februar 02, 2010

Ytringsfrihed hver anden gang.

Folket presses mere og mere, og indvandringen har lagt en dyne af utryghed ned over hele befolkningen. I ghetto-områderne tør folk knapt gå ud efter mørkets frembrud, og ældre tør generelt ikke gå ud om aftenen. Sådan har det været længe, men nu træder også selvcensuren frem i rampelyset. Kunstnere og andre tør ikke udtrykke sig frit. De kunne gerne gå hen og fornærme nogen, som ikke tåler fornærmelser. Flere politikere har opfordret til, at man ikke lader sig kyse, at alle skal stå frem og give udtryk for deres kunst eller meninger, men hvad hjælper det, når vi enten trues på livet af herrefolket, muhamedanerne eller havner i racismefælden? Det er flot af statsministeren, at han siger, at vi ikke skal holde os tilbage. Det er ikke hans liv, det går ud over.

Der er uro i det danske land. Folk er utrygge, og ingen ved, hvem de kan stole på.
Politikerne vil gerne lade os vide, at vi har ytringsfrihed, men når der hænger en trussel over hovedet på os, så er sagen ikke så enkelt, som politikerne gør den til.
Det er politikerne, der har trukket fremmede til landet, hvis agenda vi slet ikke kender, og det står ikke skrevet på ryggen af nogen, at de er terrorister eller mordere. Det opdager vi hen af vejen – måske når det er for sent.

Det er politikerne, der har indført racismeparagraffen. Med den holder de danskerne fast i et jerngreb, der snører ytringsfriheden inde. Vi må sige, hvad vi vil, men ikke hver gang, for racismefælden kan klappe i når som helst. Så er det bare ærgerligt – ikke ytringsfrihed.
Politikerne spiller på den måde dobbeltspil. På den ene side tilgodeser de muhamedanerne med deres racismeparagraf, som kun kan anvendes af muhamedanere, på den anden side klapper de trøstende danskerne på skulderen og mener, at det går nok, selvom danskerne udsætter sig selv for fare.
Politikerne har ikke tænkt sig om, men det indrømmer de aldrig. Hellere sætte danskernes liv og tryghed på spil.
Det er derfor vigtigt, at vi ikke stemmer på partier, der går ind for indvandringen.


Åse Clausen Bjerg, Gæst.
www.denukorrekteavis.dk