september 08, 2012

Skole-Ritt 4

Korrektion: dette indlæg var faktisk nr. 3 og det forrige nr. 4. Undskyld fejlen!


Indoktrineringen på Zahle.

Aldrig har jeg været med til sådan en gang indoktrinering! Man får simpelthen ikke et ben til jorden. Det er fabelagtigt dygtigt gjort, og Erhard Jacobsen kan godt spare sig at klage over lærere. Der ”indoktrinerer”- Hvordan kan de gøre andet, når de fra skolebænken havner på et seminarium, hvor man fra første dag hjernevasker dem?

Lad os tage et eksempel:
Et fotokopieret hefte med overskriften ”HVAD ER GOD UNDERVISNING ?” (af seminarielærer Hans Jørgen Kristensen) skal belyse to forskellige undervisningsmetoder. Der ofres ialt 12 linjer på lærer A's undervisning, men 24 sider på lærer B's undervisning:

Lærer A: børnene er straks på plads og slår slår op i bøgerne. Der høres i lektie, og ny lektie gennemgås.
Lærer B: snakker med b ørnene om forskelligt og kommer ind på, om de kan bage. Snakken udvikler sig til, at de skal prøve at bage, og det giver anledning til mange spændende aktiviteter: forskelligt brød og kager, besøg på en fabrik, der synges bagerviser, der tegnes og skrives om bagningen, osv. øsv.

Svaret på det ovenfor stillede spørgsmål er givet på forhånd, og for at hindre forældrene i nogen som helst selvstændig tænkning eller anden tanke levner man dem ikke den bitreste chance for brøkdel af tvivl:
Man afspiller et langt lydbånd med interview og meningsytringer af lærer B, skolebørnene og alle andre implicerede. Alle er positive og glade for lærer B's undervisning.

Spørgeskemaerne drejer sig udelukkende om lærer B. Var ungerne glade for at bage brød? Lærte de noget? Hvad lærte de? Noget, vi ikke lærte? osv. osv.

Ingen kan nægte, at børnene var glade, for det hørte vi jo. Ingen kan nægte, at de arbejdede sammen i grupper, for det gjorde de jo, og dermed måtte de indrette sig efter hinanden. Ingen nægter, at det var spændende at besøge en fabrik og sde det ensformige arbejde ved de rullende maskiner. Ingen nægter, at børnene opdagede, at brød og kager kan omsættes i penge, og at det kræver en vis regnekunst, osv. osv.

Ingen taler om lærer A. Var børnene glade for eller kede af ham? Lærer A eksisterer simpelthen ikke i vore tanker. At sige noget om lærer A betyder bare, at man ikke har forstået emnet. Spørgsmålene drejer sig jo slet ikke om ham.

Men selvom man ikke får en pind at vide om lærer A og ikke skal synes om hans undervsining, bliver der dog ved at være eet stort problem ved lærer B's undervisning, som vi vel ikke kan få svar på?

HVORDAN i al verdens riger og lande skal man nå at lære noget i dette ene liv, hvis alle detaljer skal udføres på den måde? Hvis man i stedet for at læse sig til en masse kundskaber, skal lære alt af erfaringens vej?

HVOR MANGE liv har lærer B's skoleelever til rådighed? For de må vist være anderledes skabt end normale børn ! Selv de religioner, der tror på reinkarnation, mener nok ikke, at man kan tage viden og erfaring med sig fra det ene liv til det andet.


Ovenstående artikel er fra tidsskriftet AKTION i 1977. Siden da har vi fået en enorm masse helt nye erfaringer: fremmede mennesker er myldret ind i vort land. De har kun i begrænset omfang fået nogen skoleundervisning og mange er analfabeter. Det de kan er povert, for de har kun kunnet lære af, hvad de har set og hørt og prøvet.
Lærer B's undervisning er udmærket som en speciel dag ind imellem, fuld af oplevelser, men den kan ikke på nogen måde leve op til at nå den mængde kundskaber, som et moderne samfund behøver. Samfundet vil sakke agterud.



Mere om Skole-Ritt næste gang