Ulf Nilson er en dygtig og pålidelig journalist. Han skrev nedenstående klumme (her oversat til dansk af Spydpigen) i Expressen 14.12.2010.
Han blev af flere personer anmeldt for ”hetz mod folkegruppe" . Hvad må man sige i dagens Sverige?
Det bomben i Stockholm sprængte var frem for alt en myte. Nemlig myten om, at Sverige er usårlig.
Eller lidt hvassere sagt: at Sverige ikke ligger i verden, ikke rigtigt, men flyder rundt i et eget univers, paradis for os (som stjernediplomaten Gunnar Hæggløf engang kaldte det i en for længe siden bortglemt bog).
Vi er for al del blevet advarede. Olof Palme skudt, Anna Lindh dræbt med kniv, Bader-Meinhof, Jugoslaviens ambassadør. Vist har Sverige fået øretæver, men vi har skyndt os at glemme.
Myten om det isolerede og derfor lidt finere land Sverige – opstod under anden verdenskrig. Vi undslap Hitler, heil os, og derfor var vi …ja, ok, man burde måske ikke sige det…men vi var bedst (og desuden længe også rigest).
Men tiderne forandres og bomben i Stockholm – udløst af en rekordfummelfingret terrorist – peger på en række ubehagelige sandheder. Myndighedernes reaktion (det gælder Reinfeldt, Bildt og alle andre) var sene i vendingen og tydeligt forvirrede. Indtrykket af at politiet er svært inkompetent bare voksede med strømmen af sammenbidte udtalelser og genert tavshed.
Men frem for alt glemte man en række væsentlige fakta. En krig er i gang i verden, en krig som ikke kender nogen grænse. Nemlig militante islamisters krig mod alle os, som – set med deres øjne - begår den uhyggelige forbrydelse ikke at tro på Allah.
Vi, de vantro, fører ikke krig mod nogens tro, men islamisterne gør det, ikke alle, men en ubehagelig stor, morderisk minoritet.
Vi, svenskere, pådrager os had gennem vor, gud bevares, begrænsede (circa 500 mand) indsats i Afghanistan, men også ved at være det, vi er: ikke specielt religiøse, men tolerante, rimelig rationelle og generelt set hyggelige. Vi var dygtige til krig på Karl Xlls tid, men det gælder ikke længere (desto bedre).
Des bedre, siger jeg, men husk at selvforsvar absolut ikke er det samme som angrebskrig
Vi søger os forsigtigt frem til forståelse – noget som alle fanatikere foragter – med hjælp af krav på forbud mod morgenbøn i skolen og diskrimineringsombudsmanden kalder personalets julegaver for ”vintergaver” (det dummeste jeg har hørt).
Faktim er at vi, ja, vi svenskere, faktisk er på vej til at afskaffe os selv, omend langsomt. Obs! nu spøger jeg ikke længere. Sveriges befolkning har længe været for nedadgående, hvis vi ser på de egentige svenskere. Hvert par føder statistisk set mindre end to børn, hvilket betyder mindskning. Vore indvandrere, nu omkring 20%, hvoraf 400.000 muslimer (hvoraf de allerfleste naturligvis ikke er islamister), føder betydeligt flere. Det er uundgåeligt, at den muslimske indflydelse vokser.
Kort sagt: vi befinder os i krig, Sverige ligesom alle andre europæiske lande (og naturligvis ”den store satan” USA). Det er en krig på spareblus, men dog fuldt ud så livsfarlig.
Nej, omvendt bliver vi ikke. Derimod er der risiko for, at vi oplever flere og værre terroristdåd. Alle islamister er ikke lige så fummelfingrede som ham, der sprængte sig selv i nærheden af Drottninggatan. Der kommer til at flyde blod.
Elendigheden er bare begyndt. Det er på tide at vågne og at forstå, at Sverige er sårbart – og vel værd at forsvare.
Ulf Nilson
