april 08, 2014

EU blæser til Had-Kamp mod danske Mænd

EU fører ikke bare krig imod forældremyndigheden, sådan som Spydpigen har omtalt det i flere omgange inden for den sidste måned. Nej, de angriber menneskehedens grundlæggende naturgivne regler, som de burde forsvare. Kernefamilien, dette miniaturesamfund er grundstenen i vore samfund, ja, i alle menneskelige samfund.

Her er en af brikkerne i EU's angreb på kernefamilien. Se Lennart Kiils artikel i Folkets Avis 6. marts  http://www.folkets.dk/node/178   eller her på Spydepigen 11. marts 2014.

EU offentliggjorde i marts en rapport igennem FRA (EU's Agency for grundlæggende Rettigheder), som ledes af Morten Kjærum. Denne umuligus burde efterhånden være almen kendt for sin virksomhed. I følge både Berlingeren og Politiken - stemplede rapport danske mænd som de mest kvindehadende og voldelige af alle i EU. Har man fulgt med i EU's rapporter fra EUMC i Wien til FRA, vèd man, hvor upålidelige de er. Det er samme type "forskning", som trængte sig frem og ind på universiteternes humanistiske fakulteter i 60'erne og som grundlæggende gik ud på at manipulere stoffet til det politisk-korrekte facit, man ønskede.

Denne sidste rapport er da også blevet sat grundigt på plads, som refereret her i flere artikler på Spydpigen 9.-11. marts, og siden synes der at have været tavshed. Måske har EU med røde øren og dyb skam gemt den væk, ligesom den kendte rapport i 2004, hvor de vilde bilde os ind, at det hovedsagelig var nynazister, som overfaldt Europas jøder, og ikke som det viste sig: muhammedanere (- naturligvis!).