november 15, 2013

Jaget vildt

AF Lars Larsen, lektor i psykologi
 
Beslutningen fra Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) i Helmuth Nyborg-sagen har gjort danske forskere til jaget vildt.
Væsentlige forskningsmæssige opdagelser har historisk set været baseret på nysgerrige og risikovillige forskeres ukonventionelle tilgange til problemstillinger af betydning for menneskeheden.
Frembringelse af ny viden finder i sagens natur ofte sted i opposition til et samfunds etablerede antagelser og til tider også i uoverensstemmelse med det pågældende samfunds eksisterende værdier. I forsøget på at frembringe ny viden må den nysgerrige forsker per definition bevæge sig på usikker grund, og samfundet må derfor også give forskerne vide rammer til at udforske verdenen, fremlægge resultater, begå fejl og til at diskutere uenigheder.
Forskningsmæssige uoverensstemmelser bør afklares indbyrdes blandt forskere i fri diskussion af undersøgelsesresultater. Ugyldige, fejlagtige eller direkte manipulerede forskningsresultater vil med tiden afsløres ad naturlig videnskabelig vej ved manglende reproducerbarhed.

Partisk gabestoksjournalistik

Det aktuelle danske forskningsklima er imidlertid langt fra befordrende for den ukonventionelle og risikovillige forsker. I den seneste af en række tvivlsomme og for de pågældende forskere dybt skadelige kendelser fra Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) er tidligere professor Helmuth Nyborg for nyligt kendt uredelig. I pressen omtales forskere, der af UVVU erklæres uredelige, ofte stigmatiserende som forskningsfuskere, selvom grundlaget for sådanne domme afviger væsentligt fra den almindelige opfattelse af begrebet fusk.
I den forbindelse har især Dansk Magisterforenings medlemsblad Forskerforum excelleret i præmatur og stærkt partisk gabestoksjournalistik, som ukritisk er blevet viderebragt af flere af landets ledende medier.
UVVU’s dom over Nyborg er baseret på anklager om at anvende ”spøgelsesforfatter” og at præsentere misvisende reference til en datakilde, hvilket sidestilles med uinformeret konstruktion af data eller erstatning med fiktive data.
Forholdet, der af UVVU takseres til anvendelse af ”spøgelsesforfatter”, dækker over, at Nyborg med private midler har betalt statistiker Jørn Ebbe Vig for statistisk bistand i forbindelse med databehandling. Vig har ikke skrevet et ord af den pågældende artikel, men udelukkende bistået med statistisk ekspertise og har trods forespørgsel fra Nyborg hverken ønsket medforfatterskab eller anden kreditering, da han ikke fandt, at han havde ydet bidrag til arbejdet, der berettigede kreditering og da slet ikke medforfatterskab.

Manglende mellemregning

Forholdet, som UVVU sidestiller med uinformeret konstruktion af data eller erstatning med fiktive data, dækker over det faktum, at Nyborg ved en fejl har udeladt en mellemregning ved en relativ simpel befolkningsfremskrivning baseret på officielle FN-tal. Nyborg har efterfølgende rettet fejlen ved at indsende den manglende mellemregning til det videnskabelige tidsskrift, hvori den pågældende artikel er publiceret.
Hvis anvendelse af ikke-krediteret statistisk hjælp i forbindelse med databehandling og det at begå mindre uintenderede fejl i metodebeskrivelser herefter konstituerer videnskabelig uredelighed, vil et meget stort antal danske forskere fremover kunne dømmes uredelige.

Angstpræget anmelderkultur

UVVU’s beslutning i Helmuth Nyborg-sagen har således gjort danske forskere til jaget vildt, herunder i udpræget grad ukonventionelle forskere, der er letsindige nok til at bedrive politisk kontroversiel forskning.
Den frie danske forskning vil givetvis være bedre stillet uden UVVU. Nedlæggelse af UVVU kan passende være det første skridt i et længe tiltrængt opgør med en modproduktiv, angstpræget anmelderkultur i det danske forskningsmiljø.
--------------------------------------------
supplement: http://danmark.wordpress.com/2013/10/30/folkedomstolen-har-talt/