januar 22, 2010

Korrumperende

Marta Andreasen er medlem af EU-parlamentet, indvalgt i England.
Hun var en ganske kort periode ansat som hovedrevisor for EU, men viste sig ubestikkelig og - blev fyret!
Nu har hun skrevet bog om EU med titlen ”Brussels laid bare” (Bryssel blotlagt).
Henrik R. Clausen har anmeldt bogen under overskriften ”The rotten Heart of the Union”.
Dermed drager han en linie bagud til Bernhard Connolly, som ansattes i EU-kommissionens økonomiske afdeling 1978. Han blev så chokeret over hemmelighedskræmmeriet og hvad der foregik, at han måtte afsløre det. Koste hvad det ville, og i 1995 udkom hans bog ”The rotten heart of Europe” (Europas rådne hjerte), hvor han fortæller om Jean Monnets EU-projekt som en fasttømret union, hvor de enkelte lande ikke mere ville have mulighed for at vende tilbage til status quo.

Connolly blev omgående fyret på gråt papir!

Men i mellemtiden var hollænderen Paul van Buitenen blevet ansat som revisor i
EU-kommissionen 1990. Han opdagede hurtigt en masse uredelighed i form af skinfakturaer og nepotisme, men han opdagede også, at ingen ville høre om det, og han fik advarsler fra sine overordnede. Han samlede alligevel på alle skumle sager, herunder Cresson-sagen, og til sidst lykkedes det ham at få gehør. Han sendte brev til sin landsmand Magda Aeelvoet fra partiet De Grønne, og lavinen rullede. Selvom mange parlamentsmedlemmer var ligeglade, sluttede afstemningen alligevel med 270 for og 225 imod at underkende kommissionens 1996-budget.
Selvom Cresson og hele Jacques Santer-kommissionen blev afskediget i marts 1999, måtte Buitenen se sin hæderlighed svinet til. Kommissionens formand antydede, at Buitenen ikke var mentalt rask, mens andre kaldte ham en religiøs fanatiker etc.

Buitenen gav ikke op.
I efteråret 2001 afleverede han igen omfattende materiale til EU´s interne bedrageriafdeling i håb om, at kommissionen nu ville rense ud i egne rækker. Man havde jo lovet bod og bedring.
Men uhæderligheden fortsatte. Buitenen derimod blev indvalgt i EU-parlamentet.


Og nu hører vi så fra Marta Andreasen, hvor uhæderligt det står til i EU trods Romano Prodis løfter om nul-tolerance over for bedrageri samt oprettelse af kontoret OLAF til bekæmpelse af bedrageri:
I januar 2002 måtte Marta Andreasen hurtigt overtage stillingen som regnskabschef ved en andens afgang. Regnskabet for år 2001 var endnu ikke underskrevet. De officielle tal viste en "fejlmargin" på 5 milliarder euro, men Marta Andreasens egne undersøgelser fik hende til at konkludere, at det reelt måtte være svimlende 15 billioner Euro - femten billioner Euro, der var forsvundet. Generaldirektøren og Kommissionen forventede, at hun med sin underskrift skulle tage ansvar for dette, hvilket hun nægtede, idet hun påpegede, at hun ikke kunne sætte sit gode navn og rygte på spil for så massive underskud. Ansvaret var hendes forgængers, som skulle have underskrevet regnskabet for det foregående år.
15 billioner Euro borte i 2001 ? Og hvad sidenhen? Hvor forsvinder pengene hen?

Her på bloggen har vi tidligere (29.11.07) omtalt, at Italien i 2006 illegalt fik 318.104.000 Euro. I november 2007 forsøgte en dommer og en journalist fra Syditalien at forklare EU et og andet om projekter i Syditalien og penge, der bliver væk. Når EU vil støtte et projekt i en region, kan man naturligvis ikke forbigå regionens topfigurer, de lokale borgmestre og politikere etc., selvom rygter måske skulle lade ane, at de har forbindelser til mafiaen.


EU-Systemet er ikke kun korrupt, men korrumperende.

Det årlige tab af milliarder af euro til ukendte formål er i sig selv tilstrækkeligt bevis. Uddelingen af penge opmuntrer til bedrageri af alle slags: græske bønder, der overdriver antallet af husdyr, eller luxembourgske bønder, som opgiver mere jord end de har etc. etc. Der findes væsentlige og meget givtige muligheder i dette system.
EU's regnskabsbøgerne er stadig ikke i orden, og regnskabet stadig ikke underskrevet uden større forbehold. Det betyder ikke at ansvaret kan lægges på en bestemt person, blot at det viser, at systemet ikke fungerer.
Hvorlænge vil europæerne finde sig i det?

Kilde: Europanews http://europenews.dk/en/node/29185