april 30, 2009

Væsgo´ at skyl!

Det er et gammelt ord, at ved hestehandel skulle man se sig godt for, da der brugtes alle mulige bedrageriske metoder for at lure den eventuelle køber.
Hestens tænder røber dens omtrentlige alder. En af de stående triks var derfor at ændre på tændernes udseende ved at file dem ned eller hule dem ud eller bearbejde dem med glødende jern. Noget frygteligt dyreplageri!

”Given hest skal man ikke kikke i munden” hed det.
Men det skal man med indvandrere!

I den norske avis ”Verdens Gang” læser jeg, at 208 indvandrere har fået deres tænder kikket efter for at skønne deres alder, eftersom ni af ti gerne forsøger at give sig ud for mindreårige. Kun i 7,7 % af tilfældene, stemte tænderne med den angivne alder. Halvdelen var over 20 år.

I Norge begyndte man i 2002 at bruge tandkontrol, når der fuppedes med alderen.
I fjor viste det sig, at hver femte af 1.300 angivelige mindreårige løj om deres alder.
”Det er synd at noen vil utnytte systemet. Vi har oppdaget noen som er helt oppe i 30-årene. De utnytter systemet og rammer andre enlige mindreårige som trenger beskyttelse,” siger førsteamanuensis Sigrid I. Kvaal ved det odontologiske fakultet ved Universitetet i Oslo, som har lavet rapporten for det norske udlændingedirektorat.

Walpurgis


I aften fejrer man Valborgaften i Sverige med forårssange og bål. Sjældent har man vel haft en så fin og solrig april som dette år!
I nat, Walpurgisnat, flyver alle onde hexe bort, over land og hav, til Blåkulla i Kalmar Sund.

Lissabon-traktat indklaget for domstol

http://www.faa.dk/article/126449: Debat--Spørgsmaalstegn-ved-traktaten 24.04.2009

Af Jens Bendix Knudsen, Åsvej 2, Måre

EU
I tidsskriftet »Nødvendigt Forum« har fhv. landdagsmedlem Karl Otto Meyer nylig oplyst, at EU's Lissabon-traktat nu er blevet indbragt for Forfatningsdomstolen i Tyskland fra tre sider.

Disse er: Forbundsmedlem dr. Peter Gauweiler fra CSU i Bayern, desuden fra partiet Die Linke, som er et udbryderparti fra Socialdemokratiet SPD, og fra en kreds af tyske borgere omkring Frans Ludwig graf von Stauffenberg.

Der er således både venstresocialdemokratiske og borgerligt konservative kræfter i Tyskland, der nu stiller spørgsmålstegn ved Lissabon-traktaten.

Die Linke kræver en folkeafstemning i alle 27 EU-medlemslande om den nye traktat. Dr. Gauweiler argumenterer for en folkeafstemning i Tyskland.
Kredsen omkr. graf Stauffenberg vil ikke betragtes som EU-modstandere, men ønsker at EU-politikken skal holde sig indenfor den tyske grundlovs rammer og ikke anfægte tyske borgeres demokratiske rettigheder. De tre klager har ført til, at forbundspræsident Horst Köhler ikke vil underskrive loven om Lissabon-traktaten før Forfatningsdomstolen har tilkendegivet sin
holdning. I Tyskland har en klage opsættende virkning.

Lissabon-traktaten er næsten identisk med den EU-forfatningstraktat, der blev forkastet i Frankrig med 54.9 procent nej-stemmer og i Holland med 61,6 procent nej-stemmer.

Lissabon-traktaten vil give EU en egentlig præsident og udenrigsminister, som kan handle på alle landenes vegne. Og EU-domstolen vil få forrang for de enkelte landes domstole. Det er alt dette, demokratiske kræfter i Tyskland nu vender sig imod.

Det er godt, at Karl Otto Meyer kan holde os orienteret om udviklingen i vort store naboland.

På sigt kan en gunstig afgørelse ved den tyske Forfatningsdomstol også få indflydelse på situationen herhjemme


Foto: den store demonstration i Lissabon mod traktaten var henvist til et sted langt fra
handlingens centrum. Sådan gør man i reglen!

april 29, 2009

Rævestolt over mishandling og mord på ung jøde!

I Frankrig har en neger, "Franskmanden" Youssouf Fofana, og hans bande myrdet en ung jøde på den mest grufulde måde gennem 3 ugers tortur. Bandelederen er meget stolt over sin gerning, for Allah vil sejre! Han skryder med at være en afrikansk barbar, bevæbnet, oprørisk, salafistisk.” Dagen for mordet, den 13. februar kalder han for sin fødselsdag. Ofret, den 23-årige Ilan Hamili blev fundet døende, nøgen. mishandlet, skændet på jernbaneterræn syd for Paris.

Barbarbanden bestod af 10 unge piger og 17 unge drenge, nogle under den kriminelle lavalder.

Man må håbe, at retssystemet i Frankrig tager mere alvorligt fat på denne sag, end man gjorde i Sverige ved Salemmordet i år 2000, hvor en gruppe unge gik amok mod en spinkel 17-årig dreng, som de troede var nazist. De mishandlede ham til døde, men - straffen kom de nemt over!

Hvad vil Per Stig? Svar udbedes!

I årevis har vi hørt om problemerne omkring Tyrkiet og dets optagelse i EU. Eftersom den hele snak bygger på ganske ustabile forhold, forekommer det vanvittigt at optage landet i EU. Det synes jo nærmest at betyde, at EU vil blive opslugt af Tyrkiet og Eurabia-projektet. Erik Boel, der er p.k. rektor på Europa Højskolen, propaganderer for Tyrkiets optagelse, idet han dog for at sikre sig, tilføjer et valent, `når Tyrkiet lever op til EU´s fordringer`.

Og hvornår er så det?

Ikke uden grund har Morten Messerschmidt som kandidat til EU-parlamentet mistet tålmodigheden med al dobbelttunget snak angående EU og Tyrkiet og kræver, at udenrigsminister Per Stig Møller bruger klar og utvetydig tale. Derfor har han indkaldt ham til spørgetid i Folketinget på onsdag 6/5.





Christiansborg, onsdag den 29. april 2009
PRESSEMEDDELELSE
DF kræver svar om Tyrkiet fra udenrigsministeren
Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, Morten Messerchmidt, har mistet tålmodigheden med regeringens og de Konservatives holdning til Tyrkiet som EU-medlem. Han kræver nu klar besked fra udenrigsminister Per Stig Møller (K) og indkalder ham til spørgetid i Folketinget.
- For blot en måned siden erklærede Det Konservative Folkeparti, at målet med EU-forhandlingerne med Tyrkiet er, at landet skal være fuldgyldigt medlem. Nu går partiets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget til kamp for, at Tyrkiet kun skal være privilegeret partner. Det er glædeligt, at Bendt Bendtsen på en måned har ændret mening – men er desværre hamrede utroværdigt. At komme med sådanne meldinger en måned før et valg, vidner mere om panik end om seriøs stillingtagen, siger Morten Messerschmidt. Derfor kalder han udenrigsministeren i spørgetid næste onsdag.
- Jeg vil kræve, at udenrigsministeren efter Bendt Bendtsens udtalelser garanterer, at han på førstkommende udenrigsministermøde vil meddele sine kolleger i EU, at Danmark ikke længere vil arbejde for fuldt tyrkisk EU-medlemskab, men højst ”et privilegeret medlemskab”. Hvis ikke udenrigsministeren kan give et sådan samtykke, er meldingen ren valgkampsretorik, siger Morten Messerschmidt.
- Det er grundlæggende positivt, at De Konservative føler trang til at ændre holdning på dette spørgsmål. Men det er useriøst, hvis holdningsskiftet sker af ren populistiske årsager. Derfor må udenrigsminister Per Stig Møller slå det endelig søm i og erklære, at også regeringen er enig i Bendt Bendtsens nye kurs – som går i den stik modsatte retning end for en måned siden i Folketinget, siger Morten Messerschmidt.
- EU´s forhandlinger med Tyrkiet hviler på et stadig mere tyndt grundlag. Landet anerkender fortsat ikke alle EU´s medlemslande, har til stadighed alvorlige problemer med at overholde de grundlæggende frihedsrettigheder, og regeringspartiet er blevet kendt i strid med landets forfatning, slutter Morten Messerschmidt.
Vil du ikke modtage flere nyhedsbreve fra Dansk Folkeparti, kan du afmelde her

Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 KBH K Tlf. +45 3337 5199 E-mail: df@ft.dk

Egon Clausen, hvilken kulturpersonlighed!


Egon Clausen, denne enestående kulturpersonlighed, dette lys !!! omtales på Uriasposten. Her bringer jeg som et supplement nogle af hans illustrationer til hans digte og tegneserier for skolebørn.

Egon Clausen fik lærereksamen 1964 og optændt af uslukkeligt had til samfundet har han siden arbejdet ihærdigt på at nedbryde det i bund og grund. Han rulle sig ud i ”Unge Pædagoger” fra 1968. Særlig opsigt vakte ”Den lille røde Bog for Lærere”, en pendant til psykolog Jesper Jensens og Søren Hansens ”Den lille røde Bog for Skoleelever”. Den blev forbudt i England efter dom ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Egon Clausen ikke bare skriver. Han har også illustreret bøger og skrifter på venstrefløjen. Hans tegnekunst kan man bl.a. nyde i hans bog ”Modeller. En brochure” (Sigvaldi 1971), hvorfra man her ser nogle exempler.

Til skolebørnene lavede han to tegneseriehefter: ”Superanton i Skole” (1971) og ”Mysteriet i Mønsterskolen” (1974).
Kilde: Tidsskriftet AKTION 8/1979

Nutidens heksejægere

Den har fulgt mennesket gennem hele historien. Den rendyrkede ondskab. Men som i et urgammelt skuespil, der opføres igen og igen, skifter aktørerne og kostumerne. Men originalmanuskriptet er det samme.

Af Elsebeth Halckendorff, forfatter/journalist

For blot nogle få hundrede år siden befandt menneskeheden sig i den såkaldte middelalder, og det ved vi i dag havde konsekvenser for mange. Var man lidt kønnere, lidt klogere, lidt gladere, lidt mere kunstnerisk, følsom eller for meget af noget andet, så vankede der en anklage om hekseri. Den mistænkte blev stillet for en domstol, og udfaldet var i reglen givet på forhånd: døden på bålet.
Som dokumentation på hekseri udarbejdede Heinrich Kramer en videnskabelig afhandling, Malleus Maleficarum (”heksehammeren”), hvori han beviste, at hekse virkelig fandtes, og hvordan man skulle diagnosticere dem.
Med tiden slukkedes bålene, men heksejagten fortsatte. Nu blot i et andet regi. Nu trak heksejægerne i andre kostumer, nemlig i hvide kitler og i 1939 indledte de jagten på ”de anderledes”. Med tilladelse fra Hitler begyndte de i Tyskland at myrde løs på kronisk syge, handikappede, ”de mentalt utilpassede”, på jøder, sigøjnere og dem, de i øvrigt klassificerede som ”undermennesker”. Faktisk forbød Hitler heksejagten på kronisk syge, handikappede og sindslidende i august 1941, men heksejægerne havde det lige så sjovt, så de fortsatte ufortrødent, helt frem til efter krigens afslutning. I Tyskland endte krigen den 8. maj 1945, men heksejægernes sidste mord fandt sted den 29. maj 1945. De sluttede i øvrigt jagten, som de startede, med mordet på et handikappet barn.
I et par år våndede verden sig over deres onde gerninger, så var heksejægerne klar til en ny omgang, denne gang mere strømlinet og ”stueren”.
Som dokumentation på deres nye berettigelse udarbejdede de afhandlinger, som blev kaldt DSM og ICD-10, ud fra hvilke de kunne diagnosticere nutidens hekse. Disse dokumenter adskiller sig kun lidt fra Malleus Maleficarum ved, at det videnskabelige grundlag for nutidig heksediagnosticering vedtages ved en afstemning med simpel håndsoprækning på møder, hvor Heinrich Kramer i det mindste gjorde sig umage for at bevise sine påstande.
Med de nye heksehåndbøger i hånden, gik jagten ind, på skolebørn, på kunstnere og de følsomme, på arbejdspladserne, hos de praktiserende læger, hvoraf flere beredvilligt medvirkede ved at videreformidle hekse til tortur, lemlæstelse og død, samt gennem stort anlagte annoncekampagner i medierne, støttet af medicinalindustrien, der leverede de nye våben i heksebekæmpelsen. For bål og tommelskruer var yt. Moderne hekse skulle torteres og tilintetgøres med moderne, kemiske våben. Med piller!
Ligesom fortidens inkvisitorer påberåbte sig at hjælpe og frelse de hekseanklagede, påberåber nutidens heksejægere sig at ville hjælpe og frelse, de mennesker, de får i deres net. Deres kemiske våben er ”effektive og harmløse”, hævder de. Mens de piner og torterer deres offer med disse våben, morer de sig hjerteligt med at smadre offerets hjerne, forvandle intelligente mennesker til savlende, vrøvlende fjolser, hvilket enhver, der er faldet i deres klør og ikke kunne tåle mosten, kan bevidne. De kan alle som en huske den rungende latter over deres pinsler.
Men hvem er de så? Disse mørkets kræfter?
Heksejægerne er nu som før akademikere.
I middelalderen var de teologer.
I nutiden kalder de sig psykiatere!


Kommentar fra Gertrud: Artiklen blev bragt i Kristeligt Dagblad (muligvis lidt forkortet?) den 29. januar 2008, da E. Halckendorf var fungerende formand for "Patientforeningen Danmark". Den vakte naturligvis spektakel, men indholdet overrasker mig ikke. Jeg har tidligere noteret mig uhyrlige exempler på virksomhed inden for psykiatri og psykologi, da jeg i 70´erne stiftede bekendtskab med Landsforeningen for Mentalhygiejne og dens mange underafdelinger.

april 28, 2009

Driften

Sex betyder tilsyneladende langt mere end kærlighed i de islamiske lande. Vi har jo netop hørt om en ny lov i Afghanistan, hvor mænd har krav på sex med konen hvert fjerde døgn. Det lyder ikke særlig kærligt...


I islam har pædofili været accepteret fra Mohammeds tid. Irans ayatollah Khomeini skrev retningslinjer for sex, herunder pædofili, i sin bog Tahrirolvasyleh 1990:

"En mand kan have seksuel glæde af et barn, fra det er baby. Men han bør ikke gennembryde hendes mødom. Anden form for seksuel brug af barnet er i orden...."
”En mand kan gifte sig med en pige som er yngre end 9, selvom pigen endnu er baby og ammes, men han må ikke have samleje med en pige yngre end 9 år, men forspil, kæleri og kys er tilladt.”
En anden aktivitet som anses lemplig med småpiger kaldes for
”thighing”, hvor ordet ”thigh” betyder lår.

Eftersom EU bærer skylden for folkeindvandringen fra de islamiske lande, og arbejder på kulturel, politisk og økonomisk sammensmeltning med de arabiske lande til et såkaldt ”Eurabia”, er de også villige til at acceptere pædofili i Europa. Dette fremgik - omend kamouflageagtigt indpakket - af forslaget til den sidste EU-konstitution, ”Lissabontraktaten”!

Hver fjerde pædofil i Danmark gentager sine overgreb efter løsladelse, og kun halvdelen gennemgår behandling under afsoningen.
Danmark er nærmest et slaraffenland for pædofile, der som regel får meget korte og symbolske straffe for at ødelægge et barns krop og sind”, siger Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti. Vilkårene for prøveløsladelse bør ændres, mener DF, således at en pædofilidømt kun kan løslades, hvis vedkommende indvilger i at deltage i en behandling på lægefagligt grundlag.


Om det så nytter noget, er jo et spørgsmål! Det bedste ville nok være at sende pædofilerne til de lande, der accepterer sådanne svinske handlinger.

Kilde: pressemeddelelse 24.4.09.

april 27, 2009

Muhammedanere lærer at blære sig...

Muhammed anbefalede, at børneopdragelsen foregik i tre faser. I den første fase til omkring 5 år forkæles barnet, især drengene. Lad os kikke på, hvordan de opdrages:


De første fase opdrages drengen af sin mor eller - hvis hun ikke anses dygtig nok - af sin farmor. Han forkæles rigeligt, og her grundlægges hans senere optræden. Særlig forgudet bliver den førstefødte dreng, som faderen har avlet som sin stedfortræder og arvtager. Han bæres på hænder som "tronarving", "wali Al-Ahd", og overøses med ros.

I den anden fase tager livets alvor fat, af Muhammed kaldet "retledningsalderen", AL-TAWJEH. Drengene sendes gerne i koranskole, hvor man skal lære koranen udenad. Vi har set på TV, hvordan de sidder og nikker med hovederne i takt til de fremmumlede koranvers. De skal lære, hvad der er islamisk og uislamisk. Hvad der er halal (tilladt) og haram (forbudt). Fra skolealderen holdes kønnene adskilt, og opdragelsen foregår med korporlig og psykisk afstraffelse. Drengene skal lære at være stolte og fremhæve sine egne fortræffeligheder og vidunderlighed. Drenge må ikke lege med piger eller hjælpes med lektierne af en pige - heller ikke af søsteren. De må ikke gå med korte bukser og ikke græde.
Børn må ikke se voksne i øjnene, og piger må ikke se drenge i øjnene, men slå blikket ned.
Spiseforskrifterne og islams 5 søjler skal læres samt brugen af højre hånd. Brug af venstre hånd er uislamisk.

Mens pigerne i Muhammeds tredje fase yderligere opdrages til lydighed og underdanighed.
styrkes drengenes selvglæde, stolthed og maskulinitet. Det er godt at lære at tale om alle sine gode egenskaber og fremhæve sig selv. De har overordentlig megen frihed i forhold til pigerne, og kan ofte færdes frit, uden at forældrene bekymrer sig om, hvad de laver. Gæstfrihed fremelskes, men også nærtagenhed og oprørthed over evt. krænkelser af familiens ære.

Drenge skal være for stolte til at få hjælp med lektierne af kvinder. De skal vise respekt for faderen som familiens overhoved. Drenge må ikke holde piger i hånden. En from muhammedaner giver ikke en kvinde hånden.

Rovdyrene koster!

Tidsskriftet "Danske Torpare" fortæller, at der er for mange ulve, losser og jærve i Nordsverige, og at man nu anser , at det vil blive en "ren" katastrofe, hvis man ikke draskisk beskærer bestanden. Samerne må ikke skyde ulve, eftersom de er fredede, men får i stedet en "rovdyrserstatning" af staten. Den udgjorde i 2008 42 millioner, regnet i danske kroner, men man regner med, at det bliver fire gange højere i år!

(Lossen kan med mellemrum også vise sig sydligere, helt ned til Gøngeherred.)


- og mere fra tidsskriftet:

Fra sommeren 2009 får svenskerne nye pas, hvor der foruden foto også er fingeraftryk for at forhindre forfalskninger

- og lidt til:

- hvert fjerde fritidshus i det sydlige Småland er ejet af danskere. I Markaryds Kommune er 63 % af fritidshusene på udenlandske hænder: 34 % danskere, 33 % tyskere og 23 % nordmænd.

april 24, 2009

Jonas Gahr Støre blev siddende

Da Europas udenrigsministre og diplomater rejste sig og gik under Ahmadinejads tale, blev Norges udenrigsminister, Jonas Gahr Støre, siddende.

Norske journalister og hjælpeorganisationer jubler, berusede af den alderssvækkede FN og egen selvgodhed. Ingen spørger sig selv, hvorfor de andre europæere ikke ville høre på Ahmadinejads angreb på Israel og Vesten. En hykler, som styrer over en af verdens værste diktaturer.

Udover Iran nyder også Hamas, Hizbollah og flere andre islamorganisationer Norges socialistiske regerings velvilje. Det er ikke så sært, at Fremskridtspartiet vokser, så det knager.
Også den svenske regering har en tvivlsom holdning til islamister. Avisen Sydsvenskan skriver, at statsminister Reinfeldt er Erdogans bedste ven. Erdogan, Tyrkiets statsminister, som taler godt for sharialovene! Hvis Tyrkiet lodses ind i Europa med Sveriges hjælp er det forræderi.
Hvorfor er Skandinavien blevet sådan?

Oversat fra den svenske blog Every kinda people 21.4.09



Det gode spørgsmål er nu, hvormange år skal der gå, før Danmaks Folketing vedtager "Sharia lov indføres i hele Danmark. Den verdslige kristent baserede lovgivning, kan få lov at bestå som et parallelt lovsystem, så længe den ikke er i konflikt med sharia." Ole G.

april 23, 2009

Klar tale!

”Verdens problem er islam” sagde Søren Espersen på

PET-konferencen.

Det var lige så klar tale, som da barnet midt i trængslen


i skaren omkring kejserens nye klæder råbte:


”Men han har jo ikke noget på!”


Islam var lammet! Muhammedanerne udvandrede.

Tiderne skifter!


TV-nyherne på DR 1 kunne i dag fortælle, at der kommer flere og flere private vuggestuer og børnehaver. Forældre gjorde blandt andet gældende, at man meget nemmere kunne komme til orde dér, eftersom ens ønsker ikke først skulle igennem et trægt kommunebureaukrati.

Det må vel også betyde, at forældre begynder at være lede og kede af den pædagogopdragelse, som både børn og forældre har lidt under i nogle årtier. Da 68´erne rullede sig ud, gjaldt det at oplære ungerne i den marxistisk mentalhygiejniske ideologi. Og en del af dem, der blev indoktrinerede, holder fast i den utopiske livsløgn.

En af datidens foregangspersoner var cand.psyk. Arne Sjølund, som havde været på studierejser i Sovjet. Han skrev i Dansk pædagogisk Tidsskrift (her citeret fra tidsskriftet AKTION nr. 4/1978): ”Kun det klasseløse samfund giver mulighed for dannelsen af det alsidigt og harmonisk udviklede menneske til forskel fra det af den kapitalistiske egeninteresse fremmedgjorte og splittede menneske. Forandringer af samfundets økonomiske system er forudsætningen for denne frigørelse af mennesket, men ikke nok. Samtidig skal mennesket opdrages til at kunne skabe dette samfund. Dette er marxismens vigtigste teser. I dannelsen af det alsidige og harmoniske menneske, der skal skabe det fremtidige kommunistiske samfund, har børnehaven den vigtigste opdragelsesfunktion.”

Morten Messserschmidt tager EU i skole

Hvad er i grunden østudvidelsen? Hvorfor hedder EUs domstol EF-domstolen?

I forbindelse med det forestående valg til Europaparlamentet lancerer Dansk Folkepartis spidskandidat, Morten Messerschmidt i dag sin egen EU-skole på www.danskfolkeparti.eu

Morten Messerschmidt har ved flere vælgermøder erfaret, at det dybt ufolkelige EU-bureaukrati er nærmest uforståeligt for mange almindelige danskere. Derfor har han besluttet sig for at tage EU i skole og via en række, korte, informative og underholdende videoer på Dansk Folkepartis EU-hjemmeside give en veloplagt introduktion til det forestående EU parlamentsvalg.

I første omgang lanceres tre film, der hver i sær gennemgår 1) EF-domstolens forhold, her særligt set i forhold til Metock-dommen; 2) Østudvidelsen; og 3) Euroforbeholdet. I løbet af valgkampen vil EU-skolen blive suppleret med yderligere et par emner, som skal anskueliggøre EU systemets krinkelkroge.


I en kommentar siger Morten Messerschmidt:
- Jeg oplever ofte, at folk føler sig distancerede i forhold til EU-sagerne. De kan være svært at forstå i dybden og det kan være vanskeligt at overskue. Det har derfor været en udfordring at formidle det relativt komplicerede stof på en måde, så det bliver let tilgængeligt, hvilket jeg her vil råde bod på, nu skal EU´s fortrædeligheder frem i lyset, siger Morten messerschmidt.

- Til gengæld tror og håber jeg, at dette kan medvirke til at øge både interessen og kendskabet til den måde, EU arbejder og påvirker Danmark på. Valgkampen, der varer frem til 7.juni er allerede godt i gang. Men alligevel er hverken medierne eller den almene befolkning særligt optaget heraf. Jeg håber, at EU-skolen kan være med til rette spotlight på EU parlamentsvalget, slutter Morten Messerschmidt.

PRESSEMEDDELELSE fra DF, Christiansborg, onsdag den 22. april 2009/KE

april 22, 2009

Børn skulle lære at drikke spiritus.

I TV DR1 var der i går en sammenligning mellem Sveriges og Danmarks alkoholpolitik. Et emne, som næsten altid vendes en gang ved festlige lejligheder mellem svenskere og danskere. Sidstnævnte smågriner gerne af ”Forbudssverige”, men når så dette grineri har lagt sig, må man lidt mere seriøst indse, at ingen af landene har fundet frem til den store succes på at bekæmpe ungdomsalkoholismen. I Sverige skal man være 20 år for at købe spiritus – og kun i Systembolaget, mens man i Danmark tager mere afslappet på det hele.

Statens narko- og alkoholkonsulent i 70´erne, Peter Schiøler blev både af videnskabsmænd, undervisningsminister Helge Larsen og menigmand beskyldt for alvorlige forseelser, manglende kundskaber og nøjagtighed og uheldig karaktérbrist, - altsammen noget han (eller andre) ikke kunne tilbagevise. I 1977 stod nævnte Peter Schiøler for en landsdækkende kampagne, hvor man ville ”lære” børn, hvordan man skulle drikke. Dette var i tråd med socialdemokratiets ”trivselsprogram”,
udformet af psykolog Eggert Petersen, hvor man lagde an på at få flere værtshuse i byerne, samt at børn selv skulle bestemme over deres liv og fra en myndighedsalder på 15 år skulle have statsbidrag svarende til den til enhver tid gældende folkepension!

Peter Schiøler var i nær kontakt med Landsforeningen for Mentalhygiejne, hvor hans søster, psykiater Marianne Schiøler en tid var formand. Og det var i øvrigt ham, der havde ansvar for udnævnelse af Tine Bryld til samme virksomhed som han selv.
Kampagnen udsendte 6 klistermærker.
De charmerende klistermærker og den belærende tekst hjalp ikke på ungdomsdrikkeriet!











april 21, 2009

Anti-islamiseringskongres i Köln











Lørdag den 9. maj har borgergruppen ”Pro Køln” arrangeret en anti-islamiseringskongres i Køln

Racisme-epidemien

Det er dog utroligt hvor længe man kan ævle og vrøvle om ”racisme” - oven i købet uden at gøre rede for, hvad man mener med ordet.

Vrøvleriet begyndte, da EF (EU) i 1978 havde lovet araberne guld og grønne skove i Europa uden noget mandat hertil og skulle have de europæiske befolkninger til at sluge kamelen. EU oprettede derfor overvågningskontoret, EUMC i Wien, hvor man med den østtyske jurist, ”Die Beate”, i spidsen påduttede europæerne over en kam at være racister, hvilket jo var løgn og latin. I Danmark var børnene dengang i vid udstrækning opvokset med ”Den store Bastian”s forskrækkelige historier eller med ”Lille sorte Sambo” og ”Onkel Toms hytte”.


I 2003 skulle det rigtig undersøges, hvor slem den racistiske antisemitisme var i Europa. Uheldigvis viste det sig med al tydelighed i en 112 sider lang rapport, at antisemitismen i langt højere grad skyldtes de indvandrede muhammedanere og deres propaganda end nynazister. Rapporten blev hurtigt gemt væk på EUMC-kontoret, men måtte dog til sidst lægges frem efter krav fra nogle politikere.

En struds



Udenrigsminister Per Stig Møller er en struds.
Han klynger sig til fænomentet ”arabisk dialog”.
Han taler om, hvad vi har ”fået” på Durban-konferencen. Fået? Nej, vi har ikke ”fået” noget.

Vi havde en udmærket grundlov med ytringsfrihed, og den bliver der konstant løbet storm på af de tossede muhammedanere.

Farcen i Geneve

Pia Kjærsgaards Ugebrev - mandag den 20. april 2009:

Jeg er dybt skuffet over den danske regering. Jeg begriber ganske enkelt ikke, hvorfor man vil deltage i den farce, der i de kommende dage kommer til at udspille sig i Geneve. Konferencen er en opfølgning på det møde, der i 2001 blev holdt i den sydafrikanske by Durban. Mødet endte med, at blandt andet USA og Israel udvandrede efter, at zionisme – altså den opfattelse at jøderne har ret til et hjemland i Israel – blev sidestillet med racisme.

Konferencens egentlige formål er bekæmpelse af racisme – et fænomen som hånden på hjertet formentlig er temmelig marginalt i Europa og den vestlige verden i dag. Hvor mange mennesker går sådan til daglig rundt og dyrker den forestilling, at hvide mennesker er mere intelligente end sorte, eller at sorte er mere intelligente end hvide for den sags skyld? Næppe et stort tal – og af mangel på et egentlig problem at diskutere har FN-landene gjort tre ting.

For det første har man til lejligheden genopfundet klassisk biologisk racisme. Man forsøger i modstrid med al fornuft at foregøgle, at mange europæere går rundt og tror, at hvide er mere intelligente end sorte.
For det andet har man stoppet alle mulige andre begreber som xenofobi – angst for fremmede – og islamofobi – angst for islam ind i racismebegrebet. Det er i øvrigt under den overskrift, at flere islamiske lande har slået til lyd for at forbyde kritik af religioner (læs: islam)
Og for det tredje er der så hele Israel-Palæstina-konflikten, som de muslimske lande insisterer på såmænd også er et spørgsmål om racisme.

Se dette cirkus burde Danmark jo ikke rodes ind i. En række andre lande har sagt fra: USA, Canada, Australien, Israel, Tyskland, Italien, Polen og Holland bliver væk.
Den danske regering har tiltro til, at de forskellige embedsmandsmanøvrer, som en serie vestlige lande har udfoldet for at få udkastet til et slutdokument til at se bare nogenlunde fornuftigt ud, er tilstrækkelige, men det er det ikke.

De mest barske udmeldinger er blevet skjult i diplomatiske fraser, men indholdet er stadig uspiseligt.
Udkastet til slutdokument bekræfter indholdet af Durban I-dokumentet, der som tidligere nævnt blandt andet sidestillede zionisme med racisme. Det vil sige, at alle de tossede vedtagelser, som blev gjort i Durban, står ved magt.
Dokumentet sidestiller også racisme med ”stereotypisering” af religioner som islamofobi, antisemitisme, kristianofobi og antiarabisme. Men det at nære frygt for islam er altså ikke det samme som at være racist – det er ikke bare æbler og pærer, der bliver blandt sammen – det er som at sammenligne æbler med bordben. De to begreber har intet med hinanden at gøre. For det første kommer muslimer i alle farver og kulører, og for det andet er islamofobi angst for islam – ikke angst for muslimer. Det er altså bekymring over at en religion, der har karakter af en politisk ideologi, vinder stadig større indpas i Vesten.

Ligeledes peger man i slutdokumentet på, at ytringsfriheden skal bruges til at fremme tolerance og bekæmpe racisme, og dermed får de muslimske lande det akkurat som de vil have det, for racisme er jo netop blevet ligestillet med islamofobi, og ytringsfriheden skal altså derfor bruges til at bekæmpe islamkritik – akkurat som de muslimske lande hele tiden har villet det.
Og for at det ikke skulle være nok, så peger man i øvrigt på i slutdokumentet, at landene forpligtes til at gøre en særligt indsats for at få asiater (læs: muslimer) og afrikanere i arbejde!

Den amerikanske præsident Barack Obama har meddelt, at USA ikke vil deltage i den farce. Det har han gjort ret i, og det viser, at Obama er en mand, der har forstået værdien af de vestlige værdier og som, ved at man ikke skal deltage i et show opført af stater uden folkelig legitimitet, der alene har tre formål med deres deltagelse. For det første at genere Israel mest muligt. For det andet at få fordømt kritik af religioner og for det tredje at give Vesten skyld for de begrædelige tilstande i Mellemøsten og Afrika, som først og fremmest skyldes uduelig administration, korruption, ensidig fokus på personlig vinding og militær oprustning, religiøs fanatisme og mangel på respekt for viden og lærdom.

Alt det har Barack Obama forstået. Det er bare sørgeligt, at den danske regering – og i særdeleshed den opposition, der ved enhver lejlighed tager Obama til indtægt for nærmest at være en amerikansk socialdemokrat eller radikal – ikke har forstået det.
Det er dybt kritisabelt og uansvarligt, at den danske regering har valgt at deltage i den farce, der i de kommende dage kommer til at udspille sig i Geneve.
Vi skulle være blevet hjemme.

Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard


Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 KBH K Tlf. +45 3337 5199 E-mail: df@ft.dk

april 19, 2009

En underlig aften

Nedenstående indlæg kom ikke på den 9. april, men er stadig interessant, Det viser, at Jon Galster, der stædigt hævdede, at den 9. april var aftalt spil, havde ret. Ellers var der heller ikke blevet alt det postyr for at få ham til at holde mund. Nok om det.

Kronikken her blev først skrevet 28 år efter den tyske besættelse..

Den nuværende invasion har en helt anden taktik, som menigmand har svært ved at se og begribe, medmindre de sætter sig ind i strategien for psykologisk krigsførelse. Indvandrerne selv behøver heller ikke at kende til eller forstå. den overornede strategi for erobring af andres territorium.



KNUDÅGE RIISAGER

En underlig aften
I selskab med Furtwängler 7. april 1940


BERLINGSKE TIDENDES KRONIK 7. APRIL 1968

FREDAG den 5te april 1940 havde Wilhelm Furtwängler en koncert i Odd-Fellow Palæet med Det kgl. kapel. Programmet bestod af to Beethoven-symfonier: den 5te og den 6te, men det kom til at gå anderledes. Ingen kunne den aften ane, hvad netop indledningsmotivet til ”Skæbnesymfonien” kom til at betyde for os her i Danmark, kort tid efter. Det blev håbets symbol, kaldesignalet fra den engelske radio, der over kortbølgeprogrammerne sendte meddelelser om, hvad der i virkeligheden foregik ude omkring i den verden, som så brat skulle blive lukket af for os. Vel var tiden formørket af den krig, som havde raset i syv måneder over Europa. Men der var jo på opfordring af den tyske regering, næppe et årstid før, sluttet en ikke-angrebspagt, gående ud på, at det tyske rige i intet tilfælde ville skride til krig mod Danmark og i det hele respektere landets neutralitet. Herudover havde den tyske gesandt, så sent som i august måned, erklæret at Tyskland ville respektere den danske neutralitet under den krig, som efter alt at dømme nu forestod, ligesom Folketinget i januar enstemmigt havde vedtaget, at landets neutralitet skulle opretholdes med de midler, der rådedes over til sikring af rigets fred og uafhængighed. Vinterkrigen i Finland havde gjort et dybt indtryk også på den danske befolkning, men den var allerede afsluttet, og selv om man i det ydre mærkede den europæiske krigs virkninger ved en begyndende rationering af kaffe og te, og temperaturen i folks stuer ikke måtte overstige 18 grader Celsius, så var dette dog kun for lidet at regne, når man tænkte på de lidelser, som de krigsførendes befolkninger måtte udstå.


Alligevel mærkedes en stigende nervøsitet, som især bredte sig de første aprildage ved rygterne om engelsk mineudlægning i farvandene omkring Danmark og Norge, Men troede nogen på en tysk besættelse af Danmark? Det er vanskeligt, så længe efter, at genkalde netop de følelser og forestillinger, som herskende. Måske var det en sangvinsk dansk tankegang, at vi slap nok udenom, som sidst.

Danmark ville ingen røre, det kunne, som det hed, ”ikke betale sig” at ødelægge "spisekammeret” og hertil kom jo de givne forsikringer og traktater, som man ikke var indstillet på at betragte som ”papirlapper”.
Altså: der var, om end ikke fred, så dog ingen fare. Vi gik til koncert og glædede os over den dejlige musik, som den berømte Furtwängler gav os at høre, idet han med mesterskab lod skæbnen banke sine hårde knokkelslag på vor dør. Vidste han noget som helst om, hvad der forestod?


TO DAGE efter denne koncert, søndag den 7de april, havde en af vore store kunst- og musikelskere samlet en kreds af venner til middag i sin bolig i Kvæsthusgade. Disse selskaber var altid præget af en særlig ynde, dels fordi det var interessante mennesker, der mødtes her, dels fordi selve stedet var smukt og traditionsrigt. Her havde komponisten I.P.E. Hartmanns svigerforældre boet. Datteren, Emma Zinn var selv musikalsk og skrev under navnet Fred. Palmer kønne romancer. Den for længst hedengangne handelsfyrstes stuer stod endnu med deres røde, pompeianske vægfelter og malerier over dørkarmene, og fra vinduesnicherne kunne man se ud over havnen med dens brogede lyssignaler fra de bestandigt kommende og sejlende skibe. Hin aften var Wilhelm Furtwängler vist at anse som hædersgæsten. Desuden var til stede statsminister Th. Stauning, forfatteren Svend Borberg, der dengang virkede som teaterkritiker ved Berlingske Tidende, en københavnsk chefredaktør, Johannes V. Jensen – der for øvrigt var svigerfader til husets datter - samt nogle få musikere og musikalske venner.


Man havde, trods de begrænsninger som allerede nødvendiggjordes af de knappere tilf’ørselsforhold, fået en splendid middag med gode vine. Humøret var ikke føleligt trykket af de skyer, der trak op i horisonten – koncerten havde været vidunderligt inspirerende, og Danmark lå dog trods alt, givne tilsagn i betragtning, lunt og sikkert i det farlige sving. Senere fulgte kaffen, på hvis konsistens det næppe sporedes, at der kun var tildelt hver person et kvantum på 600 gram pr. måned, og desuden hjalp tilhørende glas med stærke væsker efter behag til at skjule eventuelle svaghedstegn ved den brune drik.


På den måde var man kommet et stykke ud på aftenen og nærmede sig hvad ”natmaden” angår et koldt bord, der ikke gav middagens yppighed noget efter. Snakken gik livligt og ikke videre lavmælt, da en af deltagerne, da klokken var omtrent en halv time efter midnat, blev kaldt til telefonen. Ingen fandt heri noget, der kunne standse konversationen, som gik på musikalske spørgsmål og andre kunstneriske emner, indtil vi alle, på én gang og ligesom efter en magisk tilskyndelse så hen mod døren til det tilstødende værelse: telefonopringningen var fra Berlin. Danmark ville blive besat af tyske tropper i løbet af 36 timer. Altså inden den 9de april om morgenen, måske før. Jeg ved ikke – og vidste ikke dengang, hvilken autoritet der lå bagved denne meddelelse. Men alle kunne tydeligt fornemme, at det var ramme alvor. Det var et besynderligt øjeblik, som dirrer i erindringen endnu i dag.


FURTWÄNGLER havde forstået, hvad der var sket. Tavsheden, der lignede en art mental lammelse, som havde bemægtiget sig de tilstedeværende, blev afbrudt ved, at han rejste sig og forlod selskabet uden ét ord. Instinktivt må han have fattet, at han måtte bort, måtte træde ud af en kreds af danske venner, der i ham nu pludselig kunne se en repræsentant for den fjendtlige magt, hvis overfald på Danmark ingen var i tvivl om nu ville komme som et lyn fra de mørke skyer, der omgav vort land, men som vi ikke havde troet ville bringe os i fare.


Da Furtwängler var gået, hørte man en brummende lyd fra Staunings skæg. Det lød nærmest, som om han dermed ville skyde tanken fra sig – men kom meddelelsen i mindre grad bag på ham end os andre? Eller mente han, med denne affærdigende tilkendegivelse, at det hele var noget vrøvl? Han blev imidlertid, mens nogle af selskabet brød op og ville hjem. Tilbage blev derfor kun en mindre kreds, som nu ikke længere kunne tilbageholde en diskussion. Forfatteren Svend Borberg kastede sig straks ud i et længere foredrag om det helt usandsynlige og urimelige i meddelelsens rigtighed. Hitler var da ikke en gal mand, han vidste udmærket, hvad det danske spisekammer var værd i den givne situation. Men der var ingen, der rigtigt turde fæste lid til denne forklaring. Og statsministeren forblev tavs. Så gik også han.


Stemningen var naturligvis slået itu. Hvad man end ville tro om meddelelsen, så var situationen i hvert fald dybt alvorlig. Selskabet opløstes derfor i en mærkværdig diffus uorden. Det underlige var, at her var altså en lille klynge, der vidste, hvad der ville ske. Ingen var i tvivl om,at meddelelsen var rigtig. Overholdt tyskerne ikke traktaten, men betragtede den som en lap papir, havde i hvert fald Folketinget besluttet, at neutraliteten skulle forsvares, og der havde været mere end et døgn til at træffe de hertil fornødne foranstaltninger. - Mandagen gik, uden at der skete noget som helst. Men eventuelle forberedelser måtte vel også være hemmelige. Enhver ved nu, at hvis der overhovedet har været foretaget noget, har det snarest været i passiv retning.


TIRSDAG morgen ved daggry den 9. april drønede maskinerne hen over landet, og der var ikke
mere at gøre. Hen på formiddagen tog jeg ind til byen, til min daglige gerning. Da jeg fra
Amagertorv skråede over Christiansborg slotsplads, mødte jeg, idet jeg passerede porten til Udenrigsministeriet, den tyske befuldmægtigede Renthe-Fink, som kom ud af porten fra en konference. Jeg kendte ham godt, havde før i tiden været hans gæst ved receptioner for tyske kunstnere, og han så med et svagt nik genkendende på mig. Det gik som et paralyserende stik igennem min bevidsthed at stirre ham stift i øjnene uden at hilse eller på nogen måde at tilkendegive, at jeg nogensinde havde haft anelse om hans eksistens. Gesandten slog øjnene ned for ligesom at udviske sin hilsen. Jeg véd ikke hvorfor, men jeg rystede over hele kroppen.


Et par dage derefter fik jeg brev fra en af mine tyske venner, som jeg havde kendt i mange år og stadig stod i forbindelse med. Han var ikke nazist. Under den senere del af krigen blev hans eneste barn, en søn, der havde tilkendegivet sin mening om styret, sendt til østfronten i en straffekolonne og kom aldrig tilbage. Brevet var i sin art karakteristisk. Det indeholdt nogle betragtninger om tidens alvor og krigens gru, men sluttede med, at han i hvert fald glædede sig på mine vegne over, at den tyske værnemagt nu på fredelig vis og uden blodsudgydelse havde sikret Danmark mod en invasion fra engelsk side, og at vi herefter kunne føle os trygge over for en sådan invasion af fremmede tropper med alt, hvad dertil kunne følge.


Brevet gemte jeg et stykke tid og skrev så tilbage, at hans opfattelse beroede på en fuldstændig misforståelse. Hans regering havde givet ordre til et overfald på Danmark, og de tyske tropper var alt andet end velsete her i landet. Jeg tilføjede, at da vor korrespondance næppe kunne blive ført som hidtil, måtte vi opsætte en nærmere diskussion til bedre tider. På dette brev modtog jeg intet svar. Og af gode grunde.


En person, som allerede i et års tid havde opholdt sig som videnskabsmand her i Danmark, - han studerede vistnok ”folklore” - og hed Dr. Domes, kom en aften nogle uger senere efter en koncert i Odd-Fellow Palæets mindre sal hen til mig og bad om en samtale under fire øjne. Jeg tænkte nærmest, at han ville give mig en eller anden undskyldende søforklaring på, hvad der var sket. Men det var en ganske anden besked, jeg fik. ”Vi kender Deres brev til Deres kollega” sagde han, ”og det er selvfølgelig ikke kommet videre til ham. Men jeg advarer Dem mod at skrive yderligere, både for Deres egen og for hans skyld”. Det var en utvetydig besked.


SOM årene er gået, har jeg mange gange tænkt tilbage på den underlige aften, halvandet døgn før okkupationen. Og især er det spørgsmål ofte vendt tilbage: var der virkelig ikke flere end den lille håndfuld tilfældigt samlede gæster ved en musikmiddag til ære for en stor tysk kunstner, som fik varslet hin søndag nat? Og hvis der var...



Knudåge Riisager >




SKANDALE

- hvis ikke Danmark boykotter Durban II. siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, kalder og afstår fra at sende en delegation til Geneve i næste uge, efter at det nu endeligt er slået fast, at USA boykotter konferencen.

- Der har været talt om, at der skulle være sket forbedringer i slutdokumentet. Det dokument jeg har set indeholder ingen forbedringer. De mest krasbørstige udmeldinger er blevet skjult i diplomatiske fraser, men indholdet er uforandret, og det er jo også derfor, at USA boykotter konferencen. Det skal Barack Obama have stor ros for. Han udviser et mod, som ikke kendetegner hverken regeringen eller den danske opposition, siger Søren Espersen, der understreger, at Danmark også burde boykotte konferencen.

- Slutdokumentet indeholder en lang række konklusioner, som er uacceptable for Danmark. Dokumentet bekræfter eksempelvis Durban I-dokumentet, der blandt andet sidestillede zionisme – altså den opfattelse at jøderne har ret til et hjemland i Israel - med racisme.

Desuden indeholder dokumentet åbenbare tåbeligheder som eksempelvis at sidestille racisme med stereotypisering af religioner såsom islamofobi, antisemitisme, kristianofobi og antiarabisme – som om det at være araber er det samme som at tilhøre en bestemt religion, påpeger Søren Espersen.

Søren Espersen peger desuden på, at rapporten sammenstiller apartheid, folkemord, slavehandel og kolonialisme og derved placerer kolonialismen i samme klasse som folkemord, slavehandel og apartheid, ligesom de lande, der underskriver forpligtes til at gøre en særlig indsats for at sørge for, at asiatere og afrikanere kommer i arbejde, ligesom ytringsfriheden skal bruges til at fremme tolerance og bekæmpe racisme.

- Det er helt åbenlyse urimeligheder, der er indeholdt i udkastet til slutdokumentet og derfor bør Danmark naturligvis også følge Obamas eksempel og boykotte konferencen. Alt andet vil være en skandale, fastslår Søren Espersen.


Kilde: PRESSEMEDDELELSE fra Christiansborg, den 19. april 2009/kkb

"Lad os være børn!"

Dette nødråb, som lød fra torvet foran landsretten i Jønkøping, kom fra børn i en generation, som fik påtvunget en voksenverden, for at andre kunne tjene penge på dem flere år, før de reelt var voksne. De skulle være med på noderne og ikke mindst på unoderne. Velfærds- og forbrugersamfundets børn havde penge som aldrig tidligere. Det gjaldt at få fat i disse penge, d.v.s. at oparbejde en higen i børnene efter smartnes og visen sig frem og vække det sexuelle begær. Ugebladene strømmer over i modedyrkelse, fremvist af fikse mannequiner i projektørlys, og TV lokker med konkurrencer og stjernestøv i en uendelighed. Små piger på scenen er klædt som demimonder, vrikker i hofterne som gadetøse og rapper om kærlighed.

Lad dem dog være børn, så længe de kan.

Pengeverdenen og den forstyrrede mentalhygiejniske pladderhumanistiske verden går hånd i hånd for at bibringe børnene en degenereret ”kultur” som deres egen givtige levevej.

Pigen Sofie på 15 år havde Socialtjenesten taget hånd om i henhold til Loven om Ungdomsforsorg, men Sofies veninde, Emma, siger at behandlingshjemmet ikke var noget værd, og det tror jeg gerne, for hvor ofte har det ikke vist sig, at socialtjeneste og behandlingshjem og fandens og hans pumpestok ikke er en døjt værd, hverken i Sverige eller i Danmark. Alligevel fortsætter man med dette nonsens. Jeg har jo set det på nært hold i Danmark, hvor Mentalhygiejnens idéer brød samfundet ned.

Det var på behandlingshjemmet, Sofie begyndte at drikke, snitte sig og anvende narko. Der var hash på værelserne og ingen kontrol. Og det var dér, hun kunne forsvinde ud og møde den 42-årige mand, som forsynede hende med narko, og som hun anmeldte for voldtægt.

Sofie gjorde selv ende på dette underlødige liv. Hun tog livet af sig kort inden voldtægtssagen kom for retten i Jønkøping. Hun orkede ikke mere. ”Ingen i personalet havde forstået, at der var noget galt fat," fortæller hendes veninde Emma. ”Vi kunne komme og gå som vi ville.”

”Lad os være børn!” lyder skiltenes nødråb fra Jønkøping. Ja, lad dem dog være børn. Det burde lyde fra hele vor forkvaklede ”kultur”. Opgiv alle idiotiske mentalhygiejniske tankespind. Det er en helt gal holdningsløs vej, psykologer og socialrådgiver har ledt samfundet ind på.

Stop! Og vend om!

april 18, 2009

Præludium til Durban 2

Mens andre stater som USA, Kanada, Italien og Israel for længe siden har meldt afbud til den Israel-hadske kongres, Durban 2, der begynder på mandag i Geneve, overvejer Angela Merkel stadig om hun skal deltage...


Den officielle taler - holocaustbenægteren og Israeludsletteren in spe, Mahmud Ahmadinedschad - ventes til Geneve i morgen søndag for at mødes med den schweiziske præsident, Hans-Rudolf Merz. Ralph Giordano advarer i et personligt brev den tyske kansler, Angela Merkel, og beder hende indstændigt om at holde sig langt væk fra det antisemitiske Hetz-tribunal.


Giordano, som overlevede holocausten skriver således til Merkel:
”Det ser dog ganske ud som om farcen fra 2001 gentages med ondskabsfuld hetz og beskyldninger mod Israel (...). Endnu en gang truer konferencen med at blive et israelsk rettersted ved hjælp af arabiske og muslimske stater - lande, hvor der notorisk bruges tortur, og hvor opporsition er et fremmedord og dødsstraf hører til dagens orden.”


Merkels ry i Tysklands jødiske verden er i fare, ifølge Giordano. Kansleren har dér ”et stort tillidspotenzial”. Men Giordano er ”yderst urolig og skuffet” over, at den tyske republik endnu ikke har trukket deres deltagelse i det ”udspekulerede tribunal af naive regeringer og stater imod Israel” tilbage. En aktion, ”hvis atmosfære og indhold skal bestemmes eksakt af de arabiske og muslimske stater, som netop kan fremvise de største mangler i menneskerettigheder.”


Giordano afslutter sin appel til Merkel med ordene: ”Israel, kære fru Kansler, kære fru Merkel, er mit moderland, og Tyskland trods alt mit fædreland. Hjælp os at bevare begge dele.”Giordano afslutter sin appel til Merkel med ordene: ”Israel, kære fru Kansler, kære fru Merkel, er mit moderland, og Tyskland trods alt mit fædreland. Hjælp os at bevare begge dele.



Kilde: Politically Incorrekt 18.4.09

Politisk fodbold

Gad vide, hvordan det endte med denne sag?
Sådan parerer den gode dhimmi: For at kunne spille imod Iran er det tyske kvindefodboldsteam åbenbart parat til at spille i islamisk tøj. Det tyske Fodboldsforbund er interesseret i at arrangere en match. Den skal finde sted i Tyskland. Gad vide om mandlige tilskere bliver tilladt?

Det er ikke første gang inden for sporten, at muslimerne kræver islamisk tøj eller islamiske symboler på de vantro hold for at deltage i spillet. Muhammedanerne har tidligere krævet, at Italien og Schweiz bar islamiske symboler. Italien afslog vistnok, men Schweiz gav efter!
Kilde: info@dfb.de via den tyske blog Politically Incorrct (ca. 8. marts 2009)

Buschauffører - en udsat gruppe



Her er en anden bus-historie.



En buschauffør i Berlin overså i en tætpakket bus, at et fireårigt barn stod af uden at få sin mor og tre søskende med. Moderen kunne ikke nok tysk til at forklare situationen, men ovedængede chaufføren med alle de tyske skældsord, hun havde lært: røvhul, horesøn, skide tyskere etc.


Kilde: den tyske blog Politically incorrect.

april 17, 2009

Den franske indenrigsminister, Michèle Alliot-Marie, overvejer lovmæssige muligheder for at hindre deltagere i demonstrationer i at skjule sig bag elefanthuer og masker. Hun kender sine (venstrevredne) Pappenheimere og siger: ”De, som demonstrerer for deres idéer, skjuler aldrig ansigtet”, men det gør de, som ”kommer for at forstyrre, plyndre og angribe ordensmagten.”

Kilde: den tyske blog Politically incorrect

Flere koranskoler

Lokalstyret i Volketswil i Zürich har i onsdags 15. april godkendt byggeprojektet for stiftelsen, ”Islamisk Centrum, Volketswil”, den største moske i kantonen. Det meddeltes gennem lokalradioen "Radio Zürisee". Inden for de næste 30 dage kan der gøres indsigelser mod beslutningen. "Islamisk Centrum Volketswil" er en udløber af kulturforeningen "El imam".

Byggetilladelsen gælder et rummeligt centrum med et stort bederum til 500 troende som det centrale element. Dertil kommer undervisningslokaler, et køkken, en hovmesterbolig og 77 parkeringspladser.

For at opnå bevilling har moskébyggeforeningen "afstået fra" at bygge minaret og orientalsk fasadeudsmykning, og det lyder næsten som om, Schweizerne skulle være dem dybt taknemmelige for det og således være venligt indstillet over for de islamiske planer om islams verdensherredømme over Schweiz og alt andet!



Om moskéen senere får minaret og meget andet, vil tiden vise...

Fatter schweizerne ikke, hvad moskéer bruges til?

Væk medmoskéerne. De er blot camouflage for muhammedanernes 5. kolonne-nedbrydning af Vestens befolkninger og langsom overtagelse af deres lande.

april 16, 2009

Noget om at råbe i ørkenen...

NB nedenstående tyske fremgangsmåde fra myndighedernes side kender vi også i Danmark, Sverige og Portugal. Den bruges formodentlig inden for hele EU, hvilket i virkeligheden betyder, at vor såkaldte ”grundlovsikrede rettighed” til ytringsfrihed, der også fastslås i FN´s menneskerettigheder, er uden praktisk betydning. Man henvises blot af politiet til et afsides liggende øde sted. Det gjorde man ved demonstration i Lissabon imod ”Lissabontraktats-forslaget” og det gør man imod foreningen ”Stop Islamisering af Danmark”.
- - -
Som tidligere omtalt her på bloggen har muhammedanernes krav om en stormoské i Køln og byrådets accept af dette, fået en del borgere op af lænestolene. Foreningen ”Pro Køln” har modsat sig islamiseringen af Køln med demonstrationer og en større kampagne med uddeling af CD´er med videoindspilning, som dels uddeltes gratis i Køln og dels kunne hentes ned fra internettet.

Nu har ”Pro Köln” anmeldt en anti-islamiseringskongres under åben himmel på pladsen foran den mægtige Kølnerdomkirke. Men politiet afviste, at de kunne holde møde dér og henviste dem i stedet til en afsides liggende plads. De klagede omgående til Kølns Forvaltningsret, men retten holdt med politiet. I en 9 sider lang begrundelse argumenterer de for, at der er risiko for moddemonstration.

”Pro Køln” indhentede derpå en udtalelse fra advokat Joachim Steinhøfel:
Jeg finder Forvaltningsrettens afgørelse upassende. Retten underkender de grundlæggende retningslinjer i den forfatningsretslige retspleje. Grundlæggende for den foreliggende sag er bl.a. en afgørelse fra Tysklands forfatningsret, som man kan læse i NJW 2000, 3053 (3056).

Dér hedder det:
”Staten skal ikke finde sig i, at fredelige demonstranter fra en bestemt politisk retning – her fra højreextremister – bliver forhindret ved voldsomme moddemonstrationer. Vold fra ”venstrefløjen” er ikke noget forfatningsretsligt acceptabelt svar på en trussel mod den retsstatslige orden fra ”højrefløjen”. Hvis voldsdåd er en trussel som modreaktion mod forsamlinger, så må det til beskyttelse af den retsstatslige orden kaldede politis opgave være på upartisk måde at virke for virkeliggørelsen af forsamlingsfriheden for alle grundlovslydige borgere.”

Denne grundregel har forvaltningsretten i Køln tilsidesat. De påberåber sig, at arrangementet ”uvægerligt vil genere” trafikken. Hermed mener forvaltningsretten de forstyrrelser, som kunne blive følgen af voldelige moddemonstranter.
Dermed gør forvaltningsretten arrangørerne ansvarlige for forulempelse af tredjemand og mener sig derved berettiget at indskrænke udøvelsen af forsamlingsfriheden, i stedet for at beskytte den. Forvaltningsretten underkender dermed den grundlæggende ret til forsamlingsfrihed.

Ene og alene undtagelsesvis og kun under ganske særlige forudsætninger for en såkaldt politimæssig nødsituation kan en indskrænkning af forsamlingsfriheden retfærdiggøres, når der ikke er andre muligheder for at afværge en truende fare.
I Kølns forvaltningsrets afgørelse bliver tingene stillet på hovedet. Ganske vist findes der i rettens formulering også tegn på, at de anser den uhindrede tilgang til arrangementet for værd at beskytte. De virker dog floskelagtige og skal åbenbart tjene som alibi. Hovedvægten ligger på beskyttelsen af tredjemands rettigheder, togtrafikken, adgangen til Kølnerdomkirken og uforstyrret shopping i Kølns bymidte. Forsamlingsfriheden har tydeligvis lavere betydning for forvaltningsretten. Men staten er først og fremmest forpligtiget til at værne om forsamlingsfriheden.


Grundretten til forsamlingsfrihed underkendes også af Køln forvaltningsrret hvad angår bedømmelsen af valg af stedet for arrangementet. Men beskyttelsen af grundreglen indebærer også valg af stedet for arrangementer. BverfGE 69, 315, 343 (Brokdorf). Det siger sig selv, at valg af sted også afhænger af spørgsmålet, om og hvordan arrangementet kan varetages. Det er derfor legitimt og omfattet af grundlovsbeskyttelsen, når der vælges et sted, som vækker en bestemt mængde opmærksomhed.

Fransk kampagne mod omskæring af kvinder

Den franske statssekretær for Solidaritet, Valérie Létard, fremlagde i går to paralelle kampagner. Den ene er rettet imod tvangsægteskaber, den anden imod sexuelle lemlæstelser af kvinder som en ”barbarisk, anakronistisk plage, som ikke kan retfærdiggøres”. Létard siger ligeud: ”70.000 kvinder trues stadigvæk hvert år med tvangsægteskaber inden for vort nationale territorium, og 55.000 kvinder er omskårne. Det er realiteten her i Frankrig.”
Kampagnen skal løbe i tre år og gøre opmærksom på problematikken. Broshyrer imod sexuel lemlæstelse af kvinder ligger på internettet. Begrundelsen for hvorfor omskæring af kvinder ikke bør accepteres, er interessant.

Man siger, at visse religioner forlanger omskæring af kvinder.
Nej.
Ingen religion forlanger det. Det er en meget gammel tradition, som ikke har rod i religiøse forskrifter.


Man siger, at sexuel omskæring gør kvinderne mere frugtbare.
Nej.
Tvært imod kan det føre til sterilitet eller svære komplikationer ved fødsel, som kan medføre barnets eller moderens død.


Man siger, at omskæring viser respekt over for traditionerne.
Nej
Omskæring af kvinder indvirker på den fysiske og mentale helse. Det giver svære indskrænkninger i deres værdighed, ukrænkelighed og liv.


Man siger, at en kvinde, der ikke er omskåren, er uren.
Nej
Omskæring har intet med renhed og jomfruelighed at gøre.
Islam betyder som bekendt fred, og kvindeomskæring kan derfor ikke have noget med religion at gøre. Sært nok er det egentlig bare muslimer, som man må fortælle, at man ikke må lemlæste piger.

Derpå følger en henvisning til yderligere information om, hvad den franske regering vil gøre for at bekæmpe volden mod kvinder.

april 15, 2009

Blevet mere råt

I TV-nyhederne på DR 1 konstaterede lærere, at sproget er blevet mere råt blandt skolebørnene.
Denne erkendelse er de kommet til efter 30 - tredive års - forløb. Virkeligt imponerende!
Blevet mere råt”. Mærkeligt, at sådan noget kommer af sig selv!

Det er ikke børnenes skyld!
Der var kræfter fra 70´erne og fremefter, der helt bevidst arbejdede for platte, snuskede og rå ord og handlinger. Voksne, som havde indflydelse på børns verden og opdragelse, fordi børn blev overgivet til institutioner. Mødrene skulle ”realisere sig selv”, sagde de. Det havde man ligesom lagt dem i munden. Sandheden var, at industrierne havde brug for arbejdskraft og fik ”den hjemmegående” eller ”hjemmeløbende husmor” til at forsvinde. Og de, der kunne ”realisere sig selv” var og er jo i virkeligheden kun de %, der er priviligerede og har fået en uddannelse, - for at sidde ved det rullende samlebånd i en fabrik, kan der da ikke være meget realisation i.

Børn og forældre betaler dyrt for den livsstil.

Det forfladigede, snuskede og rå sprog er kommet via – mere eller mindre – politiserende pædagoger og børnebogsforlag som Borgens Forlag. Torben Weinreich og Søren Vinterberg (som i dag sidder i gode stillinger) lavede et oplæg til børnebogskonkurrence på Borgens Forlag 1976: man opfordrede forfattere til at skrive om politiske aktioner på arbejdspladserne, revolutioner, terror, politisk arbejde af forskellig art, f.eks. elevrådsarbejde, landproletariatetr, massagepiger, homosexuelle drenge, hor og vold. ”Vel skal det være ”saglig” og ligesom skrabet faktapræget litteratur om bl.a. arbejdsløshed, men der skal også være mord, voldtægt selv- mord (vi må genopvække en slags orgiastisk expressionisme/futurisme for børn). Ja, det begynder sgu helt at ligne et program, men ok: så er det et program. Har vi ikke tid at finde øloplukkeren, så lad os da for fanden smadre halsen på flasken!”

Bent Haller fulgte skrupelløst anvisningerne og vandt konkurrencen med ”Katamaranen”, men der var mange andre, der gjorde ligse sådan og fik deres bøger udgivet af Borgen.
Tingene kom altså ikke af sig selv, men gennem massemedierne: børnebøger, børneteater, børeneradio og børneTV.

Der var også modstand mod denne udvikling, men den havde svært ved at komme frem, da man lagde alle mulige hindringer i vejen: børnebøgerne måtte ikke læses op fra talerstol i byrådet eller folketingssalen eller vises i TV.

Der var en vågen arbejdsmand i 70´erne, som gik imod strømmen. Han ikke bare startede en privatskole, fordi hans 6 børn skulle lære noget! Men sammen med andre stablede han også en udstilling af alt det stygge materiale, man overdængede børn med, på benene for at vise de uvidende forældre, hvad der foregik. Udstillingen hed L.I,B.E.R., og manden hed Svend-Åge Laursen fra Solrød.

april 14, 2009

BH-loven

”Regeringens moraliska uppgift är att pränta i människor att de inte kan ta hand om sig själva eller leva ett gott liv utan inblandning från regeringen”, skrev Berit på den svenske blog Every kinda people ironisk 12/4.
Jo, noget lignende har jeg her i en gammel artikel i tidsskriftet AKTION fra dengang, da psykologer og andre mentalhygiejnere kom til flæsket og ville styre befolkningens livsstil:


BH-loven

Parkinsons lov er velkendt, men der er kommet nye ting til: BH-loven.
BH står for BEHOV. Det er noget, man skaber for at få Parkinsons lov til at træde i kraft. BEHOV skabes genem aktiv indsats, der oplyser folk om, at de har et BEHOV, og hvilke BEHOV, de har. For tænk, hvis de nu slet ikke opdagede det? Hvis de gik i deres grav uden at blive bevidstgjorte om deres BEHOV?

Det er enormt vigtigt, at vi alle bliver os vort BEHOV bevidst. Tænk, hvad det kan give af arbejde! Og arbejde har vi brug – nej, BEHOV for i vore arbejdsløse tider.

Alene det at skabe BEHOVET giver BEHOV for arbejdskraft, til at tænke, skrive hist og pist, lave vedtægter og forslag, klistre plakater op på husmurene, tigge penge sammen fra diverse myndigheder o.s.v, o.s.v.
Gennem opsøgende arbejde skabes en masse BEHOV: fru Hansen har BEHOV for at være sammen med fru Petersen , fru Nielsen og fru Carstensen. Sammen har de BEHOV for at lytte til hinandens problemer, realisere sig selv...
De har BEHOV for et lokale at have dette BEHOV i, og de har BEHOV for en socialrådgiver, der kan fortælle dem om deres BEHOV, og en sekretær, der kan lave spørgeskemaer om BEHOV, og en psykolog, der kan analysere spørgeskemaerne og BEHOVENE og udforme lovforslag om vore BEHOV....

Børnene har BBH (= BørneBEHOV). De har BEHOV for at se dukketeater og BEHOV for at drive, læse, sove, lege, kravle i træer, dratte ned, pille næse og klø sine myggestik. Nogen må kunne fortælle dem det. Der er BEHOV for børnepædagoger og børnekulturudvalg og børnekommissioner og børneps...

De unge har andre BEHOV. BEHOV for sportspladser og knallertbaner. BEHOV for at ”afprøve grænser”, afreagere, larme, være fræk over for læreren. BEHOV for at ryge hash. BEHOV for at drikke. BEHOV for at tæve en af de mindre. BEHOV for at tømme købmand Sørensens butik. Altsammen bare BEHOV. Ikke andet! Vi må tale om, hvor ofte de har BEHOV. Hvordan det føles at have BEHOV. Der er BEHOV for socialrådgivere, psykologer, kriminologer, psykiatere. Der er BEHOV for at forstå. BEHOV for at lytte. BEHOV for at holde i hånden. BEHOV for afvænning.

Hov – stop en halv!
Hvem skaber BEHOV ?
Hvem udnytter dette BEHOV ?
Hvem lever fedt på dette BEHOV ?


Kilde: Tidsskriftet AKTION nr. 4, 1977

Berit fra den svenske blog “Every kinda people” har sendt mig denne kommentar:

”Och så snart alla dessa BEHOV har fastlagits, blir de nästan omedelbart Rättigheter!”



De svenske myndigheder har netop udsendt et spørgeskema til alle hushold på 16 A 4 sider med 77 hovedspørgsmål og diverse underrubrikker (nogle op til 15 styk!) til en undersøgelse om ”hälsa och livsvillkor i Sverige”. Her er et lille uddrag: Ud over spørgsmål om sundhedstilstand, alkoholvaner, spillevaner, ryge- og snusvaner (men mærkeligt nok ikke narkovaner) , spørges der om ”tryghed” – er du bange for at gå ud alene? blive overfaldet etc, - trusler? – har du inden for de sidste 3 måneder følt dig krænket? af hvilken anledning ?(10 mulige svar!) – har du nogen, du kan dele dine inderste følelser med? – mener du, at man kan stole på de fleste mennesker? – har du inden for de sidste 12 måneder været i teatret? – været til privatr fest hos nogen? – på natklub, dans eller lignende? – kursus? - religiøst møde? Etc. etc.
Hvilken tillid har du til nedenstående institutioner i samfundet? – lokale politikere ? domstole, socialtjenesten, politiet, skolen etc. etc.?
Hvilken sexuel adfærd har du? (4 svarmuligheder): Hetero-? Bi-? Homo-? Usikker om din adfærd?

april 13, 2009

Religiøs nummerplade

I TV nyhederne på DR 1 så vi i dag, hvordan EU maser sig på. De vil have, at bilisterne skal køre rundt med reklame for EU-statens projekt i form af EU-symbolet på nummerpladerne.
Men NB det er helt frivilligt, om man går med på det eller hellere vil beholde Dannebrog. – verdens ældste, endnu brugte flag.

I Sverige, som ikke er særlig demokratisk indrettet, lader man derimod ikke folk vælge. Her er det kæft trit og retning med et EU-symbol, og på den måde symboliserer det jo virkelig også det politiske system i EU.

De fleste bilister ved vist slet ikke, hvad symbolet betyder, og hvad de ermed bekender sig til?
De tror nok, at stjernerne – ligesom i USA´s flag symboliserer de første stater i fællesmarkedet, men NB de var kun 6 lande og ikke 12 !
Næh, sagen hænger ganske anderledes sammen. EU og den katolske kirke så begge en mulighed for politisk magt i Europa, og både før og nu er katolikkerne i betydelig overvægt i forhold til protestanter og de reformerte.

EU benytter enhver lejlighed til at nedgøre befolkningernes fædrelandkærlighed, historie og kultur til fordel for ”multikulturalisme”, som åbenbart skal være en overgangsform inden indvandringen fra den tredie verden - som EU åbnede for 1978 – tager over, så vi ender i islamisk Eurabia-diktatur.

EU´s 12 gyldne stjerner stammer i virkeligheden fra jomfru Marias himmelkrone, omtalt i Johannes åbenbaring 12.1. Maria med himmelkrone er et velkendt motiv, som man bl.a. a. kan se på et mosaikvindu i Notre Dame domkirken i Strasbourg eller som kalkmaleri i Søndersø Kirke i Danmark. Dette symbol blev godkendt i Paris den 8.12.1955 som officielt mærke for det EF, man arbejdede sig henimod..Den 8. december er den dag, som katolikkerne fejrer, at Maria avledes og i 1955 var det 101-årsdagen for dogmet om hendes ”ubesmittede undfangelse”. Mariamærket skulle symbolisere ”Europas enhed og fuldkommenhed”.

Det er ikke usædvanligt, at traktater og konventioner underskrives på mindedage. På den måde kan mindet styrkes og spredes til en større kreds. Og måske uden at man aner det, er man med til at hylde en sag, en person, en idologi, en religion... .

Det er i hvert fald intressant, at Rom-traktaten blev underskrevet på Maria Bebudelsesdag den 25 marts 1957, ligesom også Maastricht-traktaten blev underskrevet på dagen for stadens helgen, Skt. Arnand..

EU overtog Maria-flaget i 1986, og dermed er vi i virkeligheden vendt tilbage til Pavestolens Maria-tilbedelse, når vi vifter eller skilter med flaget.

Skån barnet!

Christiansborg, 2. påskedag, 13. april 2009

PRESSEMEDDELELSE
DF: Skærpende omstændighed når børn er vidner til vold
Dansk Folkeparti fremsætter forslag om, at det skal være en strafskærpende omstændighed, hvis børn bliver vidner til vold mod nærtstående til barnet i hjemmet.
Det oplyser medlem af Folketingets Retsudvalg for Dansk Folkeparti, Marlene Harpsøe, som begrunder forslaget med, at vold i hjemmet desværre er så udbredt, at mellem 20.000 og 22.000 danske børn lever i hjem med vold. Op mod 10.000 af disse børn bliver desuden ufrivillige vidner til volden.

”Når et barn er vidne til, at en af dets forældre udsættes for et voldeligt overgreb, kan det have voldsomme konsekvenser ikke blot for personen, som er det direkte offer for volden, men også for barnet, som i værste fald kan blive traumatiseret af oplevelsen. Derfor bør det være en skærpende omstændighed, når et barn er vidne til volden,” siger Marlene Harpsøe.
”Af en artikel i kvindekrisecentrets tidsskrift LOKK fremgår det blandt andet., at børn, der er vidner til vold, ofte kommer til at lide af utryghed, angst, lav selvfølelse, depression, uro, aggression eller generel frygt. Nogle børn får somatiske symptomer som hovedpine, mavepine og søvnløshed eller tisser i sengen”, siger Marlene Harpsøe.

”Retspraksis har i enkelte tilfælde vist, at domstolene har tillagt vold, som er blevet udøvet foran børn, vægt i skærpende retning ved straffastsættelsen. Men desværre forekommer det alt for sjældent. Det er præcis det forhold, vi med forslaget ønsker at rette op på”, siger Marlene Harpsøe.

april 12, 2009

- hvad enten det har ret eller ej

De unge “har en helt anden måde at tænke på. En anden kultur. De synes, at de ­bestemmer…”

Sådan lyder overskriften på bloggen Urias.

Jamen... jamen.... kan I (forældre- og bedsteforældregenerationen) da ikke begribe, at I selv er skyld i det!
I sov, da samfundsnedbrydningen var i fuld gang!
I ville ikke se realiteterne i øjnene og erkende, at nye og totalt anderledes ideologier blev indpodet i jeres unger af friske ”Unge Pædagoger” og psykologer.

Selvfølgelig synes de unge nu, ”at de bestemmer” eller rettere, at de skal bestemme. De byggede på den mentalhygiejniske idé, som udtryktes kort i denne dogme: ”Vi tager altid 100 % parti for barnet, hvad enten det har ret eller ej, imod forældre, skole og enhver anden myndighed”.

Ytringsfriheden kan ikke diskuteres!

Berlingeren bragte den 10. april en udmærket kronik af Lars Hvidberg som belyser ytringsfrihedens rammer. Læs den!

http://www.berlingske.dk/article/20090410/dineord/704100075/

Debatten om karikaturerne giver stadig anledning (jeg ville hellere sige ”lejlighed”) til omfattende angreb på ytringsfriheden.
Forestillingen om, at man kan afgrænse den »gode« satire fra den »onde« satire, er det rene nonsens.

Om man synes en satire er god, sjov og vedkommende eller om man tværtimod synes den er ondskabsfuld, dum og unødvendig, afhænger af øjnene der ser. Der findes intet olympisk synspunkt, hvorfra man kan dømme de drillende.

Sagt på en anden måde: En god satire vil altid blive opfattet som krænkende af dem, der bliver ramt af satiren.


Love, regler, aftaler bør altid være eksakte. Flydende begreber som ”rammelov”, ”efter skøn”, ”barnets tarv” og ”krænkelser” bør så vidt muligt præciseres. Hvem kan føre bevis for retten om følelser som ”krænkelse” eller ”sorg” eller ”længsel” etc.


”Trattati chiari
Amici cari”

Hvert fjerde døgn!

Som bekendt er Afghanistans regering - efter 3 års lovarbejde - nedkommet med en lov, som giver ægtemanden ret til at voldtage sin kone hvert fjerde døgn, med mindre hun er syg, har menstruation eller forbereder sig til pilgrimsfærd.

Loven har mødt bred kritik, ikke bare fra de vestlige lande, men til og med fra FN, skønt de er gennemsyretet af både kommunistisk og islamisk tankegang. I sidste øjeblik har præsident Karzai
fået skrubler, skønt han underskrev loven i marts.

Eftersom loven således er vedtaget i parlamentet, påberåber nogle voldtægtstilhængere sig, at det er en demokratisk afgørelse, sådan som de demokratielskende vestlige stater prædiker, mens andtre henviser til koranen, der siger, at konerne er mandens ager, som han kan gå til, så ofte han vil (koranen 2.223). Dér nævnes vist ikke engang undtagelser hverken sygdom eller menstruation eller en fast kalenderinddeling i firedags perioder?

Hele tankegangen er så fjern og uhyrlig for vestlig ræsonnement, at enhver - ikke-muslim - må kunne se det umulige i en sammensmeltning mellem de islamiske landes og de vestlige landes livsopfattelse og værdier. Alene denne lov viser jo det totalt umulige i at forene islams tilvante tankegang til en form for demokrati. Hvordan kan man både indbilde sig, at der sidder et åndeligt væsen gemt oppe i skyerne, som monokratisk bestemmer alt i verdensrummet, og at disse bestemmelser så samtidigt skal ”godkendes” af parlamentet?

Det islamiske syn på kvinden er så nedsættende og nedrigt, at konerne behandler man som man vil og er i humør til, for ægteskabet er alene en sexuel foreteelse, noget man køber sig til gennem tvangsvielse – så at sige at ligestille med prostitution.

I vestlig tankegang er samlejet en kærlighedsakt - uden fastsatte datoer for voldtægt!

april 11, 2009

EU og Frihedsstøtten

På årsdagen for folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til det europæiske Fællesmarked (EF), d.v.s. den 2. oktober 1973 blev Frihedsstøtten på Vesterbrogade udsat for hærværk.

En mand ved navn Tage Lau, Studiestræde 25 A, Kbh. K, havde i dagens anledning anmeldt en demonstrationsmarch fra Christiania til Frihedsstøtten. Den bestod udelukkende af børn i 10-14-års alderen, ikke mindst fra Børnemagt i Christiania, under navn af ”Børnefronten”. De var forsynet med malerbøtter og pensler. Bagefter kunne man se deres rute gennem byen, men målet var først og fremmest monumentet for stavnsbåndets ophævelse. Marmorreliefferne af Weidenhaupt og Wiedewelt blev sølet til med malede slagord. Farven trænger ind i marmor og kan ikke uden videre renses bort, så hærværket var gennemgribende. Tage Lau forsikrede, at det var sket uden hans vilje i og samtykke: børnene var gået amok, og han havde ikke kunnet styre dem! Da de var under den kriminelle lavalder, var der intet at stille op.

Ganske snedigt udtænkt! Men jeg kunne ikke tro, at arrangøren kunne være fritaget for ansvar. Når man havde maling med hjemmefra, så var det da forud planlagt, Så kunne man jo på samme måde tilrettelægge et angreb på skattemyndigheden eller på Folketinget og lade børnene tage benzin og tændstikker med.

En bekendt til mig indgav en politianmeldelse om hærværket, hvilket forårsagede, at en politimand ringede vedkommende op og så mindeligt bad hende trække anmeldelsen tilbage. Da hun nægtede det, gik sagen videre til politimesteren, som heller ikke ville gøre noget, og endelig til statsadvokaten, som meddelte, at sagen var ”uopklaret” og dermed blev henlagt.

Da monumentet sorterede under Københavns Kommune, kom sagen op i byrådet, men de snakkede bare frem og tilbage, indtil en eller anden mente, at man jo også havde savet hovedet af Den lille Havfrue uden, at det havde ført til rettergang eller lignende, og dermed var den potte ude. (Der var da ellers katten til forskel på de to hærværker, for ingen vidste, hvem der havde henrettet havfruen, mens arrangøren af ”Børnefront”sdemonstrationen havde både navn og adresse.)



Tidens Tand tog også på monumentet, og Frihedsstøtten blev restaureret. Det kostede 18,5 millioner.

Kilde: "5. Kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur"