januar 19, 2007

Camre om globaliseringstruslen

Som lovet bringer jeg flere gamle artikler om EU og hvad der foregår bag kulisserne.
Flere af dem er egentlig for lange til at lægge ud på bloggen, men det er vigtigt at vide
besked med EU. EU´s love står jo over vore egne.

Kronik om Globaliseringstruslen 12/08-2000

Af Mogens Camre, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti

En globaliseret verden uden grænser, uden folkenes og nationernes styring af
deres egne forhold vil blive en kaotisk og ulykkelig verden. Sammenhold og
forståelse forudsætter fælles kultur, fælles værdinormer, fremhæver dagens
kronikør med den tilføjelse, at globaliseringen ikke er et upåvirkeligt
fænomen. Vi er endnu herrer over vore egne nationer, selvom
socialdemokraterne har travlt med at fremme deres Internationale ved at
flytte magten over til et centralstyret EU

Globaliseringen er et fremherskende træk i verdens udvikling gennem de seneste to årtier, og vi taler mere og mere om dens betydning.
På grund af globaliseringen må vi lave vores samfund om, siges det. På grund af globaliseringen må vi acceptere at magten over Danmark og danskerne flyttes væk fra det danske folketing, den danske regering, de danske byråd og over til et ugennemskueligt, udemokratisk EU-system, hvor hovedsageligt ikke-danske embedsmænd bestemmer, hvordan hele Europa skal indrettes, og hvordan vi skal leve, tænke og arbejde.

På grund af globaliseringen skal vi acceptere, at vi ikke mere må føle, at Danmark er vores land - de venstreorienterede vil helst have det forbudt at synge nationalsange. Vi skal være åbne for, at fremmede mennesker, der åbenlyst udtrykker foragt for vores kultur og som modarbejder selve demokratiet, strømmer ind i landet og kræver forsørgelse og særrettigheder.
Ja, vi skal forstå, at globaliseringen medfører, at de kunstigt korrekte uddeler modersmålsprisen til folk, som taler dansk med accent, for derved klart at vise os, at dansk ingen ret har mere; de fremmede skal have landet og det er diskrimination, hvis vi kræver vort sprog respekteret.

Men hvad er denne mystiske globalisering, der anskues, som var der tale om en naturkraft, noget der bare er, og som vi intet kan gøre ved?

Ret beset er globaliseringen et udtryk for, at den tekniske udvikling har gjort det nemmere at flytte mennesker, kapital og varer kloden rundt og at staterne i meget vidt omfang har åbnet for fri bevægelighed - det, der med et fint ord hedder deregulering af kapital- og varebevægelser.

Deregulering og liberalisering indebærer nogle klare gevinster. Større frihed giver øget verdenshandel og større specialisering fører til øget vækst og rigdom. Spørgsmålet er imidlertid, hvem der har fordel af den form, globaliseringen har. Det er en primitiv, men udbredt opfattelse, at globaliseringen er til fordel for de fattige lande. Denne opfattelse kan ikke begrundes i nogen officiel statistik. Alle analyser viser, at skellene mellem de fattige lande og de rige øges, at de rige lande tilegner sig en voksende andel af jordens ressourcer og, at manglen på hæderlig, offentlig styring og regulering af de økonomiske forhold i de fattige lande bevirker, at deres sociale og politiske strukturer ikke udvikles af den øgede samhandel. Mere præcist kan det fastslås, at globaliseringen gavner de meget store multinationale virksomheder og banker - nogle økonomer taler direkte om cocacoliseringen i stedet for globaliseringen, fordi et fåtal af megastore virksomheder kommer til at dominere verdens produktion og handel og dermed opnår en magtposition, der politisk har interesse i at opretholde uligheden og de lave ulandslønninger.

I Europa medfører ændringerne, at små og mellemstore virksomheder bukker under og dermed tabes først og fremmest arbejdspladser for den del af befolkningen, som har kortvarige uddannelser og står konkurrencemæssigt svagt overfor de store virksomheders krav om højtuddannet, højfleksibel arbejdskraft, der kan klare hurtige, vedvarende forandringer. Der skabes måske en højere samlet økonomisk vækst, men derved følger ikke nødvendigvis et mere stabilt samfund eller lykkeligere mennesker.
Virkningen af mere åbne grænser og øget samkvem i en verden, der for hovedpartens vedkommende endnu er uudviklet, udgør i høj grad en trussel mod de samfundsstrukturer, de europæiske lande har opbygget. Et rigt Europa i en uudviklet verden udgør ligesom det rige USA en magnet, der trækker påvirkninger, vi måske ikke kan styre, ind over vore grænser. Overalt i EU er der en øget voldskriminalitet - i England alene 16% mere i det seneste år. Røverier er samtidig i England steget 26 %, præcis som i Danmark - det danske politi har klart erklæret, hvem der står bag. I hele EU er den økonomiske kriminalitet i vækst under klar påvirkning af de østeuropæiske og fjernøstlige mafiaer.
Det må vi helst ikke tale om. Vi må ikke kende og forstå vores samfunds forudsætninger, dets udviklingshistorie og ej heller de fremmedes. Derfor er historieundervisningen afskaffet i folkeskolen. De venstreorienterede og en god del af de såkaldte liberale synes at mene, at Vesten er uovervindelig. Vi er de rigeste, vi har den højeste teknologi, de bedste våben. Vi kan derfor tåle enhver påvirkning, mener de, og skulle vi lide skade, er det velfortjent, fordi vi gennem kolonitiden har været så onde ved folk i den tredje verden.

»Føler du ikke skyld for kolonialismens forbrydelser?« spurgte en midaldrende mand mig for nylig under et møde på et seminarium. Efter hans alder kunne han ikke være studerende. Måske var han lærer. Jeg måtte bedrøve ham med, at ingen i min familie havde været kolonisatorer og, at jeg selvfølgelig ikke følte nogen skyld for begivenheder, der skete før jeg blev født.

Den skyld, jeg kunne pådrage mig, ville være skylden for ikke at advare mod den godtroenhed, at indvandringen fra den 3. verden til Vesten er en løsning på verdens alvorlige udviklingsproblemer.
De vestlige civilisationer rummer 13 pct. af jordens befolkning. Det er ikke muligt for Vesten at løfte de to problemer, overbefolkningen og den manglende udvikling og modernisering af den 3. verden og den tidligere østblok, hvis der ikke sker en fundamental nytænkning og egenindsats i de fattige lande. Den kunne skabes, hvis de bedst begavede fra udviklingslandene blev uddannet i Vesten og derpå systematisk sendt tilbage.
Tænk hvad 10.000 vestligt uddannede kvindelige læger kunne udrette i Pakistan både for kvindesynet, den ødelæggende befolkningsspiral og sundhedstilstanden i almindelighed. Fortsæt tankegangen med andre erhvervsgrupper - også kioskejeren, der her har lært at regne - og forstå hvor absurd det er, at de fremmede, der uddannes, har ret til at slå sig ned i Vesten og glemme alt om solidaritet med deres hjemland.
Når det åbenbart er så svært at forstå, skyldes det, at mange tror, at den fattige verdens manglende udvikling kun er en følge af mangel på materielle ressourcer, teknologi og kapital. Det er en afgørende misforståelse. Fraværet af den udvikling, som kan løse landenes problemer, skyldes frem for noget en forskel i kultur. Den altdominerende faktor i den vesterlandske kultur er bekendelsen til arbejde, flid, fremdrift, rationalitet og demokrati. Det er den islamiske, den hinduistiske, den afrikanske m.fl. kulturers ulykke, at de ikke har samme værdinormer. Det er derfor, de er fattige, uudviklede og udemokratiske, og det er derfor en så stor del af vores udviklingsbistand går tabt.

Det er absurd, når direktøren for EU’s overvågningscenter mod racisme og fremmedhad, Beate Winkler siger, at europæerne må indstille sig på en betydelig indvandring, fordi EU i 2025 har behov for 35 millioner indvandrere for at holde sine strukturer i gang (dagbladet Kurier, Wien, 2/7 ). Det er for det første uendeligt utiltalende, hvis verdens hvide overklasse skulle holde sine strukturer i gang ved at tage egnede mennesker fra de fattigere lande i så stort tal. Europa har fungeret udmærket med en meget mindre befolkning end i dag. Den eksplosive udvikling i teknologien vil indebære, at vi uanset den ændrede aldersfordeling har arbejdskraft nok, og i øvrigt har EU i dag 15 millioner ledige. Erhvervsfrekvensen for 20 til 60 årige er kun 57% i EU men 75% i USA - og 79% i Danmark, så hvis der bliver mangel på arbejdskraft, må Sydeuropa øge sin erhvervsfrekvens.
En forøgelse af befolkningstallet i Europa vil kun skabe større problemer - overfyldte byer, voldsomt trafikpres, øgede miljøproblemer, øget kriminalitet. Medens vi kan styre en langsom befolkningsudvikling blandt europæerne, forholder det sig helt anderledes, hvis indvandringen fra de fremmede kulturers underklasse fortsætter endsige forøges.
Det er en fuldstændig undervurdering af forskellige kulturers stabilitet at tro, at alle indvandrere vil overtage Vestens kultur. En kultur som Islam er i sit grundindhold stabil gennem mere end tusind år og er fra totalt afvisende til direkte fjendtlig overfor den kristne kultur. Enhver kan konstatere det ved at se muslimers krav om særbehandling i Danmark, for ikke at tale om de multietniske samfund udenfor Vesten, hvor Islam hærger:
Indonesien, Filippinerne, Pakistan, Sudan etc. Da indvandrerkulturerne har langt højere fødselshyppighed end europæerne, vil deres andel øges drastisk og det betyder, at Europa vil blive totalt forandret - vi vil glide ind i en gradvis udslettelse af den europæiske kultur og vores verdensdel vil forfalde som alle lande, der beherskes af muslimsk og afrikansk kultur - et forhold som regeringen og EU vil forbyde befolkningerne at erkende.
En globaliseret verden uden grænser, uden folkenes og nationernes styring af deres egne forhold vil blive en kaotisk og ulykkelig verden. Sammenhold og forståelse forudsætter fælles kultur, fælles værdinormer. Vores kultur er udviklet i en vestlig verden, hvis religiøse grundlag er kristendommen. Kulturpåvirkningen er kommer fra højere eller ligeværdige kulturer, aldrig fra mindre udviklede. Det er mere end uklogt at søge at afvise denne kendsgerning med de venstreorienteredes nye skældsord: racist.
Mulighederne for at hele verden kan fungere i en global multikultur forudsætter en helt anden mennesketype, hvis fremkomst må anses for utopisk.
Forsøg på at påtvinge nogen en anden kultur, end de selv ønsker, må anses for en sikker vej til at skabe krig.
Globaliseringen er ikke et upåvirkeligt fænomen. Vi er endnu herrer over vore egne nationer, selvom socialdemokraterne har travlt med at fremme deres Internationale ved at flytte magten over til et centralstyret EU. Verden kan alene blive mere stabil ved at styrke demokratiske strukturer, der er tæt på borgerne, og det gælder ikke EU. Vejen til en mere bæredygtig fremtid er ikke en åben verden med kapitalens, våbnenes, narkoens, forbrydernes, epidemiernes og menneskenes frie bevægelighed, men en gennemskuelig, planlagt udvikling for at fremme demokrati og folkelig selvbestemmelse.