juni 04, 2013


Martin Kaslers blog fortalte den 14. maj 2013 om
fotograf Jacob Holdts og hans svoger Jørgen
Dragsdahls forbindelse med KGB.
http://reaktionaererefleksioner.wordpress.com/page/2/

Spydpigen husker andre mindre oplysninger.....

Jacob Holdt gennemtrawlede som bekendt USA på jagt efter provokerende billeder, som kunde få alle til at forstå, at USA var et usselt land, hvad enten han fremviste de værste slumkvarterer eller degenererede velhavermiljøer fra det søde liv. Det blev til en enorm samling på flere tusinder lysbilleder, først forsynet med dansk og engelsk tekst. Holdt fik 450.000 af Det Danske Filminstitut i 1977 = 2 tredjedele af den samlede prisuddeling.
I 80`erne tog den kolde krigs sovjetpropaganda til som aldrig før med støtte fra alle meningsfæller, og i forbindelse med filmfestivalen i 1981 blev billedserien gjort seks-sproget. DR bidrog med 250.000 kr. og Filminstituttet med 360.000. Sidstnævnte blev dog ikke udbetalt, hed det sig siden. Men da projektet havde store tab trådte Filminstituttets jury til og gav Holdt og to andre 1,1 million til deling (JP 17.11.82). De indspillede penge gik til et fond pro Afrika.

Jacob Holdt fremviste diasserien i sin store ejerlejlighed på Købmagergade, som han og hans kone Anette delte med et andet par. Senere fik han oprettet et teaterlokale i San Francisko og vistnok også i New York.

Som bog blev fotopropagandaen imod Amerika båret frem med positive anmeldelser og omtaler og blev en forrygende bestseller fra Informations Forlag, genoptrykt flere gange, og da bog og film var godt i gang, udgav Holdt bog i en ny version beregnet til amerikanerne selv og trykt i 40.000 exemplarer. Bøgerne skulde bl.a. sælges af de personer, der var blevet fotograferet af Holdt og skulde efter sigende få 50% af indtægten. I Tyskland kom bogen i 24.000 exemplarer.


På hjemmeplan var Jacob Holdt som alle andre udflippede væsener begejstret for Christiania og med i Solvognens happenings

Solvognens optræden i Rebild den 4. juli 1976 var godt indstuderet. (Den kan bruges som et skoleexempel på psykologisk krigstaktik!). Som indledning til festen havde Lene Gram skrevet et digt i ”Information” dagen før. Man ville gøre opmærksom på den underkuelse, som indianerne og andre naturfolk døjede under. Solvognen havde sikret sig et større antal heste og ”rødhuder”, og havde udforsket Rebild Bakker. Vel vidende, at aktionen og forsøget på at bemægtige sig mikrofonen ville udløse slagsmål med politiet, bar flere af dem blodposer inde under tøjet, som de kunne rive hul på for at vise, hvor alvorligt politiet havde såret dem og dermed skabe almen ophidselse mod deres ”vold”.
Aktionen udløste et vældigt hurlumhej og spektakel under indianerhyl og politiknipler, blodpøle, skrig og panik blandt publikum. En blodpose blev slynget efter dronningen. Skulle en blodbestænket, ”alvorligt såret” Margrethe få tumulten til at stige til uanede højder?
Tilsyneladende blev både politi og det dansk-amerikanske publikum fuppet, idet alt umiddelbart og senere talte for, at Solvognen brugte samme taktik i Rebild som ved andre forestillinger og optrådte dobbeltsidigt, d.v.s. både som vilde, hujende indianere og som – først intetanende og så ophidset publikum. Politiet havde nok kunnet få fat i flere Solvognsfolk, hvis de havde forstået disse metoder og arresteret de tilskuere, som efter sigende slog løs på indianerne.


Jacob Holdt var med og blev arresteret og tilbragte resten af Rebilddagen og aftenen under lås og slå i Aalborg og kunde således ikke vise sin fotoserie frem i Hjørring som aftalt. Ved påfølgende retssag mod Solvoignen i Hadsund mødte han ikke op, da han var i Tyskland, og hans Anette meldte sig "syg".