oktober 05, 2007

En Bilderberger

Se først http://snaphanen.dk/


og "Når skidt kommer til ære"


Som Hardis skriver i Weekend avisen: man gnikkede øjnene, da man så Trykkefrihedsselskabets talerlisten til Lars Vilks-mødet den 2. oktober. Der var sikkert også dem, der blev væk, fordi de ikke orkede at høre Tøger Seidenfaden...

Men det er jo netop det fine ved Trykkefrihedsselskabet, at det handler i Voltaires ånd – i modsætning til mange ”ytringsfrihedsforkæmpere”, som i virkeligheden ønsker den begrænset til deres egne meninger.
Jeg havde forventet, at Tøger.som andre mestre i tvetungethed, havde fablet om religionsfrihed og dialoger...

Men de mange hadefulde ord bare fortsatte at strømme ud af munden på ham ligesom gejsten af en rystet Coca Cola flaske...
Og da han var færdig, flygtede han ud af lokalet, inden nogen kunne åbne munden. Nogle klappede, for der er altid nogle, der synes, at alle talere skal have et klap, ligegyldigt hvad de siger, og ligegyldigt om de netop har klappet af den stik modsatte mening!

Men lad mig bare kommentere nogle enkelte udtalelser.
”den part, der i en diskussion griber til vold og trusler om vold, har tabt diskussionen og afsløret sin intellektuelle og menneskelige afmagt. Uanset hvor meget magt den pågældende råder over, er der tale om en moralsk taber.”
Den var til Al Quaida og andre (islamvenlige) fanatikere.
”Beskyttelsen af Lars Vilks er en sag for politiet”. Med denne korte letkøbte bemærkning indledte Tøger en håndvask, skønt han som chefredaktør altid vil have sin del af ansvaret i enhver samfundsdebat. Og han fortsatte: ”Også jeg vil gøre, hvad jeg kan for at beskytte et menneske, der er i livsfare på grund af sine synspunkter!”
Vel vil han da ej. Ikke et øjeblik!

Han var kommet for at vise, at han var imod ”den elementære norm”, der hedder vold, en selvfølgelighed, som næppe er ”et møde i Dansk Forfatterforenings lokaler værd”.
Ork, Gud, Dansk Forfatterforenings lokaler har lagt øre til langt værre ting, dengang formændene lå på maven for Sovjetkommunismen og havde et tæt samarbejde med DDR. Da burde en Tøger havde udtalte sig mod kommunistdiktaturenes vold og medvirken til manges død. Men han hørte jo sådan set med i folden.

Det er rystende, at han som chefredaktør for en stor avis ikke har indsigt i de tanker og argumenter, der gang på gang er fremført. Han behøver aldeles ikke være enig, men indsigt bør og skal en chefredaktør have!

Han ”tror”, at folk, der er imod islam og imod den enorme indvanding i Europa, er imod, ja nærmest hader, muhammedanere, altså de enkelte troende. Der er dyb forskel mellem at være imod en ideologi og et samfundsøkonomisk problem og imod de mennesker, der er opvokset i denne ideologi og klistrer fast i den. En sådan uvidenhed hos en chefredaktør er ret utrolig, så jeg kan kun opfatte det som en bevidst manipulering.

Den er naturligvis et resultat af Tøger Seidenfadens engagement i Bilderberggruppen.
Til at begynde med troede nok de fleste mennesker i Europa, at Bilderberggruppen var hjernespind, og mange afviste dens existens, men som tiden er gået, er der ingen tvivl længere. Der findes en sammenrotning af toppolitikere, mægtige handels- og industrifolk og topredaktører i USA og alle EU`s vasalstater, hvis plan det er for mammons skyld at sammensmelte de islamiske stater med EU og arbejde frem mod en een verdens stat, hvor man tror og vil bilde os ind, at der kun hersker fred og velfærd.

De marxistiske partier har i årevis talt imod, hvad de kalder ”kapitalister”, men nu ser de ikke skoven for bare træer. De er med på dette storkapitalens verdensprojekt og enige i EU´s
diktatoriske Eurabia-plan.

Tøger exit