december 09, 2006

Farlige ord

Tjenestemændenes CentralOrgansation (TCO) i Sverige udgav for nogle år siden en folder
om svenske ord, som burde håndteres varsomt eller helt undgås for ikke at støde
sarte medmennesker.
Den bar titlen: ”Ord, der flænser”.
Den omtaltes i svenske ”Metro” 28.2.2004: Fagforbund sortlister ord af etnisk karakter. Listen er lavet i samarbejde med forfatteren Kurdo Baksi og Sveriges TV´s multikultisamarbejder Inger Etzler. Blandt de grimme ord er ”indvandrer, exotisk, adoptivbarn, farvet, race, arabisk udseende” m.m.

Hvad nu, hvis man forbyder disse ord? Alle opslagsværker og ordbøger (inklusiv Nationalencyklopedien), Sveriges Riges Lov m.m. må givetvis erstattes med nye udgaver.
TCO skrev, at ”sort har fået en negativ ladning under kolonitiden. I racebiologien inddeler man mennesker i sorte og hvide. Hvidt stod for lyset og sort for mørket og det onde - de dovne, snavsede og uintelligente. Man bør være vagtsom over for den traditionelt negative ladning.”
På den baggrund må ord som ”svartjobb, svarta pengar, svart stædshjælp, svartklædd, svartsjuka (= skinsyge), Sortehavet etc. forses med et advarselsskilt! Desuden kan disse ord associere til ”svartskalle” og dermed opfattes som krænkende. Givetvis bør Kurdo Baksi hurtigst muligt bytte navnet på sit tidsskrift ”Svart/Vitt med Expo”

Adoptivbarn
Eftersom ”adoptivbarn” er en juridisk betegnelse, må også lovbogen skrives om, så at ordet også dér kan forses med advarselstext, eller alternativt erstattes med et såkaldt nyord.

Nationalencyclopedien
Må vi og bør vi for øvrigt bruge ordet ”national”? Ordet kan jo forbindes med ikke godtagbare og politisk ukorrekte meninger og må derfor givetvis forsynes med rødt ”Pas på” stempel.
Nationalencyclopedien må straks bytte navn for ikke at give legitimitet til f.eks. Nationaldemokraterne. Også ordet ”demokrat” er jo på grund af både Sverigedemokraterne og Nationaldemokraterne yderst belastet og bør sortlistes!
Andre tvivlsomme sammensætninger, hvor ”national” forekommer er ”nationaldag”, ”nationalsang”, ”nationalskjald”. Hvad gør vi med dem? En eller anden belæst person kan jo ubevidst associere til nationalskjalden Verner von Heidenstams Medborgersang og hvor havner vi så?
”Det är skam att sitta som vi har gjort
och tempel åt andra välva
och kasta stenar på egen port
och tala ont om oss själva.
Vi tröttnat att blöda för egen dolk,
att hjärtat från huvudet skilja:
vi vilja førbliva ett enda folk
och vi är och förbli det vi vilja.”

Der findes kun én race.
I folderen advarer TCO mod ordet ”race”. Ifølge TCO ”findes der bare én race”.
Hvis der bare findes en race, hvordan kan der så findes racister? Må vi og bør vi tale om
”racekatte? Hunderacer? Racehest?”

”Hvad er arabisk udseende”?
I folderen undrer TCO sig over ”hvad er arabisk udseende”?
Jeg foreslår, at TCO spørger de overlevende og slægtninge til dem, der omkom den 11. september i New York og den 11. marts i Madrid. De ved det nok. Eller hvorfor ikke spørge de svenske piger, som er blevet ofre for grove gruppevoldtægter. De ved det nok. Eller spørg de unge svenskere, som udsættes for røveri og grov mishandling. De ved det nok. Eller spørg de 90-årige kvinder, som fik revet deres håndtasker ud af hænderne. De ved det nok.

”Frihedskæmpere, terrorister och islamister”
TCO mener, at ”grænsen mellem frihedskæmpere og terrorister kan være uklar”. Men det synes de nok ikke, som er blevet ramt af terrordåd.
I henhold til TCO er ”islamist en muslim, som dyrker sin religion og som respekterer andre religioner”. Ifølge den islamkyndige ambassadør Ingmar Karlsson er en ”islamist en muslim, som sætter lighedstegn mellem politik og religion, d.v.s. en fundamentalist”.

Negeradvarsel!
Ordet ”neger” har givetvis advarselstegn og bør ikke anvendes. Hvad mener TCO, vi skal spørge efter på biblioteket, hvis vi vil låne Agatha Christies kriminalroman ”Ti små negerdrenge”?
Er ”Ti små afrodrenge” eller ”Ti små gentlemænd med formodet herkomst fra Afrika” politisk korrekt? Må vi over hovedet læse de svenske romaner fra 50´erne ”Negerkyst” og ”Negerland”? Mit staveprogram vil for øvrigt erstatte ”Negerkyst” med ”Negerkys” og ”Negerland” med ”Negerdans” Hvad skal jeg gøre? Smide computeren i skraldespanden eller er det nok at bytte staveprogram? Astrid Lindgren skrev, at Pippis far var negerkonge. Alle udgaver af Pippi Långstrump må trækkes tilbage og forses med advarselstext.
Eventuelle nye udgaver af bogen må skrives om, så Pippis far får en mere politisk korrekt betegnelse! Hvilke nyord skal erstatte de gamle upassende ord?

Indvandrer
har fået advarselsstempel. Hvad skal vi sige i stedet? Vi kan jo knapt kalde dem ”flygtninge”, eftersom kun et fåtal af dem som har ”PUT” (permanent opholdstilladelse) opfylder FN’s og UNHCR´s flygtningekriterier. Skal vi måske sige ”asylmisbrugere”?
”Velfærdskarrierejægere”? Et udmærket ord, som blev introduceret på Dagens Nyheters debat oktober 2002 af professor Joachim Vogel m.fl. Hvad siger TCO om ord som gøgeunger? Ordet kan muligvis være lidt følsomt! Eftersom zigøjner skal kaldes romer, må madretten ”Zigøjnerschnitzel” vel bytte navn til ”romerschnitzel” for at kvalificere sig som politisk korrekt? Den gamle schlager ”Du svarta zigenare” (Du Schwarze Zigeuner) bør bytte navn til ”Du bleka” alternativt ”Du färglösa rom”. Rydbergs ”Singoalla og Merimées/Bizets Carmen må givetvis skrives helt om, eftersom hovedpersonerne i disse klassiske værker er zigøjnersker!

Udlænding
Har også et ”Pas på!” -skilt. Udlænding er lig med ”tilfældig besøgende, exempelvis en turist eller USA´s.præsident”. Ifølge TCO´s definition er USA´s præsident ”udlænding, så længe han ikke har fået opholdstilladelse.” ”Hvordan stiller TCO sig til ”Udlændingedagen”? Den afser jo ikke bare ”tilfældige besøgere”.
Må eller bør vi anvende ord som ”fremmed”? Må Carolas sang ”Fremmed” ikke forbydes? Og hvordan er det med Sinatras ”Strangers in the night”? Må vi sige: ”vi skal have fremmede på lørdag?” når vi skal have gæster? Må vi bruge ordet ”gæster”? Det kan jo forbindes med udtrykket ”ubudne gæster”, ”snyltegæster” og ”gæstearbejdere”. Og så ved vi nok, hvad de fremmedfjendtlige kræfter associerer til!

Også brugen af ”udenlandsk klingende navne” har advarselsskilt hos TCO med den motivering, at ”de siger ingenting om nationalitet og statsborgerskab. Se Bernadotte!”
Af nogen anledning lyder navnet Bernadotte unægtelig lidt fransk i mine øren! Ret mig gerne, hvis jeg tager fejl.

En filosof med det franskklingende navn Michel de Montaigne har sagt; ”Ved randen af en afgrund er der kun én ting at gøre; gå et skridt tilbage!”
Dér hvor TCO nu befinder sig, burde I kunde indse disse kloge ord.

Inger-Siv Mattson