januar 31, 2007

Dømt til selvmord

Anna Lyttiger fortalte 29.1.07 på sin blog om bekymringerne i Colle Val d`Elsa i Toscana. Her kommer mere:

Moskéer og polygami.

Det der springer i øjnene er den stadige eftergivenhed hos politikerne og myndighederne over for de islamiske extremister og integrationsforkæmpere.

Lad os begynde med moskéerne: Parlamentsmedlem Franco Ceccuzzi fremsendte en presserende forespørgsel til indvandrernævnet, underskrevet af yderligere 30 parlamentsmedlemmer fra venstrefløjen, hvori man krævede at moskébyggeriet i Colle Val d`Elsa ved Siena, indkobles i regeringens integrationspolitik.
Det vil sige med statskaution til den omtvistede moské, som borgmester Paolo Brogioni vil have
Idet man bryder sig katten om den kendsgerning at bag ved det såkaldte ”Sienas og omegns muslimske Selskab” står ”De forenede islamiske Fællesskaber i Italien”.

Stik imod demokratiets grundsætning, som giver borgerne ret til at udtrykke sig om vitale spørgsmål, har indbyggerne i Colle Val d´Elsa to gange fået afslag af kommmunen på deres henvendelse, skønt huspriserne i kvarteret Abbadia faldt, så snart moskébyggeriet begyndte.
Et forvarsel om, at italienerne vil fortrække og kvarteret blive en islamisk ghetto.

Lad os se på en anden varm sag: polygami.
Lad os begynde med den 4. december, hvor Marco Boato fra De Grønne kaldte Michela Biancofiores (partiet Forza Italia) kritik af § 11 i udkastet til lov om religionsfrihed for
”latterlig”. Hun sagde nemlig, at ”teksten peger i retning af at legitimere polygami”. Boato forsikrede, at ”Polygamibegrebet er i fuldkommen modstrid med vort samfundssystem, og ingen parlamentsmedlem af nogen som helst politisk observans, drømmer om at ville indføre det eller gøre det legitimt i nogen som helst form.”

Men i denne utvetydige principholdning fornægter man virkeligheden: polygami findes allerede i Italien og bliver fejret i moskéerne. Man vil ikke indse, at et islamisk ægteskab kan indebære polygami. Ligesom man ikke vil indse, at man vil blive ved at indgå polygame ægteskaber i moskéerne, selvom de ikke er anerkendte af staten. Dette er ikke godt for de muhammedanske kvinder, som måske forlades eller voldtages af deres polygame ægtemænd. Med drammatiske følger for børnene. Og alligevel lader det til at den aktuelle regering accepterer det.

Vi er nået til det punkt, hvor islamiske extremister og integrationsforkæmpere kræver
moskéer, og de italienske myndigheder vil betale dem.
Islamiske extremister og integrationsforkæmpere ønsker polygami og selvom det formelt benægtes
godtages det i virkeligheden af venstrefløjen.

Set fra ideologiernes top er det et Italien som blindt fortsætter mod det multikulturelle utopia.
Set nedefra med befolkningens øjne er det et Italien, som ubønhørligt er dømt til selvmord.

Kilde: frit efter Magdi Allam i ”Corriere della sera”, 11.12.06