april 01, 2008

EU´s islamfjæskende politikere

DF´s EUparlamentariker, Mogens Camre, har udsendt en pressemeddelelse 1.4.08: han er vred over, at Europaparlamentets formand Hans-Gert Pöttering i forbindelse med offentliggørelsen af Geert Wilders film ”Fitna” har taget hele Europaparlamentet til indtægt for, at islam ikke er en voldelig religion og har lagt afstand til Wilders film.

Metoden at tage alle til indtægt for en mening er ganske almindelig, ikke mindst i marxistiske miljøer og andre diktaturhyldende ideologier.
I Danmark møder man det ofte inden for fagforeninger. Desuden har jeg set det i skoleelevforeninger, og grupper af vore indvandrede muhammedanere
har da også prøvet samme taktik. Nogle få mennesker lader som om de er en hel flok .
EU har for længe siden afsløret sin lidet demokratiske attitude, så denne sag kommer næppe bag på os.

Hans-Gert Pöttering har tidligere vist sit islamvenlige sindelag, da han i januar i år hyldede stormuftien af Syrien, Ahmad Bader Hassoun, der som gæst i EU talte til forsamlingen og angreb og truede Europæerne. Så naturlivis bakker han op om EU´s formand, den slovenske udenrigs­minister Dimitrij Rupel, der i EU kom med et - efter sigende - ubehersket, skarpt udfald mod Geert Wilders film, skønt den endnu ikke var offentliggjort og i øvrigt ikke indeholder andet end hvad islam selv har kundgjort.
Rupel og Pöttering - brodne potter i alle lande.