juli 29, 2010

Spydpigen holder ferie indtil videre

Kære alle!

Spydpigens blog holder ferie indtil videre. Man kan i stedet for finde mig som skribent på Hodjas blog, som i emnevalg ligger ganske nær på det, jeg plejer at beskæftige mig med. Jeg beder derfor mine læsere at finde mig der under mit navn Spydpigen.

http://hodja.wordpress.com/

Med den begrænsede ytringsfrihed i massemedierne, er bloggernes verden vokset ganske omfangsrigt. Mange skriver på engelsk, således at budskaberne når ud i den store verden. Om dette er anledningen, eller hvordan det end hænger sammen, er Spydpigens blogs læserantal gået tilbage.

Hertil kom, at jeg fandt det ret stressende at skulle fylde en blog så godt som alene hver dag. Først skal man snuse op, hvad der skal skrives om, og helst ikke noget som er udbasuneret overalt, så ved læserne det jo i forvejen. Mange ting skal efterkontrolleres. Og så skal man finde illustrationer.

Alt dette skal jeg naturligvis også som skribent på Hodjas blog, men da der er flere til at skrive, så er man ikke så presset som når man er alene.

Jeg håber, I alle vil have fornøjelse af forandringen og af Hodjas andre skribenter, som I måske ikke kender.

Bedste hilsener Gertrud – ”Spydpigen”