juli 13, 2012

Klassisk exempel på kommunistisk valgstrategi


Muren på Roskilde Festivalen bidrog til, at “Folkekirkens Nødhjælp” blev afsløret som en organisation, der benytter en kamouflage, der ligger ganske nær “falskneri”!  “Nødhjælpen” har intet som helst med Folkekirken at gøre.

Sådan kamouflage er ikke ualmindelig i psykologisk krigsførelse.Her er et tilsvarende exempel:  FN Forbundet. Mange mennesker tror, at det har noget med FN at gøre. Og det har det ikke. Ikke en døjt.

FN-Forbundet er en af de mange ikke-statslige (såkaldte NGO) organisationer, som gerne kalder sig tværpolitiske og som oftest får statsstøtte, men som landet nok var bedst tjent med at være foruden. Det militærkritiske magasin ”Forsvar” nævner FN-Forbundet blandt en række marxiststyrede  organisationer for nedrustning, fred og sikkerhed, som arbejdede hårdt og intensivt det sidste årti inden Berlinmurens fald og Sovjets sammenbrud.  


Her er en lille historie fra forbundets generalforsamlingen 1980:
Da forbundet kaldte sig ”tværpolitisk”, ønskede en gruppe ungkonservative  (KU) med tilslutning af nogle få partiløse, at dette burde markeres med forholdstalsvalg som det eneste retfærdige, så ikke en gruppe på f.ex. 51 % ensidigt kunne bestemme og diktatorisk undertrykke de 49 %. Ikke overraskende forkastede FN-Forbundets styrelse dette forslag, eftersom styrelsens bestod af kendte aktivister som Arne Stinus, Bent Østergaard, Jørn Boye Nielsen m.fl.

KU og meningsfæller var mødt talrigt op, og forbundets landsformand Arne Stinus udtrykte sarkastisk glæde over de mange nye medlemmer. Siden glemte han glæden og angreb de nye: det var uhørt, at nogen havde indmeldt sig dagen før generalforsamlingen, og man afkrævede dem på stedet 20.- kr. extra udover årskontingentet.

Kandidatlister til bestyrelsen skulle foreligge fuldt færdige lørdag aften. Selve valget skulle foregå søndag kl. 10.30.

Men da klokken blev 10.30 om søndagen havde dirigenten ”glemt” denne beslutning og nu begyndte den ikke ukendte taktik med at forhale programmet og udtrætte ”fjenden” (de borgerlige). Da dirigentens forglemmelse blev påtalt, forklarede han, at nogle kandidater havde trukket sig, men - fortsatte han - ”så snart listerne er udarbejdet, skrider vi til afstemning”.

Imens kom det ene nye ansigt efter det andet ind i salen - lillablå i tøjet med mærkater med hammer og segl, OOA-mærker o.l.
Forhalingspolitikken var for tyk! Og KU-gruppens leder, Viggo Fischer, forstod tilsyneladende ingenting og havde ingen indvendinger. Åbenbart kendte han ikke til kommunistisk  forhalingsstrategi.

En måtte be´ ham tage affære. Han krævede da et eksakt klokkeslæt for afstemningen. Ellers kunde jo ”så snart” betyde hen under aften, når folk skulle hjem….

Endnu nogle krummelurer, manipulationer og krumspring, alt imens man fra talerstolen skelede ud i til forhallen, hvor kassereren tog imod indmeldelser og kontingent på stedet mod dagsdato kvittering!

De er gode socialdemokrater, forsikrede Lasse Bustz! Men i salen hed det, at de var tilkaldt gennem
socialdemokratiet, LO og SID og at FN-Forbundet betalte deres kontingent.

Arne Stinus, der timer forinden havde været opbragt over, at nogen havde indmeldt sig dagen før generalforsamlingen, fandt det nu helt i orden, at man ”indmeldte” sig - under mødet! - ja, endog under afstemningen!
Således fik FN-Forbundet den ledelse, som de 

ønskede. Arne Stinus ville nok kalde den 
”tværpolitisk”, om end ”tværsocialistisk” vel var 
nærmere sandheden.

Da valget var afviklet, besluttede forsamlingen

ved hjælp af det nyindmeldte flertal, at man overlod
til bestyrelsen at afgøre problemet på dagsordenen: 
nemlig hvad FN-Forbundet egentlig stod for.



Unge Viggo Fischer var brugbarnaiv og åbenbart 

ukendt med marxistisk strategi.