november 19, 2013

Lidt Dansk Kultur: For pennevenner

Vi kommer ikke uden om, at sidste krigs opfindelse af IT -faget er fantastisk. At man kan skrive, korrigere, hæfte ind og jeg ved ikke hvad, men samtidigt er det for lægfolk så indviklet, at det virker hæmmende og let skaber en befolkningsinddeling efter dygtighed i klasse A og klasse B, hvilket er et negativ. Sådan har det natrurligvis været i menneskehedens historie og er det delvist endnu i store landområder med analfabetisme. Faglærte ”skrivere” må klare det mest nødvendige, mens almindelige brevvekslinger vel forsvinder....

Fra gammel tid havde man en mængde skilte i byernes gader, som fortalte, hvor man kunde købe dit og dat. Desværre er mange smukke skilte forsvundet, ødelagt af vore egne eller fremmede vandaler. Her er et skilt, som nok er fra 20'-30'erne med relation til skrivekunsten: en Mont Blanc fyldepen, sådan en som man ønskede sig til konfirmation. At skrive med stålpen og blæk fra et blækhus krævede øvelse for ikke at sætte blækklatter, så det hele måtte skrives om! En fyldepen var drømmen..

Hænger den her stadig på sin plads? Hos ”Papirpetersen i Hvælvingen”? Det er længe siden, jeg har været der.

I gamle dage skrev man med svingfjer af gæs, sjældnere af svaner eller ravne o.l.  Stålpenne var almindeligt fra midten af 1800-tallet, selvom messingpenne kendtes i Tyskland allerede på 1500-tallet. Jeg mener at have hørt at Eleonora Kristine havde en slags fyldepen, som kaldtes ”evige”, ikke helt umuligt, for de kendes i hver fald fra begyndelsen af 1700-tallet.
Den her på skiltet af nyere model har naturligvis haft guldpen med en holdbar osmium-iridium-spids.

Og så kom kuglepennen. Den blev efter sigende opfundet af en arbejdsløs i Amerika under sidste verdenskrig. Han sad og kikkede på børns leg med en bold. Den rullede igennem en vandpyt og tegnede en lige streg efter sig på gaden. Kære læser, det kunde du og jeg også have opfundet, hvis vi havde haft samme omløb i hovedet som den arbejdsløse.....