september 20, 2006

Forhåbentlig bliver Sverige mere demokratisk nu,

men det vil nok tage sin tid.
Det hører ingen steder hjemme, at man med grov bagvaskelse, overfald og andre kriminelle metoder holder lovligt opstillede partier udenfor. Den borgerlige alliance bør holde sig for god til at synge med på den melodi. De kan i høj grad takke mange udenforstående for at man fik væltet det socialistiske styre i Sverige. Ikke bare Sverigedemokraterne, men også mindre oppositionspartier, græsrodsorganisationer og enkeltpersoner, for slet ikke at tale om avisen, ”Værlden i dag”, som ufortrødent har vovet at gå imod den socialistiske regering og afsløre diverse fordægte forhold både med hensyn til myndighederne og til de mange problemer omkring indvandringen. Denne brede opposition har betalt og uddelt tusindvis af brochurer om forholdene i Sverige, set med deres øjne.

At man fra massemediernes og mange politikeres side (herunder også folk fra alliancens sejrende partier) bagvasker og groft nedrakker store dele af befolkningen er ikke bare udemokratisk, men er en uhørt diskriminering af landets egne borgere.