maj 05, 2009

I dag er det 7 år siden

- at den hollandske professor og politiker, Pim Fortuyn blev myrdet i valgkampen af venstreextremisten og dyreaktivisten Volkert van der Graaf. Han idømtes 18 års fængsel for dådet. Skønt partilederen af ”Pim Fortuyns liste” således ikke var blandt de levendes tal på selve valgdagen den 16. maj 2002, fik partiet 17 % af stemmerne.
Pim Fortuyn og hans parti var imod islam og den islamiske indvandring i Holland.

JyllandsPosten skrev, at han var den første hollandske politiker i årtier, som ikke led af den ”grå behagesyge”, som i 90´erne havde kvalt den allervigtigste debat, nemlig om indvandringen. Ingen demokrati kan leve med politiske tabuer, skrev avisen. Fortuyn havde fremhævet, hvilke forfærdelige konsekvenser indvandringen allerede havde haft og fortsat ville få for Holland. Man måtte frit kunne tale om indvandringspolitikken. Indskrænkninger af ytringsfriheden er kendetegn for diktatursystemer.