maj 21, 2007

Kristen abort

I november krævede det svenske ”Riksförbundet för sexuell upplysning” (RFSU) - med opbakning fra venstrefløjen - , at regeringen skulle komme med et lovforslag, som gav udenlandske kvinder mulighed for at få fri abort i Sverige mod egen betaling. Dette havde allerede været på tale i den socialistiske regering, som gik af i september. Den nye socialminister, Göran Hägglund, leder af partiet Kristdemokraterna, så bort fra sit partiprogram og lovede trods megen modstand at gå videre med projektet, idet han påberåbte sig, at det var EU´s politik at have åbne grænser for ”service”. Sverige har Europas frieste abortlovgivning med abort op til 18. uge og abort for udenlandske kvinder vil muligvis give store indtægter til Sverige. Men de kvinder, der har det mest behov, nemlig de fattige kvinder i U-landene vil ikke have ringeste muligheder for selv at betale! Kvinder i mange overbefolkene U-lande, f.eks. de islamiske har end ikke ret til at afslå samleje med deres mænd; det kan medføre alvorlig straf, jf. koranens ord.

Polen følte, at nabolandet Sverige blandede sig i dets interne anliggender, eftersom Polen er et katolsk land, som er imod abort, og der har været store demonstrationer i Polen mod Sveriges abortpolitik.

Dagen før årsmødet i RFSU kom så lovforslaget nu om den såkaldte ”abortturisme”, og kristdemokraten Göran Hägglund fik ros af sexforeningen. Det får han næppe af vælgerne.