december 10, 2006

Rene griserier 8

8
SKT ANTONIUS OG GRISEN
Den hellige Antonius fremstilles gerne i Antonitternes dragt med en gris ved sin side og et krykkekors, eller om man vil et T-formet kors (et Tau-kors). Sådan ser vi ham i det kongelige Treenighedskapel i Roskilde og i Århus domkirke. Antonius gav afkald på al jordens tant for at leve som eneboer i Ægypten og blev dermed ophav til munkevæsenet. Skønt han i sin ensomhed udsattes for mange fristelser, må han have levet sundt og godt, for ved sin død år 352 var han over 100 år.

Antoniusordenen stiftedes 1095 af den franske adelsmand Gaston de la Motte for at opfylde et løfte han havde aflagt ved eremittens jordiske levninger. Helgenen havde hørt hans bøn og havde reddet hans søn fra at dø af den forgiftning, han havde pådraget sig (meldrøje ?). Som værnehelgen mod denne og lignende sygdomme, som kaldtes ”Skt Antonius` ild”, blev Antonius meget populær. Munkeordenens svin havde det privilegium, at de måtte søge føde hvor som helst.

Åbenbart må det være ham, der er tænkt på, når man i moderne tid har kaldt en gris ”Antoniusgrisen”. Det er en gris, som man har taget sig særlig pænt af, sådan som man gjorde før landbruget blev industrialiseret. Dengang bønderne kunne tage den mindste grisebasse ind i køkkenet for at hæge om den, og det var som i Jeppe Aakjærs digt: ”- og Grisen vil klø´s bag sit Øre”.

Ind imellem vore kalkmaleriers religiøse billeder har kunstnerne også moret sig med mere verdslige fremstillinger. Her er falke- og hjortejagt, fantasiuhyrer og dyrefabler. I Vrå Kirke i Vendsyssel har de en dansende gris som spiller lut.
Måske nogen får association til de svenske ”polkagrisar”, rød og hvidstribede bolsjestænger med pebermyntesmag ligesom vore Bismarcksklumper. Det svenske ords oprindelse er ganske sjovt: Den tjekkiske dans, polka (tjekkisk: ”pulka” = halvtrin), opstod i Bøhmen o. 1830 og blev efter vals den mest yndede dans i Europa på 1800-tallet. Både Strauss den Ældre og den Yngre og andre komponister benyttede polkarytmer. Så populær blev dansen, at alt muligt blev opkaldt efter den: polkahår, polkahandsker m.m. ”Polkagrisar” blev i Sverige navnet på de danseglade unge mænd, ligesom man i senere tider fik swingpjatter og rockere. Derfra gik navnet videre til bolsjestængerne, som skulle gøre byen ”Gränna” kendt viden om.