november 09, 2013

Lidt Dansk Kultur

Flere af Københavns gamle gader har navn efter tidligere grundejere. Således blev Bennickestræde til ”Broliggerstræde” og senere Brolæggerstræde efter Per (eller Peter) Jensen Brolægger. Han lå næppe på sine knæer og arbejdede som simpel håndværker, for han havde mere end een gård og grund i kvarteret. Og da Vor Frue Kirke havde givet sig i kast med at bygge tårn på kirken i 1480'erne og ikke kunde klare udgifterne, lånte den penge af Per Jensen og måtte bagefter ”skøde og afhænde beskeden Mand Per Jensen, kaldet Brolægger, og hans Arvinger en forskrevne Vor Frue Kirkes Gård med Hus, Jord og Grund, liggende norden for Bennicketredet”. Formodentlig for at sikre sig lettere adgang til himmelens herligheder skænkede Per Jensen Brolægger nogle boder tæt ved Badstuestræde-hjørnet til et nyt Skt. Gregorius alter i Vor Frue inden for den nordre kirkedør.

Rige Per Jensen gav muligvis stødet til den første primitive brolægning i byen, og navnet blev hængende på sønnen Jens. Midt i denne religiøse og sociale brydningstid på tærsklen mellem middelalder og nyere tid, blev ”welfornumstig” mand, Jens Brolægger borgmester i København sammen med Thomes Guldsmed, men forinden havde han siddet flere år i byrådet og blandt andet givet sit besyv med om brolægning ved rådhuset på sydsiden af Gammeltorv (d.v.s. på nuværende Nytorv, hvor nu afmærket). Den fædrene gård i Brolæggerstræde blev i familien, men selv boede han som borgmester i det fornemmere Østergade.

Som borgmester oplevede han de urolige tider under Grevens Fejde med Frederik den Førstes belejring af byen, men klarede sig ligesom borgmester Jørgen Kock i Malmø gennem vanskelighederne og fik sluttet en gunstig aftale med Frederik den Første om byen.

Jomfruen her, Brolæggerjomfruen står og vogter en af portene ind til Københavns Rådhus. Sådan en brugtes
til at stampe stenene ned med. På Per Jensens tid var
det bare ujævne toppede sten, sat i sand, men da havde kvinderne rigtige sko på, ikke stilethæle. Brolægningen forskød sig let, men var til gengæld let at bryde op, når det var nødvendigt.

Den lille stol som brolæggere bruger i dag under arbejdets gang og som ligner en paddehat kom først til Danmark i 1760'erne, da Frederik den Femte indkaldte den svejsisk fødte ingeniør Jean Marmillod til at ombygge kongevejen 
op i Nordsjælland, "Danmarks første Chaussè".