februar 28, 2008

Altaner farligere end du aner

Efter at en mand i Gellerup med indvandrerbaggrund nu har indrømmet at have skubbet en indvandrerkvinde ud over en altan, er det på tide, at vi får sat fokus på, i hvilket omfang mordforsøg på indvandrerkvinder forsøges kamufleret som selvmordsforsøg,

Marlene Harpsøe, medlem af Folketingets retsudvalg og ligestillingsordfører for Dansk Folkeparti beder justitsminister Lene Espersen (K) om at se nærmere på omfanget af de fra Sverige så velkendte altanmord, der nu er kommet til Danmark.

Der er desværre god grund til at formode, at også muslimske kvinder i Danmark forsøges myrdet eller tvinges til at tage deres eget liv i ekstreme sager, når familien finder hendes opførsel ”upassende”, siger Marlene Harpsøe, - og at det forsøges kamufleret som selvmord.

- Vi ved fra selvmordsforskningen, at piger, der er efterkommere af indvandrere, er fire en halv gange mere udsatte for selvmordsforsøg, end danske kvinder og indvandrermænd og mandlige efterkommere, hvilket vidner om et enormt pres på disse piger fra familiernes side. Vi hører sjældent om det, fordi de voldsomme unge mænd løber med al opmærksomheden, Det er derfor vigtigt, at vi får mere fokus på indvandrerpigernes problemer, siger Marlene Harpsøe.


Kilde: pressemeddelelse fra DF 28.2.08 (her forkortet)