april 19, 2009

"Lad os være børn!"

Dette nødråb, som lød fra torvet foran landsretten i Jønkøping, kom fra børn i en generation, som fik påtvunget en voksenverden, for at andre kunne tjene penge på dem flere år, før de reelt var voksne. De skulle være med på noderne og ikke mindst på unoderne. Velfærds- og forbrugersamfundets børn havde penge som aldrig tidligere. Det gjaldt at få fat i disse penge, d.v.s. at oparbejde en higen i børnene efter smartnes og visen sig frem og vække det sexuelle begær. Ugebladene strømmer over i modedyrkelse, fremvist af fikse mannequiner i projektørlys, og TV lokker med konkurrencer og stjernestøv i en uendelighed. Små piger på scenen er klædt som demimonder, vrikker i hofterne som gadetøse og rapper om kærlighed.

Lad dem dog være børn, så længe de kan.

Pengeverdenen og den forstyrrede mentalhygiejniske pladderhumanistiske verden går hånd i hånd for at bibringe børnene en degenereret ”kultur” som deres egen givtige levevej.

Pigen Sofie på 15 år havde Socialtjenesten taget hånd om i henhold til Loven om Ungdomsforsorg, men Sofies veninde, Emma, siger at behandlingshjemmet ikke var noget værd, og det tror jeg gerne, for hvor ofte har det ikke vist sig, at socialtjeneste og behandlingshjem og fandens og hans pumpestok ikke er en døjt værd, hverken i Sverige eller i Danmark. Alligevel fortsætter man med dette nonsens. Jeg har jo set det på nært hold i Danmark, hvor Mentalhygiejnens idéer brød samfundet ned.

Det var på behandlingshjemmet, Sofie begyndte at drikke, snitte sig og anvende narko. Der var hash på værelserne og ingen kontrol. Og det var dér, hun kunne forsvinde ud og møde den 42-årige mand, som forsynede hende med narko, og som hun anmeldte for voldtægt.

Sofie gjorde selv ende på dette underlødige liv. Hun tog livet af sig kort inden voldtægtssagen kom for retten i Jønkøping. Hun orkede ikke mere. ”Ingen i personalet havde forstået, at der var noget galt fat," fortæller hendes veninde Emma. ”Vi kunne komme og gå som vi ville.”

”Lad os være børn!” lyder skiltenes nødråb fra Jønkøping. Ja, lad dem dog være børn. Det burde lyde fra hele vor forkvaklede ”kultur”. Opgiv alle idiotiske mentalhygiejniske tankespind. Det er en helt gal holdningsløs vej, psykologer og socialrådgiver har ledt samfundet ind på.

Stop! Og vend om!