juli 20, 2010

P-pladsmordet i Landskrona

Her har tidligere (8/4 og 20/6 2010) været kort omtale af den berygtede ”mishandling med døden til følge” - jeg kalder det mord – af en 78-årig kvinde i Landskrona, men her er lidt repetition: et ældre ægtepar i invalidebil duttede af en bil, der uretmæssigt parkerede på en invalideparkering. Resultatet var heftig ordvexling, hvorpå libaneseren Ahmad Akileh angiveligt slog kvinden til jorden. Hun slog hovedet i brolægningen og døde af hjerneblødning.

Landskrona var allerede for år tilbage kendt for sine indvandrerbander, der hærgede byen. Nu ser jeg i Jan Milld nylig udkomne hvidbog om Sveriges forhold, at det her med at blokere parkeringspladser o.l. er en almindelig magtdemonstration i Landskrona, rettet imod den lokale befolkning. Her er et brev fra en bybo:

”En vigtig ting i sammenhængen er, at nøjagtig denne adfærd som fandt sted på parkeringspladsen, nemlig at en eller flere indvandrere blockerer en gade, en parkeringsplads, en udfart, en passage eller lignende er meget almindeligt i Landskrona. Det er absolut ikke nogen enkelt hændelse, men indgår i et mønster, som dagligt gentages. Man anvender bilen eller flere biler for at skabe ”respekt” og ydmyge folk som skal tvinges til at betale en "afgift" ved vejspærringen.

For nogle år siden blockerede to biler med indvandrerungdom Timmermansgatan så en cyklende kvinde blev tvunget til at vende om, da hun ikke ville betale ”afgiften” på 100 kr.
Det blev kun til en notits i Norra Skånes Tidning/Landskronaposten. En del mennesker opfattede det måske dengang bare som en dårlig spøg.

Undertiden sidder man bare i hver sin bil og kobler af med snak gennem bilruderne. Midt i gaden! Der kan dannes køer, som er et helt kvartér lange, og irritationen vokser. De fleste tør ikke engang tude, for de ved, at reaktionerne kan blive frygtelige. Derfor er nok ingen forundret over mordet på den gamle kvinde”.