maj 18, 2011

Nære slægtninge ofte bedre end bureaukratiskkolde socialarbejdere

Pressemeddelelse fra DF, Christiansborg, tirsdag den 17. maj 2011


DF indkalder minister i samråd for at få flere i slægtsanbringelse

Dansk Folkepartis socialordfører og formand for Folketingets Socialudvalg, Martin Henriksen, indkalder nu socialminister Benedikte Kiær (K) i samråd for at finde en løsning, der skal sikre, at flere udsatte børn anbringes hos for eksempel deres bedsteforældre eller hos andre i det nære netværk. DR’s TV Avisen har i flere dage bragt indslag, hvor det påvises, at kommunerne er for dårlige til at benytte sig af netværksanbringelse.

- Dansk Folkeparti har gentagne gange rejst dette spørgsmål overfor skiftende ministre, og vi har indgået flere aftaler, der skal sikre, at blandt andet bedsteforældre og det nære netværk bliver brugt, når den ulykkelige situation opstår, at en anbringelse er nødvendig. Men på trods af flere politiske aftaler slår det åbenbart ikke godt nok i gennem ude i kommunerne, siger Martin Henriksen.

Martin Henriksen kræver derfor handling fra socialministerens side.

- Nu må ministeren banke i bordet overfor kommunerne, så der sker noget. Slægtsanbringelse kan være en rigtig god løsning for barnet, fordi familie, uanset hvordan og hvorledes man vender og drejer det, betyder noget, og så er det faktisk også en billigere løsning. Det er faktisk svært at finde argumenter imod, siger Martin Henriksen.


Spydpigens kommentar - om igen, om igen gennem de sidste 40 år

.....Først efter mentalhygiejnikernes mangeårige fordækte virksomhed forstår jeg til fulde, hvilken uoprettelig skade bevægelsen har gjort:


Mentalhygiejnebevægelsen
I 1909 stiftedes USA’s Nationale Komité for Mental Hygiejne: ”Vi skal skabe et nyt menneskesind og en ny jord i løbet af ét slægtled,” hed det entusiastiskt. Rockefeller Foundation støttede bevægelsen.
I 1945-47 dannedes Verdenssammenslutningen for Mentalhygiejne (World Federation of Mental Health (WFMH)). Dens målsætning var at fremme den størst mulige mentale velvære blandt alle folkeslag. Stifteren, psykiater Brock Chisholm, sagde: ”Den eneste psykologiske kraft, som kan fremkalde ukritiske holdninger er moralitet, - forestillingen om ret og vrang.
I mange generationer har vi bøjet nakken under syndsbevidstheden. Vi har slugt de giftige visheder, som vore forældre, søndags- og dagskolelærere har fodret os med. Men det er først i den senere tid, at man har fundet ud af, at sådan noget fremkalder neuroser og manglende følelsesmæssig modenhed til at være borger i et demokrati. Vi må af med vore forældres fejlagtige gamle adfærdsmønstre og opdrage børnene i endrægtighed. Kan det ikke gøres med det gode, må det tvinges igennem.”

I 1948 introduceredes bevægelsen i Danmark med stiftelsen af Landsforeningen for Mentalhygiejne, hvis kerne udgjordes af psykologer, psykiatere og socialrådgivere. I 1961 blev psykolog Eggert Petersens direktør for foreningen og oprettede nogle år senere ”Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut” med sig selv som direktør og forskningsleder, idet han dog forblev i bestyrelsen for moderforeningen, nu som generalsekretær.
Forskningen bestod af sociale undersøgelser i samfundet med det formål gennem resultater og rapporter at påvirke politikerne. Landsforeningen og Forskningsinstituttet fik et katastrofalt tag i danske psykoterapeuter, samt i de radikale politikere og 68’erne. Man fulgte Chisholms ideologi: man måtte af med alt det gamle, forældrenes fejlagtige adfærdsmønstre og opdrage børnene på en ny måde. Man skulde nedbryde kernefamilien og slå en brêche mellem forældregenerationen og børnene.