Sex og følelsesliv

Det er en kold tid, vi lever i. En tid. Hvor man kun tænker på økonomi og teknk. Alt skal være køligt og nøgternt, mens det følelsesprægede bliver foragtet..

Det gælder på mange områder. Det gælder ikke mindst forholdet mellem mand og kvinde.

Mennsker er i vor tid blevet mærkeligt blufærdige ved at udtrykke følelser. Tabuerne på det sexuelle område er stort set afskaffet, og i dag bruger man rask væk de mest uhumske ord, som tidligere kun blev hvisket i krogene.

Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at man i stedet i høj grad har indført tabuer på det følelsesmæssige område.

Udtryk som kærlighed, romantik og følelser er ligefrem blevet uartige ord. Også ord som erotik og elskov er næsten forsvundet. Det hele drejer sig kun om ”sex”.

Man ”elsker”.ikke med hinanden i vor tid. Man boller (det er følelsesløst og sexpræget) – eller man bruger skrappere udtryk, der i realiteten ofte rummer en alvorlig diskrimination af kvinden.

Skulde man alligevel finde på at bruge ordet ”elske” så er det kun i betydningen ”at dyrke sex”. Man bruger ikke det ord som udtryk for dybere følelser – og man indrømmer slet ikke over for udenforstående, at man elsker hinanden (i følelsesmæssig betydning).

Man indrømmer åbenlyst, at man har en sex-partner, men man røber ikke udadtil, at man føler noget for hinanden. Og internt i parforholdet hersker der vist også ofte en ikke ringe blufærdighed ved at vise varmere følelser.

Man har ikke - som tidligere - en kæreste (det ord udtrykker følelser). Pigerne har en fyr eller en ven. Og mændene har bare en pige – ofte betegnes pigerne endda med væmmelige nedvurderende udtryk.

De ovennævnte exempler er i virkeligheden kun udtryk for den uhyggelige degradering af følelseslivet, der sker i disse år.

Det hører vel sammen med den tekniske tidsalder. Vi befinder os i, at man også vil gøre samlivet mellem mand og kvinde til et rent teknisk anliggende.

Den tåbelige ”sexrummel” er jo i virkeligheden en kæmpestor propaganda for ren teknisk sex-dyrkelse. Gennem alle medier og med alle midler fyldes befolkningen bogstavligt talt med en ensidig sexoplysning, der alene har til formål at gøre forholdet mellem mand og kvinde til et rent fysisk anliggende...., hvor det bare drejer sig om at kunne en hel masse teknik (inklusiv at kunne en hel masse ”akrobatiske krumspring”).

Selv de højeste experter – sexualforskere og sexprofeter – må jo være uhyggeligt forblændede, når de tror, man kan adskille sex og følelsesliv,...og gøre mennesker lykkelige alene ved hjælp af teknik.

”Teknisk sex” kan i bedste fald kun give et vist fysisk velbehag. Psykisk er det utilfredsstillende og derfor ikke særlig lykkebringende. ...navnlig ikke for kvinden.

Den tekniske sex-dyrkelse er jo i virkeligheden først og fremmest til glæde for manden, der i forvejen er langt mere teknisk anlagt end kvinden.

Manden kan med en ensidig propaganda i ryggen rigtig få afløb for sine tekniske lyster.

Pigerne tvinges i ikke ringe grad til at være med til den avancerede sex-dyrkelse. Vil de ikke, så dur de ikke og beskyldes for at være sære og kedelige.

Sandheden er jo imidlertid, at kvinder slet ikke er begejstrede for den alt for avancerede sex-dyrkelse – eller som mange kvinder siger: lidt finesser kan være ganske godt, men ikke for meget. Man overser, at kvinden først og fremmest har et stort behov for ømhed og følelser.

Man opdrager direkte vore unge mænd til rene teknikere på det sexuelle område. Blandt andet giver man dem rask væk indtrykket af, at det bare gælder om at komme til at pille ved pigens clitoris...så er samlejet sikret. Man overser bare, at vejen frem til clitoris helst skal være tæt bestrøe med ømhed og kærlig behandling. (Og den kærlige behandling må overhovedet ikke ophøre, før længe efter at samlejet er overstået).

Hele den tåbelige ”sexrummel” (inclusiv den del af sexual-oplysningen, der burde være seriøs) tjener først og fremmest til fremme af mandens interesser.

Man propaganderer stærkt med den opfattelse, at man ikke kan have et godt samliv uden at benytte mange forskellige stillinger til samleje – uden tanke for, at de fleste stillinger er mest til glæde for manden. De fleste stillinger er meget sex-prægede, og man kan kun meget dårligt opnå et varmt og kærligt samvær i en akavet stilling.

Man kan ikke dyrke kærlighed bagfra – kun sex.

Den i vor kulturkreds normalt anvendte samlejestilling bliver foragtet og betegnet med nedvurderende navne som ”missionærstillingen”, ”Husmandsstillingen” o.l. I virkeligheden er det den bedste samlejestilling, der findes – og langt de fleste kvinder sværger til den- fordi den giver de bedste muligheder for udveksling af følelser.

Det kan aldrig blive til gavn for kvinden, at mændene uddannes til rene ”teknikere”.

Den tekniske sex-dyrkelse kan da også kun være opfundet af mænd. Og det er vel også overvejende mænd, der gå foran i den vanvittige sex-propaganda. Men de har masser af sex-forvirrede kvindelige medløbere. Og de værste kvindesagskvinder overser i deres fanatiske indsats for kvindelig frigørelse, at de i virkeligeheden ofte skader kvinden.

Den sexuelle frihed er for mange unge piger ikke blevet til lutter glæde. Det er i det hele taget et spørgsmål, om kvindens sexuelle frihed ikke først og fremmest er blevet til glæde for manden. - I forvejen har han på sin vis også størst fordel af P-piller og fri abort (det er ikke ham, der skal ruinere sin sundhed med P-pilleerne – og det er ikke ham, der skal lægge krop til aborterne). I realiteten er det jo kvinden, der alene bærer byrderne ved deres sexuelle samliv:....men desværre er det alt for ofte manden, der mest får fornøjelen!

Det er ret naturligt i vor tid, at når to unge finder sammen, finder de også ret hurtigt i seng med hinanden – i mange tilfælde allerede den første aften. Derved forsvinder romantik, drømme og længsler – incitamenter, der før i tiden gjorde ungdomstiden skøn.

Værst er det vel nok, at mandens kærlighed til pigen kun bli'r rigtig stor, når han får lov at vente og længes. Får han pigen for let, lærer han ikke at værdsætte hende.

Når han for hurtigt sit mål hos pigen, så er kampen på sin vis forbi på hans side. Herefter er det hende, der må kæmpe ….og hende, der får bryderierne.

Hos kvinden opstår kærligheden ofte i en seng. Hos manden skal der helst være kærlighed til stede, før han kommer i seng med hende.

En pige er således betydeligt gunstigere stillet, hvis hun vinder mandens kærlighed, før han får sex.

”Gammeldaws”, vil nogen sige forarget. Og i praksis er det vel nok svært at gennemføre i vor tid. Det gør det imidlertid ikke mindre rigtigt, at en ung pige kan gavne sig selv ved at være lidt kostbar.Det kan få uvurderlig betydning for hele hendes fremtid..

Forholdet er faktik dette, at en mand er tilbøjlig til kun at være kærlig i det omfang, det er nødvendigt for at få sex. Det gælder navnlig, når han kommer for let til det i starten.

Ofte er det sådan, at kvinden skal betale med sex for at få kærlig behandling – og manden skal betale med kærlig behandling for at få sex.

Det rigtige må være, at begge har lyst til at give både sex og kærlighed.

Det uheldige forhold bliver kun yderligere forværret i vor sex-prægede tid, hvor mænd ikke alene uddannes til ”teknikere”, men desuden bestandig fyldes med helt forkerte opfattelser af kvindens sexuelle adfærd.

Man vil ikke i vore ligestillingstider indrømme, at kvindens sexualitet er helt anderledes end mandens – langt mere følelsesbetonet,....hvilket bestemt ikke er nedværdigende for kvinden – tværtimod!

Det vil selv de højeste experter imidlertid ikke indse. De vil sex på mandens præmisser.

Heldigvis har de fleste kvinder vel styrke nok til at sige nej til de mest avancerede forlystelser, som de ikke har lyst til. Og i praxis er det vel også således, at de fleste mænd slet ikke vover at fremsætte de mest avancerede krav for deres kone eller faste partner.

Det bringer hemninger ind mellem parterne – og det giver mindreværdsfølelser og utilfredshed.

Hele ”sexrumlen” tjener således til at fjerne kønnene fra hinanden – i en tid, hvor de skulde have de bedste muligheder for at finde sammen.

Det paradokse er, at mændene selv vilde være langt lykkeligere ved det, om de blev opdraget til at dyrke sex i harmoni med kvindens følelsesprægede ønsker.. I stedet opdrager man dem til kun at kunne få tilfredsstillelse ved pornografiske fantasier og tekniske ”krumspring”. Der ofte grænser til det perverse.

Når dertil kommer, at mange unge mænd lider af ”præstationsangst” - frygt for ikke at kunne klare alle de krav, der stilles til dem (i følge sex-oplysningen). Og når mange mænd får vanskeligheder med potensen, fordi virkeligheden sammen med kvinden slet ikke svarer til, hvad de har lært. Så er miseren komplet.

At der er noget galt, ses blandt andet af den kendsgerning, at der – trods frihed og oplysning – stadigvæk i vor tid er masser af kvinder, som har besvær med orgasmen.

Og når en kvinde beklager sig over manglende orgasme, får hun altid bare en masse tekniske råd. Mens sandheden er , at det langt mere er varme og ømhed, hun har brug for. Ofte okser manden på med en energisk korporlig indsats (efter de opreklamerede forskrifter) og en mængde variationer (som mest er til glæde for ham selv), mens en enkelt lille finesse parret med kærlig hensynsfuldhed vilde være langt mere virksom.

Sexologer fastslår – vist alle uden undtagelse – at de fleste mennesker har det skidt på det sexuelle område. Det kan de åbenbart indse. Men de indser ikke, at det er dem selv, der er gået foran ad et galt spor. De indser ikke, at det er dem selv, der har begået en alvorlig fejl ved at behandle sex som et rent teknisk/fysisk anliggende, isoleret fra følelseslivet.

Det burde være tydeligt, at den hidtidige sexpolitik” er slået fejl og dette burde give grund til eftertanke og give anledning til nytænknng.

Det er på høje tid, vi får en debat om, hvad der er godt og sundt. Hidtil har debatten ensidigt kun drejet sig om at revolutionere sexlivet,....uden hensyn til, hvad der er godt, og hvad der er skidt.

Pornoens frigivelse burde anvendes til naturlige beskrivelser af sexlivet – i stedet er pornoen hidtil udelukkende blevet til perverst griseri. Den sensationsprægede del af sex-oplysningen er ikke spor bedre. Og den oplysning, der burde være seriøs, er kold og følelsesløs.

Pornoen og den abnorme oplysning er en frygtelig commerciel udnyttelse af menneskets driftliv. Der er ingen mening i, at der skal tjenes store penge på nedbrydende påvirkninger af vore børn og unge - og de mere voksne tager vel også ofte skade (når mn lærer at være utilfreds med konen, og når konen af samme grund får mindreværdskomplekser).

Det er simpelthen forkasteligt, at der skal tjenes store penge på at nedbryde det dyrebareste mennesket ejer: et sundt og harmonisk følelsesliv.

Vi må bekæmpe den vanvittige propaganda, som ikke alene stopfodrer befolkningen med skøre ideer, men også direkte presser sexdyrkelse ned over hovedet på vore unge.

Hvad to unge laver med hinanden, er vel normalt deres egen sag, som ingen behøver at tage anstød af. Men det er i høj grad anstødeligt, nåt propagandaen uansvarligt presser unge til forhold, der kan have uheldige ”bivirkninger” og være direkte skadelige.

Den avancerede tekniske sex hører ikke hjemme i forgrunden, hvor den fremstilles som det eneste saliggørende. En del af den kan måske være ganske god som en slags baggrundsviden, hvorfra man kan hente små finesser, når der er brug for dem.

For alle normale mennesker må det vist dog være klart, at sexliv og følelsesliv hører sammen.

Men naturligvis ved de højeste experter og andre forskruede individer det ikke. De begriber heller ikke, at sex bliver først virekligt skønt, når der er følelser med i spillet. Det gælder både for manden...og for kvinden – jo stærkere følelser, jo skønnere!

Der er grund til at være på vagt over for den udvikling, der i disse år sker på så at sige alle områder. En udvikling, der ofte er nedbrydende – ikke mindst psykisk nedbrydende.

De nedbrydende kræfter har i vor tid fået alt for megen magt.+

Også i forholdet mellem mand og kvinde har de nedbrydende kræfter haft alt for frit spil. Den vanvittige ”sexrummel”, vi befindr os i, er mere tåbelig end tidligere tiders ”tabu-forestillinger”.

Nu er det på høje tid at få lagt kursen om – og gøre en indsats for at gøre sexlivet til noget naturligt.

Inden for sexlivet som på alle andre områder må vi kæmpe for, at teknikken ikke kvæler følelseslivet – og kvæler mennesket.

Andreas Nissum, trykt i tidsskriftet AKTION 12.78