juli 25, 2010

Sveriges udenrigsminister positiv til Iran

Der har i tidens løb været en del artikler her på bloggen om den svenske udenrigsminister Carl Bildt. Her kommer en igen:



Wall Street Journal bragte torsdag 22 juli et interview med den svenske samfundsdebattør Mats Tunehag angående Sveriges udenrigsminister Carl Bildts protektionistiske indstilling til Iran.

”Iran er den største trussel mod fred i Mellemøsten”, skriver Tunehag. ”Derfor må verdenssamfundet tage fat om deres kernevåbenudvikling, støtte demokratiske kræfter i Iran og bygge stærke internationale alliancer for dette. Så er det beklageligt, at vor udenrigsminister fallerer på samtlige disse punkter. Blandt andet synes Bild at have let ved at omgås diktatorer samtidigt med at han tager afstand fra Mellemøstens eneste demokratiske stat, Israel. Han kører sit eget race, som måske ikke engang den svenske regering altid er indforstået med.”

Hvorfor fører en moderat udenrigsminister en Mellemøstpolitik som traditionelt repræsenteres af venstrefløjen?

Ja, det er en gåde for mig. Carl Bildt gik modigt i ordstrid med Palme, men har nu overtaget hans Israelholdning. Hvor Bildt står er blevet tydeligt efter at han fik udenrigsministerposten.

Hvad reaktion har du fået på artiklen fra international side?

Det kan sammenfattes sådan: Det er godt, at nogen siger fra. At jeg kommer med en vigtig analyse, og at det var modigt gjort.


Kilde: den kristelige avis ”Världen i dag” 23,7,2010.