september 22, 2008

Det samme dilemma i hele Europa.

Det lille tyske lokalparti, ”Pro Køln”, som kæmper mod den tiltagende islamisering af Tyskland og opførelse af en stormoské i Køln, havde annonceret en konference i Køln her i weekenden, men den blev – på 5. kolonne vis - ødelagt af forblændede multikulturister og autonome ”leje”soldater.

EU og de politisk-korrekte EU-borgere går ind for muhammedansk indvandring og oprettelse af moskéer med tilhørende koranskoler.

Hvis almindelige pæne danskere ikke er politisk korrekte, men har deres egne individuelle meninger om den førte politik, så forsøger de at bryde igennem lydmuren med læserbreve eller slutter op om politikere og foreninger, der tør lidt mere end de fleste. Det kan f.eks. være Den Danske Forening, Dansk Kultur, Trykkefrihedsselskabet o.l.
Eller hvis man ønsker at nå længere ud i den brede befolkning, som ellers ikke interesserer sig særlig for politik, deltager man i en af de grupper, som med støtte i grundloven agerer på gadeplan med demonstrationer og flyveblade i håb om at kunne råbe dem op.

En af de sidstnævnte er SIAD - Stop Islamiseringen Af Danmark. Den tiltrækker naturligvis såvel ældre som yngre mennesker, der til daglig risikerer at blive chikaneret, overfaldet og berøvet deres ejendele eller få dem ødelagt.
Men så snart sådanne aktive grupper har fået den behørige tilladelse af politiet til demonstration, melder de autonome sig med en moddemonstration eller møder bare op.

Derved har ordensmagten arrangeret eller accepteret, at de to fløje mødes og står over for hinanden, så alt risikere at ende i ballade med råben og skældsord. Eventuelt tilmed fra de autonomes side med flaske- eller stenkastning, fyrværkeri m.m. samt korporligt overfald af demonstationsdeltagerne. Dette bryder de almindelige, pæne mennesker i SIAD sig naturligvis ikke om, og derfor undlader en del at møde op, selvom de er under politiets beskyttende vinger. Men er det vejen frem? Eller kunne man ikke bare totalt ignorere de autonomes aggressioner, vende det døve øre til og demonstrere pænt og værdigt, enten ved en march eller ved et møde?

Nej, her træder et dilemma tydeligt frem!

Hvis det er pænt og værdigt, så forties det totalt af pressen.

Pressen møder kun op i håb om spektakkel, d.v.s. kun hvis de autonome er på pletten, for det er jo dem, der laver ballade for at hindre den ytringsfrihed, som alle borgere officielt har i grundloven og i menneskerettighederne.

Altså er de autonome nødvendige, hvis anderledes tænkende skal have en chance for omtale i pressen, og ”hellere dårlig omtale end ingen omtale”, hedder det jo.

Der er sikkert mange pæne mennesker, som ikke har anelse om dette undertrykkende dilemma og som tror, at når en demonstration er lovlig anmeldt, så er det, for at denne demonstrations talere skal have mulighed for at komme til orde, sådan som det bør være – og tidligere var – i et demokrati. Og derfor burde reglerne være ”først til mølle”.
Det kan ikke være rigtigt, at den lovlige ytringsfrihed knægtes af autonome ballademagere, og at sådanne konfrontationer så at sige arrangeres af politiet.
Det svarer jo til, om man på Christiansborg eller i byrådene indførte, at man kunne snakke og larme så snart nogen tog ordet på talerstolen.

Disse forhold fører ganske ubehagelige tanker hen på Hitlers stormtropper i tyverne. De skulle forstyrre alle møder fra demokratiske gruppers side, så Hitler og hans naziparti kunne komme frem.

Hvem styrer de autonome? Hvem står bag? Selv synes de blottet for egne tanker. Ballademagere eller ej, hætteklædte eller ej, lovstridige eller ej - de og deres strategi synes accepteret af retssystemet.