had i Europas lande af de fremmede?

Witte kæmpede jo for ytringsfriheden dengang med svineplakaterne og diverse satirisk halløj med statens myndigheder i 70´erne og 80´erne. Men ytringsfriheden er måske blevet ensrettet i hans bevidsthed, ligesom hos mange andre socialister.
(Dansk Folkeblad nr.4 2006, har en artikel om Witte. Ikke online endnu)

september 29, 2006

Center for Kultur og Udvikling politianmeldt for racediskriminering

Vi har modtaget nedenstående pressemeddelelse:

29.9.06



Politianmeldelse til Politiet i København
Politigården
1567 København V.

samt klage til Klagekomitéen for Menneskerettigheder,



Undertegnede, Gertrud Galster, anmelder hermed Center for Kultur og Udvikling (CKU), repræsenteret ved Centerchef Olaf Gerlach Hansen, ansvarshavende redaktør Michael Irving Jensen og redaktør lektor Claus Valling Pedersen for overtrædelse af loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af race etc.


Ifølge lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, straffes den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Sagen:

I forbindelse med den såkaldte kulturfestival ”Images of The Middleeast” august-september 2006 udgav CKU en antologi under navnet ”Broen”.

I forbindelse hermed kom det for en dag i Kristeligt Dagblad 23.8.06, at jødiske forfattere er blevet udelukket fra at få deres litterære værker med i bogen:

”Mest markant er litterære bidrag fra israelske forfattere helt udelukket fra den antologi med mellemøstlige forfattere, som festivalen netop har sendt på gaden.
Det er blandt andet sket efter pres fra en række af de arabiske lande, som festivalen samarbejder med, erfarer Kristeligt Dagblad.
Festivalledelsen har under planlægningen af programmet forsøgt at balancere mellem de sponsorer, der har ønsket Israels deltagelse på lige fod med andre mellemøstlande, og nogle af de arabiske sponsorer, der kræver det modsatte.
………
Michael Irving Jensen er flere gange blevet spurgt af den arabiske presse om, hvorfor israelere overhovedet deltager i festivalen, og han understreger, at det er en festival med kunstnere fra en geografisk region og ikke en festival, der er tilrettelagt efter politisk orientering”.

Sagen har været påtalt af flere, bl.a. fhv. overrabiner Bent Melchior og ambassaderåd på Israels ambassade, Ophir Karir, mens formanden for det danske PEN nøjes med at udtrykke, at det er ”dødhamrende trist”.

Lektor Claus Vallid Pedersen ”medgiver, at beslutningen er kritisabel. ”Jeg havde helst set, at også Israel var med, men da det var betingelserne for finansieringen sagde jeg ja til at være med. Det var en kold og kynisk vurdering. Det er sjældent, at man kan få litteratur fra den del af verden udgivet”, siger Claus V. Pedersen.

Det er uhørt at den danske stat går en fremmed stats ærinde og tilsidesætter dansk lovgivning, danske værdier og internationalt vedtagne menneskerettigheder. Staten burde være den første til at overholde de love, man pålægger borgerne.

Jeg forventer, at de tager sagen op.

Med venlig hilsen
……….underskrevet…..

september 28, 2006

Ramasjang

Bloggen Minut Fri konservativ skrev 28/9 om gadespektakler i Bryssel under ramadanen.

Jamen ordet ramasjang på dansk kommer tilsyneladende også af ordet ”ramadan”.

I den store danske ordbog står der:


Ramasjang (muligvis af tyrkisk ramadan (ramazan), fastemåned, støjende festmåned (med tilknytning til ramaskrig?); jargon)
1) overgiven, løssluppen, støjende lystighed (af noget vulgær art) eller dertil svarende sindstilstand; sjov; halløj; ballade. ……etc.

BUPL og FOLA i aktion

Bloggen "Konservativ Reaktion" skriver om demokrati og pøbelvælde i anledning af strejker og demonstrationer. Det har en forhistorie:

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsorganisation, BUPL, fik i 70`erne øgenavnet Børn
Under Politisk Ledelse.

BUPL´s ledende personer var medlemmer i DKP, og organisationens ugentlige blad, ”Børn og Unge” var et kommunistisk propagandablad. Forlaget af samme navn udgav ikke bare bøger om marxistisk pædagogik, men også om fagforeningskamp efter DKP´s program.
BUPL har lavet aktioner gang på gang for deres politik og interesse: flere institutioner og flere pædagoger og større indflydelse. Forældrene hopper på limpinden!

Pædagogerne råber ikke op om, at forholdene skal bedres for børnene ved at finde frem til et andet samfundssystem, hvor forældre får større mulighed for
at være sammen med deres børn.

Knapt tør bag ørerne blev den 21-årige Allan Knoblauch ansvarshavende redaktør af BUPL´s blad ”Børn og Unge” i 1971. I to år havde han drevet
bladet ”Rød Front” for Kommunistisk Ungdom Marxister Leninister (KUML). Nu skulle alle Danmarks småbørn indoktrineres, og der knyttedes straks en del kommunistiske skribenter til ”Børn og Unge” bl.a. Ole Lindboe, Per Schultz, Stig Brostrøm, Agnete Diderichsen m.fl.
Der blev udgivet en masse marxistiske bøger bl.a.. ”Skolebog nr. 1” med program for Proletariatets Friskole og teaterstykker, radioteater, film og sange….

Hudegrundens Børnehave på Vesterbro brugtes som håndgribelig propaganda for kommunistisk pædagogik.

Det var ikke mindst Allan Knoblauch, der drev BUPL frem fra en respektabel forening til et kommunistisk fagforbund, der arrangerede aktioner og/eller sloges med andre fagforeninger.

Forældrenes Landsorganisation, FOLA, kom i lommen på BUPL. Hvad skal forældre tro, når de hører aktionerende pædagoger råbe op om, at nu bliver alting værre for børnene. Nu vil det gå ud over Lillepeter… BUPL kan sno forældre om en lillefinger, for børnene er gidsler i deres faglige kamp.
BUPL og FOLA har flere gange lavet aktioner sammen.

Christian X og Davidstjernen

I Norge som i Danmark og Sverige vokser antisemitismen gennem den stadige propaganda fra islamister. Det er blevet farligt at være jøde og fornylig blev Synagogen i Oslo angrebet. Den israelske ambassadør i Norge tiggede forgæves om en sympatitilkendegivelse fra kongehusets side.

Måske kendte hun denne legende fra besættelsestiden i Danmark:
Da Hitler ønskede, at danske jøder skulle bære en Davidsstjerne synlig på tøjet, så alle kunne se, at de var jøder, gav Christian den Tiende det svar til Hitler, at han da som Danmarks konge ville have den tildelt før sine undersåtter.

Der kom aldrig nogen Davidsstjerne i brug i Danmark.

Danmark har haft mange dygtige jøder i riget, fra Chr. 4´s tid til nu, og i modsætning til de höjtråbende indvandrere, der strømmer ind over Europa på EU´s foranledning, så har Mosaisk Trossamfund aldrig ført krig mod danskernes tro eller gjort forsøg på at undergrave og overtage regimet i landet.

De har indordnet sig danske love og regler.

RØD FRONT

Jeg husker, at en politisk-skolet arbejdsmands ved udtrykket ”spontane strejker” udbrød:
”Der er ingen spontane strejker. Strejker arrangeres, og der går melding ud til fagforeningsmedlemmerne om at møde op”.

Sådan ja.
Andre siger: ”Der er ingen ”tilfældigheder” i historien”.

Men man kan ligge på lur efter en god lejlighed til at sætte noget i gang (sådan som islamisterne gjorde det før Muhammedteg ningerne), alt imens man gøder jorden med evindelige angreb, som - hvad angår anfald mod DF - røber folk fra proletariatets dyb med perverse tanker og vulgære ordforråd (jvf. ”Ondskabens Ikon”)

At venstrefløjen gerne ser den borgerlige regering styrtet, viste de tydeligt under Muhammedkrisen. Det gjaldt ikke overlevelse for Danmark som helhed som demokratisk stat med frihedsrettigheder for Loke som for Tor. Det gjaldt smålig partipolitik. Venstrefløjen har sine metoder og grupper.

Yttringsfriheden blev absurd nok angrebet af folk, der kun forstår at bruge den til at overdøve andre med! Kan de ikke fatte, at uden generel ytringsfrihed er der ingen demokrati (men det ønsker disse kommunistberusede vel heller ikke?).

Velfærden? Nu kom der et gunstigt tilfælde. På banen alle mand med følelsesladede skilte:
det rammer dine børn! og dine gamle!
En prøvet strategi hos pædagogerne.

BUPL er en politisk magt, tidligere styret af medlemmer i DKP. Af praktiske og strategiske grunde med nær tilknytning til FOLA (Forældrenes Landsforening). Tilsammen har de lavet flere aktioner. Pædagogerne vil jo til hver en tid kunne styre forældre ved antydninger om, at alt vil gå ud over Lillepeter…

Midt i alt postyret og oprøret i Danmark indkaldte BZ-anarkisterne fra Jagtvejen så autonome kampfæller fra resurser i udlandet til en demonstration… og afventede, at politibetjente gik amok…

Hvordan skal de opdrages?

93 % af tvangsfjernede børn i København er fra indvandrerfamilier
- 64 børn på kun et halvt år!

Det vil give enorme problemer, for - hvordan skal de opdrages?
Vil vore altid eftergivende myndigheder give børn af muhammedanske forældre særbehandling og lade dem opdrage muhammedansk med alt, hvad det indebærer?
At pigerne fra tidligste alder lærer at udvise respekt over for deres brødre, så alle forstår, at drenge er noget særligt og mere værd?

Skal pigerne vænnes til at løbe rundt med tørklæde og tildække kroppen, så man ikke engang i kvindernes omklædningsrum i svømmehallen tør vise sig nøgen…

Skal de impodes, at alle vi profetfornægtere er ”urene” og derfor ikke kan trykkes i hånd? Og at ”Trofast” bare er en ”uren” køter?

At dyr ikke er noget at bryde sig om og derfor kan behandles, som man vil, og kan halalslagtes?

Og at man ikke kan spise leverpostej og hamburgerryg uden risiko for at "krænke" islam.

september 27, 2006

ORIANA FALLACI TIL MINNE

Oriana Fallaci, den kjente italienske journalisten , forfatteren av en rekke bøker, hun som intervjuet verdens ledere, den beinharde og nådeløse islamkritikeren - som sa og skreiv det som ingen andre våget - hun er dessverre gått bort, 77 år gammel. Hun døde i sin kjære hjemby Firenze av brystkreft den 15 september.

Et stort rakrygget åndsmenneske har forlatt denne verden. Og vi trengte henne nå. Mer enn noen gang før, trengte vi henne. Nå
når Paven legger seg langflat og nesten kysser muslimenes føtter
- og skjelver i redsel for hva disse hordene vil finne på , etter
at han definerte hva islam står for.

Ingen tvil om at Fallaci var en kjempe. Denne tynne og lille smekre dama var en av de mest leste og høyt elskede forfattere i verden. Der var det ingen som kunne målbinde henne. Med sin brutale oppriktighet kunne hun slynge ut de mest nådeløse beskyldninger mot de som satt med ansvaret. Hun kunne rase og skrike ut de mest ubehagelige sannheter som vi alle kjenner fra hennes bøker. Ja, hun sparte ikke på konfekten! Med sin sylskarpe analyse, med sin logikk og sitt kvasse intellekt, med en IQ langt over gjennomsnittet, sto hun opp og forsvarte vår europeiske kultur. Hun anklaget samtidig det hun kalte vår
blindhet, døvhet, sløvhet, dårskap og likegyldighet - og en kjenner hvordan hun freser det ut. Hun kalte det vår egen masochisme, et sakte selvmord som vi går i møte med åpne øyner.
En konformitet og den djevelske politiske arroganse og korrekthet som gjennomsyrer dagens politikere. For det Europa vi har kjent, det er etter Fallacis mening ikke lenger det gamle Europa - men Eurabia - en islamsk koloni - der hennes kjære Italia er koloniens frontlinje. Hun mente Europa lett
kunne bli en forlengelse av den arabiske verden - og vi vil kunne få et flertall av muslimer innen 2-3 generasjoner.

Som Oriana Fallaci sa den gangen hun ble intervjuet på CNN - like etter 11. september - da to fly dundret inn i tårna på World Trade Center i New York - i den byen hun hadde bodd en stor del av sitt liv: ”Det finnes øyeblikk i livet da det å tie blir en feil og det å tale blir en plikt. En borgerplikt, en moralsk utfordring, en kategorisk imperativ som vi ikke kan flykte fra” sitat slutt.

Så satte hun seg ned og skreiv boka ”Sinnet og stoltheten.” Hun så på islamismen som den største trusselen mot det sekulære demokratiet i USA og Europa. Den totalitære ideologi som hun sammenlignet med nazisme og facisme. Ja, dette var hennes plikt, en utfordring som hun jobbet med natt og dag. Jobben måtte gjøres, og den gjorde hun til gangs.

Hun skrev med et profetisk poesi, som en moderne Kassandra
- der hun fikk det sagt høyt og tydelig, som i et brev til oss alle.

Takk til Oriana Fallaci. En italiensk gigant jeg aldri skal glemme. Europas viktigste og modigste stemme er vekk. En meget dyktig forfatter og journalist som aldri mer skal høres fra. Ære være Fallaci til evig tid. Hun vågde å ta
opp kampen, den kampen våre politikere, prester og feige biskoper skulle tatt for oss alle - for lenge siden.
Kampen mot islams ødeleggende inntog i den frie verden.
Fred med hennes minne!

Narvik, 19.09.06
Amund Garfors

september 25, 2006

Islams tilbøjelighed til vold

”Der har rejst sig voldsomme muslimske protester mod sammenkoplingen af islam og vold!”, skrev Mats Tunehag i avisen ”Världen i dag” 25/9. ”Muslimverdens reaktion på pavens udtalelse om islam og jihad er afslørende og absurde. Man hævder, at islam er en fredens religion og svarer samtidigt med vold og trusler. Muslimerne kræver, at paven beder om undskyldning, ellers bliver der jihad! En nonne er blevet myrdet - er det sådan man holder dialog?

Man kan ikke bare klandre et fåtal extremister. Det handler om en systemfejl i islam. Listen over lande med ingen eller ringe religionsfrihed, ytringsfrihed, pressefrihed og politisk frihed, domineres af lande, hvor islam har indflydelse!” -

”Om muslimer mener, at islam er fredelig, burde man erkende Israels ret til at existere, tage afstand fra Hamas og Hizbollah, holde op med at forfølge kristne, erkende og bekæmpe folkemordet i Sudan, tage en ærlig debat om profeten Muhammeds indstilling til jihad og holde op med trusler og vold mod anderledes tænkende.”

Over åen efter vand

”Efter et par dage på bogmessen i Göteborg med variationer på temaet Ytringsfrihed, tager pessimismen let over”, skrev Dagens Nyheter 24/9. ”Der er så mange mennesker i dagens verden, som lever med medier, der er kontrollerede af staten og partier som i Kina eller af stat og storkapitalister tilsammen som i Rusland for nu at tage to stormagter som eksempel.

Men vi skriver trods alt 2006 og ikke 1986. Den nye informationsteknik kan ikke kontrolleres på samme måde som de gamle trykpresser.
De unge mennesker, som sms´er og mailer er en frihedsbevægelse.

Ytringsfriheden har - trods alt - gode fremtidsudsigter”.

Hvorfor tale om Kina og Rusland, når man har Sverige lige uden for døren?

Angående nedenstående tekst om PET 24/9

Spydpigen beklager, at indlægget om PET 24/9 alene indeholdt
omtale af muhammedaneres mulighed for politianmeldelse af
danskeres racistiske overgreb.
Reglerne blev lavet om i 2001 og gælder nu OGSÅ racistiske
overgreb fra muhammedanernes side mod Danmarks indfødte
befolkning.

Schweiz har atter engang vist vejen!

Schweiz holdt sig klogeligt uden for EU - og klarer sig alligevel.
Vi andre havde så travlt med at komme ind i dette vidunderlige
fællesskab, at vi ikke undersøgte, hvad EU var for en størrelse
og hvor glade de var for enevælde og tyranstyrede islamiske stater.


Her er et svensk flyveblad med schweiziske overvejelser:

Schweiz är det mest demokratiska landet i Europa eftersom det
har folkomröstningar om alla viktiga beslut. 2001 röstade man
om anslutning till EU och det blev ett stort NEJ. Schweiz hade
den fördelen framför Sverige att det höll sig utanför så länge
att EU:s sanna ansikte trädde fram. En valbroschyr bad de
schweiziska väljarna fundera på följande frågor:

Vill Ni betala 15 procent mera i moms?
Vill Ni betala 20-25 procent högre hyra?
Vill Ni varje år lämna 5 miljarder schweizerfranc till
Bryssel?
Vill Ni tjäna mindre och ha mera arbetslöshet?
Vill Ni förlora den starka schweizerfrancen till förmån för
en svag Euro?
Vill Ni förstöra vårt lantbruk?
Vill Ni betala den blommande korruptionen i EU med
egna pengar?
Vill Ni främja kriminalitets-turismen?
Vill Ni överlåta Er frihet och självbestämmanderätt till
främmande regeringar?
Vill Ni offra den schweiziska neutraliteten till stormakts-
intressen?
Vill Ni låta stormakterna spela boll med Schweiz?
Vill Ni för alltid och evigt göra Schweiz beroende av en
centraliserad makt?
Vill Ni döma Schweiz till att vara en politiskt obetydlig
nation?

80 procent av schweizerna röstade NEJ till EU

"Jødehadet vokser

i Danmark”, skriver BT i sin leder 25/9
” Jøder i Danmark er lagt for had. De kan ikke færdes frit og lever med trusler på livet eller spot og hån på åben gade.

Tiden er skruet tilbage til Anden Verdenskrig - og det i 2006”.

Journalisten må have tænkt på Tyskland, for i den danske befolkning var der ikke noget jødehad under 2. verdenskrig, tvært imod gjorde man, hvad man kunne for at hjælpe eller redde de danske jøder.

Jødehadet er først kommet senere som et uhyggeligt og håndgribeligt tegn på islamiseringen af Danmark.
Det er muhammedanerne, som har haft jødehadet med sig, og vor samarbejdsregerings svage og eftergivende politikere har nærmest ignoreret forholdene. Udenrigsministeriet og ministeriets underafdling, Center for Kultur og Udvikling, var endda enig med Saudiarabien om, at de skulle udelukke en jødisk forfatter fra den antologi, som de udgav under den islamiske propagandafestival om Mellemøsten ”The Images of The Middleeast”. Den skal som bekendt tjene som skolebog, hvilket ikke gør den stedfundne diskriminering af den pågældende forfatter mindre.

Og så hedder antologien ”Broen” og skilter med fredsduer på forsiden!
Den skulle bygge bro mellem EU og Mellemøsten - for storkapitalens skyld.

Men broer kan være bygget så skidt, at de bryder sammen.

Eller - de kan sprænges!

september 24, 2006

PET oppe i ærtehalmen

Der ses røde tråde mellem udtalelser og ageren i EU og Danmark
med hensyn til islam:

De af EU-politikerne afgivne løfter i den arabiske-europeiske
dialog 1978: censur af skolebøger og fremme af arabisk kultur (=islam).

De af Beate Winkler vinklede uvidenskabelige rapporter fra EU´s
overvågningskontor, EUMC.

Forslag og forhandlinger i EU angående straf for fremmedhad og racisme
og mulighed for udlevering til straf i andet EU-land.

Forslag om overvågning af internet og e-mails i EU.

CKU´chefen, Olaf Gerlach Hansens forslag om islamvenlig censur af
skolebøger, islamvenlig journalistskoling m.m.

EU-kommissær Benita Ferrero-Waldners krav om selvcensur i massemedierne.

EU-angreb på det indvandrerkritiske Dansk Folkeparti (og andre partier
i Europa),lignende angreb fra Sveriges netop afgåede regering, og massiv
nedrakning af Pia Kjærsgaard i de mest plebejiske toner i danske medier (jf. ”Ondskabens Ikon”).

EU´s valenhed angående ytringsfriheden - grundstenen i alt demokrati.

Venstrefløjens angreb på islamkritiske hjemmesider bl.a. ved det private såkaldte ”Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination” i gratisavisen ”24. timer”.

Den evindelige propaganda for islam gennem massemedier, organisationer
o.l. gerne betalt af Saudiarabien.

Tvetungede, skrækslagne, eftergivende og/eller sleske myndigheder.

Og nu sidst PET´s snak om den ”farlige” højrefløj og PET´s påtänkte
kampagne, der skal opfordre muhammedanere til at anmelde danskere
for racistiske overgreb. Det hævdes, at mange af dem aldrig anmelder
trusler og chikane. (Måske fordi der ikke er nogen? Men nu skal der
noget frem, så EU kan angribe Danmark for racisme og kræve censur
og Gud ved hvad. PET påtænker at lave en pjece med forklaring om,
hvordan man anmelder. På arabisk?

Hvad foregår der i Danmark? Det ligner helt igennem en 5. kolonne-aktion med diverse danske medløbere i myndighederne. Nogle ville sige landsforræderi.

93 %

Eller mere end ni ud af ti af de børn, som bliver tvangsfjernet i
København er af indvandrerslægt, - 64 børn på kun et halvt år!

Tallet er dybt, dybt bekymrende, siger formanden for
Børn- og Ungeudvalget i København, Jette Bergenholz Bautrup (S)*.
De er tvangsfjernede fordi forældrene slår dem, er psykisk syge,
har misbrugsproblemer eller mangler helt basale forældre-evner.
Mange forældre er tvangsgift eller flygtet fra krig.

Dag for dag kommer alle de uheldige og/eller voldelige problemer
omkring muhammedanerne frem i lyset. Mon Bergenholz kunne
have afsløret sådanne forhold tidligere uden at komme i miskredit
i sit parti?

Jeg husker, hvordan hun for længe siden (1971 ?) tog til orde mod
Kofoeds Skole, som under socialrådgiver John Lange Jacobsen
var flippet helt ud. Socialmister Eva Gredal, som gik på socialrådgiverskolen samtidigt med John Lange Jacobsen, holdt hånden over skolen og forstanderen, og Bergenholt røg ved påfølgende kommunevalg langt ned i rækken af kandidater.

(Kilde: Urbanavisen m.m.)

Hvordan skal tvangsfjernede muhammedanske børn opdrages?

Flere politikere sætter spørgsmålstegn ved, om Københavns Kommune
kan hjælpe fremmede familier, hvis børn er blevet tvangsfjernede.

De færreste forældre taler dansk og har derfor ikke kunnet udnytte de
tilbud kommunen har givet dem tidligere, siger MB Jette Bergenholt-
Bautrup (S)..

Men med fremmede fædre og mødre (der måske tilmed er analfabeter)
kommer der igen nye problemer, der som også berører skatteborgerne
penge. Hvilken opdragelse (herunder eventuel tro og/eller politisk
religion) skal disse børn opdrages i?



(I øvrigt har TV tidligere focuseret på mennesker, der som børn var havnet
under forsorgen eller på børnehjem. Det var ikke altid lykken.
Også de stikmodsatte problemer - nemlig at børn under uhyggelige
forhold i hjemmet, ja, sågar uhyrlige forhold under selve forsorgen! -
ikke har fået fornøden hjælp, er kommet frem


Tænk bare på forholdene i ”Multimediahuset” på Christiania i 70´erne!!!
Ansvaret for de usømmelige tilstande dér påhvilede direktøren for Kbh.s børne- og ungdomsværn Ernst H. Larsen og direktøren for børne- og ungdomsforsorgen i socialministeriet, Holger Horsten. Ingen af dem levede op til ansvaret, men de politisk-korrekte forhold blev fortiet af massemedierne dengang som nu! Og de ansvarlige var jo - åh, så ærværdige borgere! Selv da sandheden om Multimediahuset - den såkaldte ”Rosendal-rapport 1973 - kom frem i folketinget efter pres fra et folketingsmedlem, tav pressen!

Kilde: tidsskriftet AKTION nr. 5/1977.)

september 23, 2006

Fra Beate til Benita!

For en tid siden kunne man høre ellers forstandige folk juble over, at EU-Beates kontrolkontor mod racisme, fremmedangst og diskriminering i Wien skulle lukke. Det siger sig selv, at EU, der ufortrødent arbejder på samme projekt som udtænkt i efterkrigstiden (eller tidligere?), nemlig at sammenflette og sammensmelte Europa med de islamiske lande, ikke kvitter et for projektet så vigtigt kontor!
Dets opgave var at overvåge enhver opposition i EU imod nævnte EU-projekt, det være sig massemedierne, politiske partier eller enkeltpersoner. Overvågningen skete gennem et netværk i alle de enkelte lande i EU.
Måske var rapporterne fra Beates kontrolkontor så fagligt lavmålte, at man efter saglig kritik måtte lukke det og ommøblere.

Benita Ferrero-Waldner er EU-kommissionær for EU´s Externe forhold og det Europeiske Naboskabs Policy. Hun fortsætter Beates kamp mod demokratiet, alt sammen i den gamle skure, uden nogen videnskabelig basis og definition af ordene ”racisme” og ”fremmedfjendtlighed”.
Den 22. maj 2006 holdt hun i Wien en tale ved et Seminar om Racisme, Fremmedfjendtlighed og Massemedierne som en fortsættelse af tidligere diskussioner om ”Euromed og medierne” angående pressefriheden. Hun indledte derfor med en tak for hidtidig ”entusiasme og pligttroskab”: ”Jeres bidrag vil gøre Euro-Middelhavspartnerskabet stærkere end nogensinde”.

Hun kørte løs med den forvrøvlede påstand, vi har hørt til ulidelighed: `Racisme og fremmedfjendtlighed kommer af frygt for det ukendte`. Derfor må vi kæmpe for lighed, tolerance, forskellighed, integration og fredelig dialog. Vi må bekæmpe racisme og fremmedhad. I næste måned vil vi mødes i Wien for at diskutere straffelovgivning for ”racistisk adfærd” m.m.

”Europa kæmper stadig med at overvinde ”det ældste had”: antisemitismen. Og spektaklerne omkring Muhammedtegningerne afslører dybden af uvidenhed i meget af Europa om, hvad andre kan finde krænkende.”

Vi har lært, at ”intet land kan gøre krav på moralsk overlegenhed”.

Vi må derfor alle ”bekæmpe fordomme i medierne og samfundet som helhed”.
Så lad mig i dag opfordre til handling: ”Alle parter i hvert samfund har ansvar for at modarbejde racisme og fremmedhad. Men medierne har en særligt afgørende rolle at spille i betragtning af jeres magt til at danne meninger. Medieprofessionelle må være klar over virkningen af deres ord og billeder”. ”Vi har brug for, at I helhjertet engagerer jer i kampen for gensidig respekt og forståelse”.
”Ytringsfrihed er fundamental for Europas værdier og traditioner, men dens bevarelse afhænger af enkeltpersoners ansvarlige optræden”.

Det er ”uacceptabelt, at nogen gruppe i samfundet – kristen, muslimsk, jødisk eller verdslig – søger eneret på at fastsætte grænserne”. ”Respekt og forståelse” er nøgleord. Det kan ikke præciseres, men enhver må tage ansvar for sine handlinger. Derfor ”tror vi ikke, at medierne skal styres udefra, men snarere, at I finder måder at censurere jer selv”.
”Ytringsfrihed er ikke frihed til at fornærme og krænke”. ”Derfor skal I diskutere indbyrdes som medieprofessionelle”. ”Sammen skal I træffe afgørelser om den bedste fremgangsmåde”.

Med hensyn til ”selvcensur vil jeg også bede jer tænke over behovet for overvågning inden for jeres egne professionelle rækker”.

Lad mig slutte af med at minde jer om andre EU-initiativer til at fremme tolerance: tidligere i denne måned besøgte jeg ”Anna Lindh Fonden for Dialog mellem Kulturer, som er ved at udvikle et vidt spektrum af programmer med sigte på ungdommen: projekter med popmusik, skoleblade og opmuntrende videnskabs- og informationsteknologi ud over hele regionen vil bringe vore unge nærmere sammen og fremme gensidig respekt og forståelse”.

”2008 er Det Europeiske År for Mellemfolkelig Dialog, og jeg er besluttet på, at vi inden da skal have gjort betydelige forbedringer med hensyn til gensidig respekt og forståelse, som vore samfund har for hinanden”.

”I de kommende måneder og år må vi nå ud over eliten til manden og kvinden på gaden. Det er en livsvigtig del af kampen mod racisme og fremmedhad. Og I vil være nøglen til at opnå det. Gennem jer kan rigdommen i vore kulturer, ligheder og forskelle mellem os blive fejret”.
Læs Benita Ferrero- Waldners tale

Børneslaver som kamelryttere

Emiren i Dubai, sheik Muhammad Bin Rasid al-Maktum, der er vicepræsident i de forenede Arabemirater, med flere er stævnede for retten, anklaget for kidnapning af børn og børneslaveri.

På 30 år skal han have indsmuglet, kidnappet eller købt 30.000 børn, som opdroges strengt til kamelryttere, idet kapløb mellem kameler er den store fornøjelse blandt velhavende arabere. Børnene trænes meget tidligt til ridningen, helt ned til 2 år. De må ikke veje over 20 kg. Derfor får de hormoner for ikke at vokse. Rigmændene udsætter ikke deres egne børn for den fare, det er at deltage i kapløbet, hvor de kan blive skadet for livet. Børnene holdes som slaver og udsættes ofte for sexuelle overgreb.

I 1997 blev det forbudt at anvende børn som kamelryttere i de 7 sheikdømmer, men forbudet overtrædes ofte på private kapløbningsbaner.
Internationalt Forbund mod slaveri og børnearbejde har nu trukket emiren og de andre for retten.
Retssagen foregår i Miami, fordi de anklagede har ejendom i Florida bl.a. en hesteranch og sheiken er kendt som ejer af en meget dygtig galophest.

(Kilde: Helsingborg Dagblad 15.9.06)

september 22, 2006

Gemt, men ikke glemt!

Som nævnt tidligere ønsker 43 % af det svenske socialdemokratis vælgere, at Margot Wallström skal overtage ledelsen af partiet. Den næste i rækken, justitsminister Thomas Bodström, ligger langt efter med bare 19 %`s opbakning. Margot Wallström har imidlertid i en pressemeddelelse afvist et sådant kandidatur.

Måske har hun nok at gøre som viceordførende i EU-kommissionen med at forsøge at overtale befolkningerne til at gå med på EU´s rævestreger.

Nedenstående tekst er ganske vist en artikel fra forsommeren 2004, men


Ærlighed har stadig dårlige kår i EU

Hollænderen Paul van Buitenen, som i årevis har kæmpet for åbenhed i EU-højborgen (herunder også større ytringsfrihed for personalet), må atter se sine afslørende revisioner om udbredt mafialignende bedragerier ignoreret af EU-kommissionen! Buitenens redegørelse og bevismateriale på 5000 sider afleveredes i 2001. Bl.a. havde chefer i EU´s statistiske afdeling formøblet 8 millioner euro. På pressekonferencerne i EU taler man udenom og hævder at der er fuld kontrol med alt.

Den svenske EU-parlamentariker Sacrédeus krævede sommeren 2003 en uvildig undersøgelse, men dette afvistes. Derpå afgav han sammen med 63 andre EU-parlamentarikere et mistillidsvotum til de suspekte EU-kommissionærer, i håb om at fremtvinge et ansvar i kommissionen. Men – EU havde andre regler, hed det: enten måtte dette mistillidsvotum omfatte alle kommissionærer eller ingen!

Svindel i EU koster skattebetalerne omkring 8 milliarder danske kroner hvert år, - ingen klatskilling, men det værste er, at de uhæderlige personer i EU frit kan fortsætte deres virksomhed.



Sacrédeus (KD, blev nu i 2006 indvalgt i den svenske rigsdag, ikke mindst ved mange personlige stemmer som efter alt at dømme er EU-kritikere.

Er det den islamiske vej til fred?

”De helt forvredne absurditeter, som på fuldt alvor formidles i TV-programmer fra Libanon, Iran og Ægypten, skaber jødehad, når de hylder terrorister og dæmoniserer ikke-muslimer”, skriver den svenske avis ”Världen i dag” 22.9.06
Hovedbudskabet er, at USA og Israel er skyldig i det meste her i verden: WTC-attentatet 11/9, aids, den svære respiratoriske sygdom SARS, fugle-influenza, folkemordet i Rwanda, udryddelsen af iranere etc. etc. Derfor må ikke-muslimer generelt bekæmpes, og jøder og amerikanere burde dræbes, ja, udraderes.

Medierne i de islamiske lande fungerer som hjernevaskende propaganda, der ligner den, som Hitler og Stalin anvendte. Havde de levet i dag, ville de nok have udtrykt deres beundring for propagandamaskinen i Mellemøsten.

”Er det den islamiske vej til fred i Mellemøsten?” spørger avisen.

Det er det Mellemøsten, som vore bundnaive (eller uærlige?) politikere og myndigheder gjorde alt for at beskrive for vore umyndige børn som venlige nabostater til EU, som de skulle acceptere og forbrødre sig med.

Ikke så sært, at arrangøren af ”Mellemøstfestivalen” (”The Images of The Middleeast”), CKU, blev udlagt som CENSUR, KONVERTERING, UNDERKASTELSE.

september 20, 2006

Margot Wallström - leder af svensk socialdemokrati?

Når nu Göran Persson går af, ønsker socialdemokraterne, at Margot Wallström overtager ledelsen af partiet. Tanken er ikke ny. Sidste år syntes 62 % af afdelingsformændene i den store LO-afdeling SEKO (Service og Kommunikation), at Göran Persson skulle udskiftes med Wallstrøm. Der var stor misfornøjelsen med Perssons politik og personlige fremtræden, mens de fandt Wallstrøm sympatisk, og hun kunne tale med folk og havde en position i Europa.

Det har hun. Hun er første vicepræsident i EU-kommissionen med ansvar for Institutionelle forhold og Kommunikationsstrategi, Det europæiske naboskabs policy, EU-Middelhavs-partnerskabet og parlamentet.

Hun holdt åbningstalen ved EU-Middelhavsparlamentets første møde i Kairo
14. marts 2005. Hun omtalte idéen bag Barcelonaprocessen i 1995 og den påfølgende oprettelse af EU-Middelhavsparlament og det kommende Anna Lindh Fond for Dialog mellem Kulturer, som ville få hjemsted i det Svenske Institut i Alexandria, og som Anna Lindh ville have været stolt over.


19. maj i år holdt EU-kommissær Margot Wallstrøm foredrag på Kbh.s Universitet med efterfølgende debat for 200 tilhørere, fortrinsvis fra konservative rækker, handel og industri...

Får EU en forfatning? lød titlen.
Wallstrøm repeterede sig selv fra tidligere program i svensk TV: EU arbejder nu på ”Plan D”. D for Dialog, Debat og Demokrati for at skabe tillid i EU-befolkningerne efter det store NEJ til forfatningen i Frankrig og Holland.

Tillid? sagde en tilhører, i ti år har man omhyggeligt fortiet alt om EU´s ”Euro-Mediterranien Projekt”, som Anna Lindh Fonden og Dansk Center for Kultur og Udvikling (CKU) arbejder på: den afsluttende fysiske sammensmeltning af den islamiske og europæiske verden til een blok, så Middelhavet bliver et indhav.
Hvorfor er der total tavshed om Euro-Mediterrranien hos politikere og medier? Genvinder EU borgernes tillid ved fortielser? Og hvad er formålet med projektet?

”Klare spørgsmål!” sagde ordstyrer Lykke Friis (Dansk Industri).

Men Wallstrøms smil stivnede. Hun blev lang i ansigtet og svarede ikke, men mumlede: Jeg forstår ikke, hvad spørgeren har imod Euro-Mediterranien projektet.


Mon SEKO´s fagforeningsformænd og andre socialdemokrater er klar over, hvad Margot Wallstrøm arbejder på i EU: den helt store forbrødring af befolkningerne i EU, Nordafrika og Mellemøsten - med lige rettigheder fra Marokko til Afghanistan.

Ytringsfrihed i højsædet.

I morgen, torsdag, åbner efterårets fire-dages bog- og biblioteksmesse i Göteborg. Mere end 1700 forfattere vil deltage og der vil være ca. 2000 forskellige programpunkter.

Årets tema er ytringsfrihed, som har sin egen scene ”Stand up for Freedom of Expression”, hvor man på messedagene vil diskutere det frie ords kår.

På messens første dag uddeles Forlæggernes Ytringsfrihedspris på 30.000 kr. Den er indstiftet af den internationale forlæggerforening IPA, International Publisher´s Association. Den går til en person, organisation eller institution, som har bidraget væsentligt til fremme af ytringsfriheden i verden.

At ytringsfriheden hele tiden må forsvares, betones også af avisen, ”Världen idag”, som gang på gang har vovet at granske og modsige det officielle Sveriges politik. ”Det frie ord trues i dag ikke mindst ved, at særinteresser har haft held til at gennemtvinge en lovgivning, som skal beskytte mod krænkelser, men som i virkeligheden fører til, at man sætter mundkurv på dem, der har meninger, der går imod den til enhver tid existerende politiske korrethed”, skriver avisen.

En af de forfattere, som kommer til at medvirke på ytringsfrihedscenen er den tjekkiske forfatter, Jiri Grusa, der er formand for den internationale PEN-klub. Han var en af dem, der underskrev ytringsfrihedsdeklarationen Charta 77 sammen med sin gode ven Vaclav Havel.

Andre udenlandske forfattere på messen er Jung Chang, kendt for sin selvbiografi ”Vilde Svaner”, og den tyrkiske Orhan Pamuk, som blev anklager sidste år for at have udtalt sig kritisk om det tyrkiske folkemord på de kristne armeniere.

Forhåbentlig bliver Sverige mere demokratisk nu,

men det vil nok tage sin tid.
Det hører ingen steder hjemme, at man med grov bagvaskelse, overfald og andre kriminelle metoder holder lovligt opstillede partier udenfor. Den borgerlige alliance bør holde sig for god til at synge med på den melodi. De kan i høj grad takke mange udenforstående for at man fik væltet det socialistiske styre i Sverige. Ikke bare Sverigedemokraterne, men også mindre oppositionspartier, græsrodsorganisationer og enkeltpersoner, for slet ikke at tale om avisen, ”Værlden i dag”, som ufortrødent har vovet at gå imod den socialistiske regering og afsløre diverse fordægte forhold både med hensyn til myndighederne og til de mange problemer omkring indvandringen. Denne brede opposition har betalt og uddelt tusindvis af brochurer om forholdene i Sverige, set med deres øjne.

At man fra massemediernes og mange politikeres side (herunder også folk fra alliancens sejrende partier) bagvasker og groft nedrakker store dele af befolkningen er ikke bare udemokratisk, men er en uhørt diskriminering af landets egne borgere.

september 19, 2006

”Tendensen er klar”, skrev Ulrik Høy

om Gerlev Idrætshøjskole i Weekendavisen 16/9.

Den var klar allerede før 1979:

I det samfundskritiske tidsskrift AKTION fra oktober 1979 er der et suk fra en kvinde, ansat i forsorgen. Hun deltog i Gerlev Idrætshøjskoles kortkursus ”Krop og Bevægelse” nogle år tidligere og skrev:

”Jeg har to væsentlige ting at anke over:
1) kurset er på altfor lavt et plan
2) det har en politisk holdning, som på mange virker anstødelig.

Kritikken gælder NB ikke gymnastikken, men foredragene er for eensidige og rent politiske og på for umodent plan. Oplægget til gruppearbejde er så banalt, at man simpelthen ikke kan byde folk i en voksen alder sådan noget!

Man forsøger at presse en politisk holdning ned over hovedet på eleverne, til trods for at der intet sted i det tilsendte program eller andet forhåndsmateriale står noget, der kan danne baggrund for en rød holdning. Hvis man havde annonceret anderledes, så meningen var klar, havde eleverne måske ikke valgt dette kursus. Nu bondefanger man folk gennem annoncer i fagblade og med statsstøtte.

Skolens undervisning får mig til at tænke i større perspektiv:
Denne marxistiske eller leninistiske eller anden røde holdning kan ikke kun være forbeholdt dette ene kursus her på idrætshøjskolen! Hertil sender man altså sine børn i deres mest modtagelige alder. Hvordan er deres holdning efter 6 måneders ophold?

Det giver mig kuldegysninger. Og tankerne går tilbage til 30´erne, hvor vore forældre ikke klart så, hvad der kunne ske, og derfra frem til 40´erne, hvor det værste var sket…

Hvorfor er kursus´ indhold kun skåret efter én bestemt politisk holdning? Skal man ikke som lærer belyse et problem fra så mange sider som muligt?”

Tænk, at det skulle tage 25 år, inden sandheden kom frem.
Tak Ulrik Høy




Tidsskriftets redaktion fortsatte:
På skolens pensionistkursus når man til lignende kritik. Heller ikke her røber programmet, at indholdet har politisk tendens. Det gælder som før ikke gymnastikken, som imidlertid – sammen med svømning og evt. sauna – kun udgør knapt 1½ time om dagen. Man får indtryk af, at de ældre mennesker og deres statsstøtte skal ”bruges” som en bekvem basis for indtægt, og kan man samtidigt få dem lidt indoktrineret i den ”rigtige” retning, er det ingen skade til. Mange timer er på for lavt plan, og den unge kursusleder John – den eneste, der synes at have et efternavn – er blottet for energi og lader til at satse på en letkøbt løn.

Ove Korsgaard derimod vil gerne berige eleverne med, hvordan samfundssystemet ser ud med hans øjne. Han mener, at politiske ideologier fremover vil betyde mere end noget andet menneskeligt forhold mennesker imellem. Derfor er han forbløffet over, at lande i Østasien, der bygger på marxistiske idéer, kan ryge i krig med hinanden. Ove er begejstret for Kina, som han sammen med folk fra andre idrætshøjskoler har oplevet fornylig (1979), delvis betalt af skatteborgerne naturligvis. Ove dyrker Villy Sørensen og hans ”Oprør på Midten” (som også højskolens andre elever må endevende i studiekredse). Villy Sørensen er oversat til mange sprog, internationalt kendt, siger Ove. Man ser H.C.Andersen, Søren Kierkegaard og – Villy Sørensen for sig i evighedens stråleglans…

Ove Korsgaard mangler interesse for at bore i tingene og udforske dem på bagsiden. Mange nymodens lærere tager uvidenskabeligt imod hulbånds-verdenens uendelig mange data, uden så meget som at reflektere over, hvem der fodrer datamaskinerne og med hvad?

Med svimlende forbløffelse erfarer man en dag, at denne lærer Ove faktisk er forstander for idrætshøjskolen. Ak, her mangler evne til at fascinere. Her mangler den udstråling og personlighed, som hørte med før i tiden.

Er kritikken af skolens eensidighed for hård?

På sin væg hænger man, hvad man kan lide. Hos Ove hænger Janteloven og i vort klasseværelse er der forstörrede plancher fra en svensk bog om idræt (direkte citater i citationstegn, resten er resumé):

”Idræt er politik”. Idræt kan aldrig blive upolitisk, ”Idrætsforbundet forsøger derfor at sætte idrætten ind i et mønster for kampen mod kapitalisme. Og det kan kun blive en kamp for socialisme”. Derfor var det naturligt at deltage i Båstad og demonstrere mod Chile-tennisspillerne.

”Det vigtigste for en kapitalist er at tjene penge på de varer, som produceres i hans fabrikker”. – Også den borgerlige idræt er blevet en vare. Der er konkurrence. Og der er megen reklame i forbindelse med idræt bl.a. om idrætsredskaber. Idrætsforbundet stræber efter at udvikle nye og mere demokratiske former. Idrætten bør indgå i vor hverdag og liv. ”Kampen for et socialistisk samfund vil forandre idrætten”. ”Tendensen i den borgerlige idræt går imod ensidigt trænede individer”. Den opdeler os i køn, alder, vægt o.s.v. ligesom på arbejdsmarkedet.

”En socialistisk idræt må stræbe efter at formidle betydningen af to dominerende principper i idrætten: det maximale præstationskrav og konkurrenceprincippet. I stedet må glæden ved at udføre forskellige bevægelser anses for det vigtigste. Sammen med arbejde og solidaritet”. Ved sportsstævner hejer man nationalt, men ”vi skal glemme, at Sverige ikke er en enig nation, men består af forskellige klasser, som ikke har fælles interesser.”

”I begyndelsen af dette århundrede (=1900-tallet) og ved første olympiade i 1896 kunne alle deltage, men ”den moderne idræt er et produkt af det kapitalistiske samfund. I begyndelsen var det bare de borgerlige, som havde tid til at drive idræt. Først da arbejderklassen havde tilkæmpet sig kortere arbejdsdag kunne idrætten blive en massebevægelse”.


Udenfor pensionistkurserne er det ikke de gamle danske sange, man dyrker, men ”Internationalen” eller for eksempel Benny Holst´s og Jesper Jensens ”Sang om Bevidsthed” fra Danmarx Melodibog: ”-andre går og høster frugterne af vores lange dag” og ”- vi får ingen anden verden, hvis vi ikke tar den selv”.

Og man holder foredrag imod reklame eller om berufsverbot imod venstreorienterede aktivister, planlægger rejser til Østens røde sol i Polen, Tjekkoslovakiet eller Kina, får Cuba-folk til at berette om Cubas herligheder, dyrker politisk teater eller arrangerer seminarer og møder om, hvordan man kommer videre med alle mulige aktiviteter og basisgrupper og kollektiver…


Blandt foredragsholdere og lærerkræfter på skolen er der stærk slagside. Langt de fleste er fra yderste venstre fløj, bl.a.:
Ejvind Larsen
Magnus Demsitz, Finn Kamper-Jørgensen, Erik Simonsen, Knud Jaconsen, Peter Juel Hansen, Jørgen Elikofer, Dagmar Andreasen, Leif Blædel, Viggo Bertelsen.

Og skolens ”videnskabelige” materiale, der danner underlag for undervisning er i overvejende grad venstrevredet med litteratur af Thorkild Bjørnvig, Villy Sørensen, Per Gregersen, Niels Munk Plum, Mikael Norling m.m.

Åbent Brev til Haarder om islamvenlig indoktrinering

19. september 2006

Kære minister.

Formålet med ”The Images of The MiddleEast” var at påvirke børn og unge til at godtage islam og kvitte (påduttede!!!) ”fordomme” og gale meninger.

Derfor udgav CKU (center for Kultur og Udvikling) en antologi om Mellemøsten med titlen ”Broen”, betalt fra Saudiarabien. Saudiarabien bruger deres olieformuer på at sprede islam i andre lander, bl.a. ved opførelse af moskéer og koranskoler, støtte til islamiske tørklæder til kvinderne etc. Dette Saudiarabien betingede sig på forhånd, at antologien udelukkede en jødisk forfatter. Redaktøren af antologien Claus V. Pedersen og Center for Kultur og Udvikling var indforståede, trods loven mod diskriminering!

I øvrigt ikke den eneste diskriminering under festivalen.

”Broen” skilter med samme hvide fredsduer, som vi i overflod så fra sovjetisk side under den kolde krig, båret frem af 117 danske fredsforkæmpere, der tiljublede kommunismen, og naive medløbere.

Nu drejer det sig om en anden form for diktatur, officielt pakket ind i sølvpapir ligesom dengang.

Som det bl.a. fremgår af festivalavisen skal skoleeleverne i 7.-9. klasse indoktrineres om islam. Man hentede sågar islamiske lærere fra Mellemøsten til undervisning på flere skoler, åbenbart uden enhver kontrol fra forældres side, idet forældre mig bekendt ikke længere kan overvære undervisningen. Og om de kan stole på referater fra lærerne, tillader jeg mig at tvivle på. Det forudsætter nemlig, at lærerne er vel orienterede om, hvad der foregår i Europa bag kulisserne og desuden kender islam og dets propagandametoder. Og det gør de næppe.

Som under 68´ernes indoktrinering i 70´- 80´erne og lignende bevægelser ude i verden indoktrineres børnene i deres mest modtagelige alder i håb om at ændre fremtidens samfund.

Skønt EU-politikerne og massemedierne har fortiet de aftaler EU har indgået og løbende indgår med de arabiske lande, er det dog kommet til almenhedens kundskab, at EU og de arabiske lande har planer om nær forbrødring eller om man vil sammensmeltning. Da man er klar over, at islam i egne øjne ejer den eneste sandhed og retfærdighed i verden og derfor aldrig kan gennemføre en ægte dialog, så er det os ikke-muhammedanere som skal ændre livsopfattelse og give efter for islam. Allerede i 1978 lovede EU, at vi skulle fremme arabisk kultur (læs: islam), hvilket også skete i al stilhed.

Nu er man så ifølge bl.a. CKU-chefen Olaf Gerlach Hansens tale i Rabat 13. juni 2005 nået dertil, at EU´s skriftlige løfter til de islamiske lande skulle fuldbyrdes dette år, det såkaldte multikulturelle år. Mange fremstød kom ikke bare fra europeisk side, men også fra islamisk (jf. skriften ”Den sidste Jihad” og Europas islamiske Råds annoncering om en europeisk-islamisk konvention etc. samt de imamopgejlede spektakler imod Vesten, nu sidst over Paven).

Ifølge CKU`s festivalprogram skal skoleelever studere ovennævnte islamiske antologi.

Jeg tillader mig at spørge Dem, hr. undervisningsminister, hvad er det i Antologien ”Broen”, som er så fantastisk, at skoleelever skal spilde tid på disse oversatte moderne artikler? Jeg har fundet een lille artikel om en invalid dreng, som jeg fandt meget sympatisk. De andre siger mig ikke noget.

Skolekundskaberne er som bekendt gledet voldsomt ned ad bakke, siden de Radikale og 68´erne fik magt inden for undervisningssektoren. (Dengang forstod den unge Bertel Haarder i Aalborg ikke problemet og advarslerne, måske fordi hans egne børn endnu var små?).

Hvorfor skal skolebøgerne censureres, således som det fremgår både af den ”Europeiske-Arabiske dialog” 1978 og nu af CKU´s projekt (jvf, Ole Gerlach Hansens tale i Rabat)? Hvorfor skal skoleelever specielt vie deres tid til artikler udsprunget af Mellemøstens konflikter? Har de allerede så megen kundskab om Danmarks og Europas mest strålende litteratur, at de må ty til andre lande? Og hvorfor så netop Mellemøsten? Er der ikke storslået litteratur i andre lande uden for Europa? Måske til og med Nobelpristagere?

Med venlig hilsen

Gertrud

september 18, 2006

Reinfeld kom

Endelig lykkedes det at få sat et stop for socialdemokraternes demokratur i Sverige. Alt magt korrumperer, siger man. Og nu håber man på mere demokratiske forhold i Sverige.

For mange sympatisører af de evigt bagtalte Sverigedemokrater var valget et dilemma. De stemte gerne på Sverigedemokraterne på kommunalt eller amtsplan, men når det gjaldt rigsdagen stod man over for problemet: vil de have mulighed for at komme ind, eller er det en spildt stemme? Det er vigtigt, at tingene ændres, så måske er det bedre at stemme på de borgerlige partiers alliance. Og det gjorde givetvis en del Sverigedemokrat-tilhængere.

Så vandt den borgerlige alliance, og Svenkerne kunne vinke farvel til Göran Persson.

De moderates leder, Fredrik Reinfeld, bliver den nye statsminister.

I Markaryd har vi ham i god erindring. I Smålands store skove bor mange mennesker ensomt. I 2003-4 myrdedes fire ensomt boende personer. Den første var en meget åben og venlig bonde i Sjøboda, Traryds Sogn, Yngve, som passede kanofarernes lejrplads ved Lagan-åen. Nogle asylsøgere havde hørt rygter om, at han var velhavende. Og det var han sikkert set med deres øjne, for han havde jo et par køer. De købte mælk hos ham for at orientere sig om huset og manden. Næste dag kom de igen ved aftenstide”for at købe mælk”. Venligt lukkede ham dem ind, 3-4 stykker. De overfaldt ham. Han kunne ikke fortælle, hvor han havde gemt de penge, han ikke ejede.
De mishandlede ham på det grusommeste, men han kunne ikke hjælpe dem.
Til sidst kvaltes han af det tape, de satte over hans mund, så stramt, at tungen blev tvunget tilbage og blokerede for åndingen.

Dette og de efterfølgende tre mord vakte vrede og frygt. Politi er der meget lidt af. Og man henvendte sig til justitsminister Bodstrøm for at få ændret forholdene og mere tryghed, men Bodstrøm var ligeglad.
Så var det, at moderaternes leder, Fredrik Reinfeld viste, at ville ikke Bodstrøm mødes med bønderne, så ville han. Han rejste ned til Småland og hørte på befolkningen. Og han lyttede.

Behøver jeg at sige, at Bodstrøm vågnede op, og at han nødtvungent tog til Markaryd og medbragte sin lille datter på to år som følelsespropaganda og iøvrigt var arrogant mod lokalbefolkningen.
Skovbønderne, som næsten alle er jægere, forstod, at de var prisgivne uden politi og måtte forsvare sig selv, hvis…

(Til historien hører også, at rovmorderne havde myrdet den forkerte. Rygtet om rigdom gjaldt - naboen!)

september 17, 2006

Katolsk nonne fra en SOS-børneby myrdet

En italiensk nonne, den 65-årige søster Leonella, er 17/9 blev myrdet på åben gade i Somalia. Hun har arbejdet 36 år i Afrika som missionær og sygeplejerske og de sidste 5 år boede hun i Mogadiscio. Der tog hun vare på 400 faderløse børn i en såkaldt SOS-børneby. Disse børnebyer for forældreløse børn støttes økonomisk af mange danskere. En af de andre nonner forklarer, at Leonella var på vej over gaden, da hun blev ramt af skud i maven og i hjertet nogle få skridt fra hospitalet, hvor hun arbejdede.

(Kilde: Corriere della Sera 17.9.06)

Det var på høje tid,

.........at Vatikanet vågnede op og sagde fra!

Da det polske folk skulle stemme om EU-medlemskab,
udgjorde den katolske pater Rydzyk en stærk opposition
imod EU med sin populære radiosender ”Radio Maria” og
en avis.
Hverken biskopper eller kardinal kunne få ham dæmpet
ned. De pudsede skatteväsenet på ham i håb om at stoppe
ham, for den katolske kirke med den polskfødte Pave
Johannes Paul den 2. i spidsen gik jo varmt ind for EU,
som eventuelt kunne åbne for større magt til Vatikanet.

Romtraktaten er udtænkt af katolikker, EU-stjerneflaget
er et Madonnasymbol, og de fleste EU-borgere bekender
sig til Vatikanets lovreligion.

Dette EU, som Pave Johannes Paul 2. ivrede for, åbnede
som bekendt sine grænser for den enorme indvandring
af muhammedanere ved sin traktat med de arabiske lande
i 1978. Det må han altså have været indforstået med.

Johannes Paul 2. har da også i årtier holdt en overdreven
venlig tone til islam og nærmest lukket øjnene for hvad der
foregik af kristenforfølgelser i de islamiske lande. Han har
til og med ved en eller anden ceremoni kysset Koranen.

Det er godt, at den nye pave ikke er lige så slesk.

september 16, 2006

Apropos pavens citat fra kejser Manuel den Anden

Ingen kan vel i dag undre sig over, at kejseren af Byzans Manuel den
Anden Palaiologos fandt, at Muhammed kun havde bragt ”ondskab og
umenneskelighed ved at udbrede sin tro med sværdet”.

Alt hvad der var tilbage af det vidtstrakte gamle Østromerske Rige,
var dengang - i slutningen af 1300-tallet, efter krige og hærgninger
både fra øst og vest og nord – skrumpet ind til selve Grækenland og
Konstantinopel, og selvom Manuel havde kejsertitel, så var han dog
en af de vasaller, som måtte betale tribut til sultanen.

Arabiske skribenter, som besøgte Konstantinopel på 1100-tallet
fortæller, at de blev venligt modtagne, og at der fandtes flere moskéer
i byen. Men efterhånden som de muhammedanske osmanner trængte
sig på, blev man mindre og mindre tolerant i byen overfor besøg af
fremmede muhammedanere.

Kejser Manuel skrev selv et meget afvisende stridsskrift imod islam,
hvor han kalder deres religion ”en tro, som falskeligt kalder sig sådan”,
og han taler om ”den galne Muhammeds raseri”.

Da situationen for Konstantinopel så stadig mere og mere truende ud,
rejste han til Frankrig og England for at få hjælp og redde sit rige,
men forgæves.

Hjælpen kom uforudsent fra øst, hvor den tartariske feltherre Timur
Lenk i det ene krigstogt efter det andet lagde lande i Centralasien,
Indien, Persien, Mesopotamien under sig og nedkæmpede den
osmanniske sultan og tog ham til fange.

Manuel rejste hjem til sin residens, og Konstantinopel overlevede endnu
et halvt hundrede år. I 1453 bukkede den under for osmannernes
stormløb i et grusomt blodbad.

Islamvenlig censur af vore skolebøger

Nogle aktivister uddelte flyveblade i forskellige byer imod den af udenrigsminister Per Stig Møller og CKU-støttede islamiske propagandafest, ”The images of the Middleeast”, der er betalt af bl.a. Saudiarabien.

En af dem har sendt mig følgende historie:

Hun delte ud i København på Strøget ved Nytorv, udstyret som sandwichmand
med skilte, der røbede CKU´s rævestreger.
Hun gik forbi torvets mindesten for skafottet, der stod her indtil 1795. Det var dér overløbere og forrædere blev straffet under svenskernes belejring af København.

En mand kom rundt om hjørnet fra Rådhusstræde gumlende på en burger. Han fik flyvebladet om rævespillet.
Har Olaf Gerlach Hansen sagt det? spurgte han med reference til flyvebladets tekst?
Ja, det var indholdet af hans tale i Rabat 2005*, svarede hun.

Han har ikke sagt sådan, afværgede manden. Jeg er Olaf Gerlach Hansen (d.v.s. leder af CKU (Center for Kultur og Udvikling) og arrangør af propagandafestivalen.
Åbenbart er talens indhold afhængig af forhåndsviden, naivitet og hvem der læser!).

Samtalen fortsatte dér på fortovet foran CKU´s kontor, Nytorv 17.

Desværre havde aktivisten ingen båndoptager med sig.

Olaf Gerlach Hansen var venlig. Nogle ville måske have sagt slesk (?). Det gjaldt vel om at vinde fjenden for sin sag.

Han spurgte hende, hvad hun mente om Naser Khader? Hun medgav, at hun havde haft håb om, at han virkelig mente noget med et ”demokratisk islam”, men da Khader går ind for moskéer, - og imamer og koranskoler hører til moskéerne, så…
Olaf Gerlach Hansen vidste jo, hvad koranskoler indebar og at imamer ikke var til at stole på, og at islam havde et begreb, der hed taquia, der gav ret til at lyve…
At han jo selv så, at muhammedanerne ikke ville integreres, og at integration ikke var nok. Der krævedes assimilation, hvis samfundet skulle fungere.
Måske de første flygtninge, de ægte flygtninge fra de islamiske lande ønskede integration, men de er ikke mange…
68´ernes almene umoral havde gjort islam attråværdig for nogle mennesker, som gerne ville have lov og orden.
At han vel selv så, at danskernes sympati for indvandringen blev mindre.

Han modsagde hende ikke i alt dette.

Men han mente ikke, at muhammedanerne ville overtage Danmark, men indrømmede, at situationen var farlig…
Hun kaldte ham naiv.

Hun angreb, at politikerne ikke havde gjort deres pligt at sætte sig ind i islams ideologi og verdenshistorien, inden de var begyndt at slutte traktater med de arabiske lande. At man havde fortiet de aftaler, man havde indgået med de islamiske lande

Som bevis på, at han ikke gik ind for islam, nævnte han flere gange, at han var imod islamister. En nær ven til ham var blevet myrdet af dem, så man kunne vel forstå, at han var imod islamister…
(Hvem er ikke imod islamister???)
Men hvor er grænsen? Kunne han måske se på muhammedanerne om de var islamister? De havde ingen tegn i panden… sagde hun.

Hun nævnte den kulturkonvention, som Unesco har vedtaget 2005. (Den kræver, at alle lande skal fremme den såkaldte ”Kulturelle Diversitet”, d.v.s. multikulturen. Dog har landene ret til på passende måde at have et vist område til deres egen nationale kultur). Hun spurgte spydigt, om danskerne måske kunne få lov at beholde deres kultur på en eller anden af vore øer? Hvor man måske kunne danse folkedans?

Åh, nej, protesterede CKU-lederen ivrigt: konventionen var en fordel. Vort lille land var jo som en ø blandt verdens store lande og kulturer, men konventionen sikrede os ret til at have vor egen kultur…

Skal vi spørge om lov? Skal andre give os lov? replicerede hun.

Det hele, sagde hun, går ud på handel og penge, flere penge og flere penge.

Jo-o, noget var der nok om det, indrømmede han…

Han stak hende sit visitkort med e-mail-adressen på kontoret. Her er den, hvis nogen gider snakke videre:


*) Olaf Gerlach Hansens tale 13. juni 2005 i Rabat ønskede en fuldførelse af den arabiske-europeiske dialog 1978, som skulle fremme arabisk kultur (islam) i Europa og censurere vore skolebøger. Han foreslog derfor:
”multikulturel uddannelse i skolernes læseplaner”
”læseplansudvikling ved hjælp af nye uddannelsesmaterialer og revision af eksisterende undervisningsbøger”
”at udvikle skolesammenknytninger og udvekslinger som metode til at fremme indlæring om andre kulturer og global etikindhold i skolerne.”


Se også tidligere indlæg her om den islamiske propagandafest:

september 9, 2006
Saudiarabien allieret med udenrigsministeriet og CKU
september 6, 2006
Hetz og diskriminering på den islamiske festival
september 1, 2006
"Lån en fordom, lån en menneskebog..."
august 29, 2006
Islamvenlig censur af skolebøgerne
august 28, 2006
Det statsstøttede rævespil møder modstand
august 24, 2006
Center for Kulturel Utopi
august 19, 2006
Islamisering i Skive
august 13, 2006
Bagklog
august 13, 2006
De glemte et ord
august 10, 2006
Hvem betaler?
august 9, 2006
Rabat i Mellemøsten
august 8, 2006
Mere om den islamiske "kulturfestivals" indoktrinering af skoleelever
august 7, 2006
Chance til direkte viden!
august 6, 2006
Det officielle Formål med Images of The Middleeast
august 4, 2006
Hvem står bag...
august 3, 2006
En diktaturstat værdig...

september 15, 2006

Er pavestolen ved at vågne op?

Bedre sent end aldrig!

Kirker er blevet plyndret eller revet ned i islamiske lande og man forbød de kristne at
reparere deres helligdomme eller bygge nye kirker.

Pavestolen har tavs set på, at kristendommens trofaste tilhængere er blevet tvunget til at konvertere enten gennem trusler eller ved kidnapning. Metoder, islam har brugt i umindelige tider.

De tyrkiske massakre på de kristne armeniere og siden hen på grækerne i Konstantinopel 1955 ligger ikke længere tilbage i tiden end, at den tankegang stadig er levende i islamiske lande: at kristne og jøder helt enkelt skal udryddes som man udrydder rotter.

Katolske præster er blevet skudt, og det er ikke længe siden, at vi så billeder af myrdede kristne småpiger fra Indonesien, hvor de afskårne hoveder var pænt placerede ved siden af ligene.

Men Pavestolen tav!

Nu begynder den nye pave åbenbart at indse, at det ikke kan fortsætte på den måde. Måske vågnede han op, da Oriana Fallaci besøgte ham og sagde ham et alvorsord…

september 14, 2006

Sveriges valgsystem er som i en bananrepublik

I årevis har man kunnet fuske med det. Og har gjort det!
Men den socialdemokratiske regering har ikke villet ändre systemet.

Nu råber socialdemokraterne op i Malmö, for de har fundet nogle valgsedler fra sverigedemokraterne blandt deres egne valgsedler, og så kan indvandrere tage fejl og stemme på sverigedemokraterne i stedet for på socialdemokraterne, siger de. Muligvis. En del indvandrere er jo analfabeter.

Men socialdemokraterne kan gribe i egen barm: man ligger som man har redt! De har kört med udemokratisk og udueligt valgsystem i mange år trods påtaler – endog skarp kritik fra Helsingfors-komitéen i forbindelse med sidste rigsdagsvalg.

Svensk valgsystem er åbent for humbug

Der er tre dage til valget i Sverige. Tre dage til at nedkæmpe de små
protestpartier, der stikker næsen frem, og som de åbenbart er bange for.

Et af dem hedder Sverigedemokraterne. De udtaler sig åbent om den
voldsomme ukontrollable indvandring og dens konsekvenser. Derfor
har de i årevis måttet døje under politisk bagvaskelse uden forklaringer,
uden debat, uden fornuftige modargumenter. I Sverige diskuterer man
ikke indvandring. Alt ufordelagtigt som f.eks. kriminalitet nedtones eller
forties helt. Det skal ikke frem.

Sverigedemokraterne siger det højt. Derfor svines de til i aviserne, men
får ikke lov at tage til gemæle. De får i det hele taget ikke adgang til
massemedierne. Deres synspunkter kan alene spredes med egne trykte
pjecer og gademøder. Disse møder indebærer imidlertid en ikke ringe
risiko for liv og lemmer, idet venstreextremister (herunder regeringens
støtteparti, ”Vänstern”) bistået af pøbel og hætteklædte autonome ikke
alene skræmmer publikum væk, men direkte går til blodige overfald.
Politiet stikker helst halen mellem benene og forsvinder.

Trods al grundlovsstridende og umoralsk modstand er partiet vokset.
De er repræsenteret i flere byråd. Valget løber af stablen den 17.
september. Både til rigsdag (folketing), län (amt) og kommune. Man
kan diskutere om dette er en god ordning. Debatmulighederne i
massemedierne bliver betydeligt mindre og helhedsbilledet mere kaotisk.

Men der er noget helt andet galt og meget alvorligere.

Når vi stemmer i Danmark, går vi ind i valglokalet, afleverer vort valgkort,
tjekkes af på en liste og får udleveret en temmelig lang seddel. På denne
ene lange seddel står samtlige opstillingsberettigede partier angivet
med deres kandidater. I boxen krydser man så af på denne liste, hvilket
parti eller hvilken kandidat, man ønsker.

Sverige har et andet system:
Man går til valgstedet og i forrummet – inden man når frem til den
valgforordnede – ligger der stemmesedler fra de opstillingsberettigede
partier. Hvert parti har altså sin egen seddel med navne på kandidaterne.
Den er ikke større end et postkort, så den kan ligge i den almindelige
kuvert, man får udleveret. Da man både har valg til rigsdag, län og
kommune samme dag, har listerne forskellige farver. Farven – men
ikke krydset – kan ses gennem et hul i kuverten.

Da der meget ofte står personer i forrummet, som kan se, hvilken
partistemmeseddel man tager, så tager mange mennesker flere
forskellige på een gang med ind i valglokalet, men sætter naturligvis
kun kryds på een seddel. Lægger den i kuverten og putter den i urnen.
Nu siger det sig selv, at disse løse partistemmesedler på et bord
nemt kan forsvinde.

Nogen kan ”fjerne” modstandernes partistemmesedler
Og det er da også ganske almindeligt!

De store gamle etablerede partier har givetvis medlemmer
eller vælgere nok til at overvåge deres egne partistemmesedler,
men det har de små partier ikke. Sverige er et kæmpeland
og hver kommune har mange valglokaler. Det skal dog nævnes,
at hvis vælgeren ikke kan finde nogen stemmeseddel fra sit
parti på valgstedet, har han lov til – med fuld gyldighed – at
skrive det ønskede partis navn på en blank stemmeseddel,
men hvormange vælgere ved det og vover sig på det? Og kan
de stave rigtigt?
Dette valgsystem er altfor let at lave humbug med. Faktisk
ville det väre en smal sag for en fremmed magt at lade en
femte kolonne ødelægge valget.
Sverige, som ellers har så travlt med at ville kontrollere alt
og alle, og fortælle andre lande, hvor skabet skal stå, bør som
et oplyst og civiliseret land skaffe sig et valgsystem, som der
ikke kan fuskes så meget med.


- og så har jeg endda ikke nævnt det hele!

september 13, 2006

Islam må behandles

anderledes end andre religioner, eftersom islam adskiller
sig fra andre religioner, skriver den islamkyndige forfatter
dr. Patrick Sookhdeo i ”Evening Standard”. Det er den eneste
religion, som docerer, at man skal tilvende sig politisk magt
for påfølgende at indføre en lov, som skal styre livet i
alle forhold.
Det fører til diskriminering af kvinder og ikke-muslimer.

Det er grunden til, at den naive multikulturisme ikke leder
til et mosaik af kulturer, som lever i harmoni, men til et
samfund, som trues af islamisk extremisme.

Sookhdeo forklarer videre: islamiske skoler øger segregationen.
Kristne og jødiske skoler derimod har en positiv virkning.
De spiller en vigtig rolle for samfundets sammenhold, mens
det turde være meget tvivlsomt, om de islamiske skoler kan
spille samme rolle.

Dagens islam er vendt tilbage til den tidlige islam med alt
dens teologiske raseri mod den ikke-muslimske verden. Antallet
af militante brittiske muslimer er vokset fra en halv snes
stykker til hundredvis eller som Scotland Yard anslår til
tusindvis, som indoktrineres og radikaliseres.

(Kilde: Världen i dag)

Det kan simpelthen ikke passe!

At man taber vigtige papirer lige uden for Beredskabsafdelingens laboratorium med tekniske oplysninger om sprängstofferne i Vollsmose. Og at der så er en, der lige akkurat netop finder det dér og løber til BT med det.

Og at man dagen derpå taber endnu flere papirer med mange oplysninger fra og om PET lige uden for PET, og at der så er nogen, der lige akkurat finder det og går til TV.

Det kan – set med mine øjne – kun være arrangeret.

Tidligere chef for PET, Bonnichsen mener ikke, at nogen kunne have interesse i papirerne og at det bare er tilfældigheder…

Jeg kan da udmærket se, at alle, der måtte have noget imod regeringen og/eller politiet kan have en ganske overordentlig interesse i papirerne!

Gertrud

Byzantinske kirker ikke værdsat!

Som et apropos til den islamiske propagandafest for Nordafrika
og Mellemøsten bidrog Gentofte Hovedbibliotek med en udstilling
om Bellevue, for det er vel det sted i kommunen, hvor man bedst
kan se de fremmede.

Et foto viste et kik hen over grønsværen ved Bellevue og ud over
det blånende Øresund. På græsset havde der lejret sig en familie,
som – ifølge teksten – viste eksempel på ”den mangfoldighed af
badegæster som forandrer og beriger den moderne vision om
Bellevue”.

Desværre havde fotografen ikke fanget nogen dansker, som tog del
i berigelsen. Sommerbilledet var taget af udstillingens arrangør,
Ola Wedebrunn, forskningsmedarbejder, arkitekt maa, phd og
lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole.
Han beskæftiger sig specielt med byrum, modernismens arkitektur
og teknologi bl.a. i organisationen Docomono International
(DOcumentation and COnservation of buildings, sites and
neighborhoods of the MOdern MOvement). Organisationen holder
netop i år en workshop i Istanbul den 18.-26. september og
efterfølgende sin 9. konference i Ankara 27.-29. september.

Det drejer sig om moderne arkitektur.
De spændende gamle byzantinske kirker derimod kan få lov
at forfalde, udsættes for hærværk eller blive revet ned.

De hører ikke med til islamisk kultur!

september 12, 2006

advarsel fra sädelighedspolitiet til små 64.000 kvinder

De har det ikke nemt i Iran, kvinderne. Reglerne for anstændighed ændres ind i mellem. Især om sommeren vil unge gerne klæde sig lidt lettere. Nu har myndighederne strammet op og inden for den sidste måned sendt en advarsel for usømmelig påklæding til 63.963 kvinder, siger politiet.

Nogle har straks angret og skriftligt lovet at bedre sig. I reglen handler det om, at man har kunnet se noget af håret eller af anklerne. I de værste tilfælde har kvinder understået sig i at vise deres tær med neglelak offentligt. Helst burde kvinderne skjule hele kroppen under den heldækkende chador.

De toneangivende er snart eftergivende og snart strenge. Med jævne mellemrum konstaterer journalister i Teheran at en hårlok gerne må titte frem eller at hovedtørklædet må være farvet. Og noget senere meddeles, at det er tvært imod og at sædelighedspolitiet vil gribe ind mod provokerende kvindelighed.

Udover at vogte på kvindernes klæder rapporteres der også om insatser mod private satellitparaboler, hvilket medfører vesterlandsk ”usædelighed” og spreder exiliranske, regimkritiske nyheder helt ind i Iran.

(Fra nyhedsburauet TT-AFP)

”Hæng pisken et sted, hvor dine koner kan se den!”

.......sagde Muhammed engang, og denne sætning er gengivet i Hadith, overleveringerne om Muhammeds liv og gerninger, som er en bog, der for mange muslimer er lige så hellig som Koranen. Koranen nøjes med at sige ”slå dem” (4,34) ( konerne) eller ”lås dem inde, til de dør” (4,15), og moderne islamiske retslærde er ikke i tvivl om, at pisken skal anvendes.

Volden mod kvinder i den islamiske verden er legal, og den del af den islamiske verden, som befinder sig lige netop i Danmark, gør også brug af denne hellige formaning, men vores socialminister har bedyret, at det er forbudt ifølge dansk lovgivning, men hvilken betydning har dansk lovgivning over for shariaen, den islamiske lov, når shariaen står over grundloven. Det gør den ikke i Danmark, siger de, men det gør den i et islamisk hoved, og det er nok. Netop derfor - fordi det er for sent at straffe, når skaden er sket - vil Kvinder For Danmark ikke tolerere et islamisk kvindesyn, endsige islam på dansk jord. Det handler ikke om mennesker, det handler om menneskesyn, og det islamiske menneskesyn hører ikke hjemme her. Kvinder for Danmark er ikke kvinder for fred eller tolerance eller forståelse. Kvinder for Danmark er kvinder for Kamp, så længe det islamiske kvindesyn er i Danmark.

Kvinder for Danmark
Cand. mag. Åse Clausen Bjerg

www.kvinderfordanmark.org

www.kvinderfordanmark.dk

september 09, 2006

Saudiarabien allieret med udenrigsministeriet og CKU

Saudiarabien, verdens hårdeste tyranni, hvor man hellere ser skolepiger brænde levende op end at lade dem flygte ud på åben gade fra et brændende helvede uden heldækkende kjortel....
Dette Saudiarabien, som betaler tusindvis af moskéer, koranskoler og islamiske tørklæder i Vesten...

Dette Saudiarabien, som med reklamer, kasettebånd, PC´ere m.m bestormer os med islam, denne fredens religion over alle andre...selvom de selvmodsigende (eller sandhedsindrømmende?) kalder det "I Krigens Hus"... (hvis ondskab vi alle mærker!).

Dette Saudiarabien, som vil tvinge Europa til at konvertere til islam efter at
have tvunget Eu-politikerne til stadig vidererækkende løfter igennem et par årtier...

Dette Saudiarabien har betalt en propagandabog, kaldet en antologi under navn af "Broen", til det danske Udenrigsministeriums store islamiske festival, "The images of The Middle East" imod at bogen alene koncentrerede sig om islam og udelukkede en israelsk forfatter.

Denne saudiarabiske propaganda og diskriminering af en jødisk forfatter gik udenrigsministeriet og dets underafdeling CKU med på , skønt det strider mod straffelovens paragraf om hetz og diskriminering.

Ikke så sært, at CKU-forkortelsen nu udlægges som

CENSUR
KONVERTERING
UNDERKASTELSE

for det er tydeligvis deres program.

Den islamvenligt censurerede antologi skal efter planen læses i folkeskolen og gymnasiet.
Hvorfor ???
Hvorfor netop om denne verdensdel? Har den helt særlige kvalifikationer, der rager op på verdensplan?
Og har skoleeleverne allerede læst al god litteratur i Danmark? Eller i Europa?
Fantastisk!!!

Mere flæberi i Vollsmose.

Muhammedanernes ynkeri i Vollsmose fortsætter. Nu er det imamen
Abu Hassan fra moskéen i Østergade, som klager over politirazziaen
af de to aktuelle moskéer midt om natten:

"De kom klokken to om natten og ransagede mit kontor. Min søn
kommer nogle gange for at sove her, så han lå inde i moskéen, da
tre biler standsede udenfor. Der var mange betjente, og fem af dem
kiggede mine mapper igennem, men de kørte hurtigt igen, fordi de
ikke fandt noget", siger Abu Hassan, mens han slår en hånd ned i
bordet, så kaffekopperne hopper.

I den anden moské på Ørbækvej, der er hjemsted for Det islamiske
Trossamfund på Fyn, konfiskerede politiet bl.a. computerudstyr.

(Kilde: Fyens Stiftstidende 9.9.06).

Imam Abu Hassan lyder dybt forurettet. Men med de erfaringer
politiet og danskerne har af imamer, kan ingen vel undre sig. Som
man råber i skoven, får man svar.

september 08, 2006

"Hvordan kan politiet i Danmark tillade sig..."

The Middle East Fastival er een eneste stor propagandahalløj for islam - i nært samarbejde med Saudiarabien. Trods det og trods sin tydelige tale i Rabat 2005 om, at aftalerne mellem EU og de islamiske stater (Eurabiaprojektet) nu skulle sættes i værk så hurtigt som muligt, forsøger festivalarrangøren Olaf Gerlach Hansen at glide udenom: han er sandelig imod islamister. Ja, han har endog oplevet at en nærstående ven blev myrdet af dem...

Men han kan ikke angive nogen grænse mellem islamister og almindelige muhammedanere, for ingen kan jo se på dem, om de er det ene eller det andet. Det så vi sidst ved arrestationen i Vollsmose.

Skulle politiets beviser i Vollsmose ikke være tilstrækkelige, så er de på den anden side heller ikke ensbetydende med den store uskyldighed, ellers var politiet næppe gået i aktion.

Men i Fyens Stiftstidende 7/9 tyer Assim straks til den kendte offerrolle for at vække medynk med de terroristmistænkte:
"Det er for vildt. Min bror er en fredelig religiøs mand. Jeg har også hørt, at de har fundet
sprængstoffer hos ham, og det fatter jeg ikke. Og tror ikke på det. Politiet har heller ikke
bekræftet det. Ved anholdelsen blev der trukket en pose ned over hovedet på min bror, og hans arme bundet på ryggen. Han blev ført ud, og siden har hverken hans kone eller andre af os set ham."

"De små piger græd meget, og den ældste måtte omkring lægevagten. Min brors kone turde slet ikke tage dem tilbage til lejligheden. - Børnene er fem år, to et halvt og otte måneder. De er helt ude af den over politiets voldsomme angreb på deres lejlighed om natten, og de vil ikke snakke om det."

Konen har fået krisehjælp både til sig selv og til pigerne, men de bliver nu alle hos hendes svoger Assim.

"Børnene og deres mor sad hele dagen på politistationen. Fra tidlig morgen til sen aften. Sammen med andre familier, der var i samme situation.

Hvordan kan politiet i Danmark tillade sig at behandle mennesker og uskyldige børn på den måde?"

Samfundet er smittet af hashens egenskaber

68´ernes kamp for Fri Hash fik langt større indflydelse på samfundet, end de vel først havde tænkt sig. Men gennem 68-læreres indoktrinering i skolen og Mentalhygiejnens propaganda i massemedierne gik hashaccepten sin sejrsgang. Hash angår ikke bare enkeltindivider, selvom deres udflipning kan koste samfundet dyrt nok.

Hash og/eller anden narkotika indgik i de kommunistiske landes dobbeltsidige strategi til
bekæmpelse af andre lande: 1) indtægt til deres egen krigsføring, 2) bekæmpning af Vesten ved nedbrydning af de vestlige samfund indefra og ødelæggelse af pubertetsbørn og unge.
De venstrevredne i Vestens lande hjalp til som kommunistiske 5. kolonner (herunder også visse psykiatere og psykologer) eller som naive medløbere og som lobbyvirksomhed over for politikere.

En FN-rapport fra ca. 1976 (?) meddelte, at det vigtigste indsmuglingssted i Europa var fra ØstBerlin til VestBerlin. Når man tænker på muren og de automatiske dødsfælder, forstår man, at indsmuglingen næppe er sket den vej, men snarere på højere nivau, ligesom da Nordkoreas ambassadører blev grebet i indsmugling af statsligt pakket hash i kurérposten og udvist af alle tre skandinaviske lande.

Modstanden mod hash og anden narkotika kom knappest til orde i massemedierne. Den måske største (?) protestindsamling fra privat side imod hash, foregik 1971-72 ved den ihærdige narkomodstander Lise Tønsberg, Charlottenlund. Hun samlede over 100.000 underskrifter, som blev afleveret til en af ministrene (jeg husker ikke hvem), hvor det så formodentlig havnede i papirkurven. Hun var ogs utrættelig i at hjælpe narkomaner ud af deres ulykke.

Men hashens specielle egenskaber - det at man ikke kan skelne, at man ikke kan tage stilling, er uden holdning til dit og dat - synes desværre at præge en væsentlig del af vort samfund i dag, og mange gange også de politikere, som skulle tage stilling.

september 06, 2006

Hetz og diskriminering på den islamiske festival

Miriam Shekter er født i Polen, arkitekt og deler sin tid mellem Danmark og Frankrig. Hun arbejder også frivilligt på Radio Shalom, en af Københavns lokalradioer.
Hun skriver om en oplevelse under den islamiske propagandafest:

I går havde jeg Trevor Davis i radiostudiet for at tale om Middle East Festivalen, og for at få svar på mine beskyldninger om de anti-israelske dispositioner, der er taget. Senest med antologien...om han var i defensiven!

Efter interviewet var jeg til hip-hop + rap koncert (under nævnte festival) med gruppen DAM. Dygtige musikere og performere, ingen diskussion om det. Og den kunstneriske frihed skal jeg slet ikke kritisere.

DAM omtales som "Israelere". De kalder dog sig selv for "Palæstinensere". De stod og hetzede publikum op i mod Israel med deres texter og deres politiske budskaber. Det smertede at være vidne til de tre sangeres verbale udfald mod det land, som de repræsenterer i festivalen.
"The Zionist band that occupied my land in 1948", var kun en af de milde udsagn, jeg måtte lægge øre til.

Jeg spørger bare: hvilket andet land i Mellemøsten ville tillade deres kunstnere at være så "anti" som denne gruppe? De ville for længst have været havnet i et koldt fængsel i det pågældende land.
Der er næppe noget andet band eller enkelt kunstner, som er med i festivalen, som bagtaler sit/deres eget land. Men det er OK, når det gælder Israel åbenbart!

Jeg undrer mig over, hvor den bro er, som festivalen skulle bygge over kulturforskelle og meninger. Den er svær at få øje på med et så ensidigt program, hvor ikke en eneste - kunstner optræder på hebraisk! Dette sprog er helt udraderet af programmet!

Miriam Shekter

september 05, 2006

Stenkastning

At kaste med sten er en sport, som især dyrkes i islamiske lande eller i muhammedanske ghettoer i Europa. Men nu ser jeg, at man i Schweiz holder en årlig konkurrence i denne sportsgren i Interlaken. Den, der gik af med sejren i år, kastede en sten på 83,5 kg. Desværre står der ikke hvor langt. (kilde: Urban 4/9).

I visse islamiske lande er det en særlig folkeforlystelse at deltage i stening af kvinder som straf for utroskab. Det ækle og blodige skuespil har været vist på TV. Men dér skal man ikke kaste med tunge sten, for så dør ofret alt for hurtigt. Det gælder tvært imod om at finde sten, som ikke er for små, men heller ikke for store.

Ud og se på afghanske kvinders liv

Det er godt, at et blad som statsbanernes "Ud og se" kommer med saglige artikler om forholdene i Mellemøsten, så der kan rettes lidt op på de skævheder, som udenrigsministeriet og dets underafdeling Center for Kultur og Udvikling lancerer gennem den islamiske propagandafestival.

Septembernummeret af "Ud og se" bringer en udmærket redegørelse for kvindesituationen i Afghanistan i dag under den folkevalgte Hamid Karzai.
Under Talibanregimet var det kun tilladt for kvinder at vise sig offentligt i den heldækkende burka, hvor hun kun kunne kikke ud gennem et gittervindu af stof. Stak der en fod frem risikerede kvinden at blive gennempryglet for uanstændighed. Men langt de fleste piger og kvinder trækker også i burka i dag. Fordi familien forventer det eller for at beskytte sig mod vold og overgreb.
Kvinderne havde så godt som ingen mulighed for at uddanne sig, og uvidenheden er stadig enorm. Som en FN-rapport tidligere har fortalt, er de også uden kundskab om deres egne fysiske funktioner, og mange dør i barselsseng.
De blev tit nægtet hospitalsbehandling for at hindre kontakt til de mandlige ansatte. Kvinderne i Afghanistan føder gennemsnitlig knapt 7 børn.
Særlig i landområderne lever kvinderne stadig isoleret med hårdt fysisk arbejde og uden adgang til verdenen omkring dem.
Talibanregimet indførte strenge shariastraffe med stening for utroskab
(påstået eller bevist) og håndsafhugning for tyveri.
Desuden var alle former for TV, musik og billeder forbudt.
Efter Talibanregimets fald i 2004 er de værste ting ryddet af vejen, og kvindesituationen en lille bitte smule bedre. Men der er meget, meget langt igen, før de afghanske kvinder vinder bare noget, der tilnærmelsesvis tør sammenlignes med kvinders frihed i Vesten. Nogle få, uhyre modige kvindesagsforkæmpere arbejdede under jorden under Talibanregimet bl.a. for at bidrage med oplysning af befolkningen. En af dem blev pisket for at bevæge sig uden for hjemmets døre. Hun startede det første blad for kvinder, "Kvindernes Spejl", i 2002.

Disse modige kvindesagsforkæmpere fortæller om situationen i dagens Afghanistan i "Ud og se". De trues til stadighed på livet. Nogle af dem bryder sammen under presset og giver op.

Mon vore hjemlige forkælede kvinder gør sig klart, hvordan kvinder lever under islam? Tror de bare, at islam er noget langt borte, som ikke angår dem?
Islam er rykkende truende nær og presser på i dagliglivet på alle fronter.

september 01, 2006

På spor af overlevede armeniske slægter

Trods tyrkernes uhyggelige folkedrab på de kristne armeniere, findes der endnu 3.800.000 armeniere. Nogle spredt i små enklaver i Mellemøsten, Australien, Sydafrika, USA og Grækenland. I en landsby i det indre Iran kan man finde en bygning med mure omkring. Indeni gemmer der sig en diminutiv kirke, hvor kvinderne fejrer jul uden den heldækkende chador og med deres monogame ægtemand.

I Italien er der et par tusinde armeniere. En af dem, Pietro Kuciukian, som er speciallæge i ortondologi i Trento, vidste ikke, at han var af armensk slægt. Hans far, som undslap folkemordet, havde aldrig mælet et ord om det, før nogle år før sin død. Først da begyndte han at skrive sin historie ned på opfordring af sin svigerdatter. Dog nåede han ikke
længere end til 1911 og fik altså ikke skrevet om rædslerne i 1915.

Lægen forsøger nu at opspore armeniere i forskellige lande. I telefonbøgerne søger han efternavne, som ender på bogstaverne "ian". Hvis de er villige til at åbne for de ofte tragiske erindringer, lader han dem fortælle deres slægtshistorie.

Jordskælvet den 7. December 1988 i Armenien, som dengang var en del af Sovjet, var et af de voldsommeste, man har målt, og værst i storbyen, Spitak. Da der ikke fandtes redningsudstyr af nogen art, hverken gravemaskiner eller kraner, steg dødstallet til ca. 55.000 mennesker.
Mor Teresa fra Calcutta tilkaldte Pietro Kuciukian som tolk. Det førte til, at han fik et feltlazaret op at stå . Og med økonomisk støtte fra armeniere i Italien lykkedes det lægen at overvinde det enorme buraukrati i Sovjet og få to skoler stablet på benene.

Kuciukian har i mange år kæmpet for, at parlamenter rundt omkring skulle erkende udryddelsen af armenierne som et folkedrab. Mange har gjort det, men Tyrkiet selv nægter indtil videre.

Lægen har også været med til at samle og udskrive alle de dokumenter, som den italienske stat har liggende angående forholdene mellem Italien og Armenien flere årtier tilbage i tiden.
Alt dette har medført, at han blev talsmand for armenierne i Italien og ansvarlig for kommunikationen mellem Armenien og Italien. Mange aids-ramte henvender sig til ham, fordi de har hørt om det hemmelige medikament "Armenicum". Men, siger lægen, jeg kan ikke udtale mig om det, før jeg har set videnskabelige data, som i øjeblikket kun findes på russisk og armensk.

Kuciukian arrangerede en fotoudstilling i Milano med originaldokumenter fra det etniske folkedrab i 1915, men det lykkedes Tyrkiet at få udstillingen lukket.
Men lægen giver ikke op. "Et folk, der er blevet offer for et folkedrab, som ikke er erkendt som folkedrab, bliver let udsat for nye forfølgelser", siger han. Det så vi i slutningen af 1900-tallet i Sungait, Bakú og Kirovabad fra de azeriske tyrkeres side. Og det vil fortsætte så længe der ikke er domstole for forbrydelser mod menneskeheden af samme art som den, der oprettedes i Rom 1998, men som USA, Israel og Tyrkiet ikke har tilsluttet sig.


(Kilde: 2000 Tempo Medico (nr. 667 fra 26 april 2000)

"Lån en fordom, lån en menneskebog..."

Den islamiske propagandaavis for "the images of the Middleeast" opremser ikke bare den megen optræden med sang, dans, oplæsning og teater. (Det er kun staffagen, som skal lokke husarerne ind.) Den omtaler - om end kun i få vendinger - også hovedidéen: indoktrinering af børn, skoleelever og voksne.
Det har tidligere været nævnt her på bloggen.

En af avisens sidste sider har overskriften DIALOG. Teksten lyder: "Lån en fordom, mød en kunstner, deltag i konferencer om kultur i forandring i Mellemøsten! DIALOG omfatter en række forskelligartede seminarer, konferencer og workshops, som skaber debat og dialog omkring festivalens temaer."

- og videre:
"Lån en fordom
Biblioteker udvider deres udlånssamling til også at omfatte "menneskebøger", som repræsenterer fordomme, der knytter sig til mødet mellem Danmark og Mellemøsten".

Hvad er det for noget psykologisk ævl? Der findes pegebøger, billedbøger, børnebøger, skolebøger - men det er vel alt sammen for mennesker?

Jeg gjorde som der stod. Jeg henvendte mig på mit kommunebibliotek og gjorde to bibliotekarer perplexe. De så måbende på hinanden og spurgte med hovedrysten, hvor den text kom fra.

"Udvide deres udlånssamling" ?

"Kultur"avisen er redigeret af Michael Irving Jensen og Jutta Helles. Har de også skrevet den?

Dermed siger de til den ukendte låner X: "Du har fordomme om islam. Gå på biblioteket og lån en "menneskebog" om dine fordomme, så du kommer af med dem!"

Derved gør forfatterne sig selv skyldig i fordom om den ukendte låner X, idet de forudsætter at enhver kritik af islam er usaglig og dermed ren fordom.

Intet tyder på, at dette er rigtigt. Det lille Danmark højt mod nord, kendte intet som helst til islam. Historie havde danskerne knapt nok haft i skolen, så de vidste ikke noget om islams blodige erobringer.

Først da vore politikere åbnede for den kæmpemæssige indvandring, så danskerne, hvordan disse fremmede kunne te sig hos et gæstfrit værtsfolk. Med undren hørte og iagttog danskerne de fremmedes levevis, opførsel, etc.

Her er altså ikke tale om tomme fordomme, men om reel kritik af islam.