Narkohandel en gros og en detaille på Christiania

Folk undrer sig ofte over at se narkohandel på åben gade uden at politiet griber ind. Men det er tit med velbegrundet hu, for langt vigtigere end at gribe den aktuelle pusher, er det at udspionere handelsvejene, menneskene bag, indtægterne og deres anvendelse. Narko er der penge i. Men også megen elendighed, vold og krig.

Politiet har nyligen gennemført flere razziaer på Christiania og
i andre dele af København. De fandt bl.a. et forrygende bytte på 2.5 millioner kr. - i sedler!

Den nedlagte Bådsmandsgadekaserne blev i efteråret 1971 erobret af «de røde» ved at bryde gennem plankeværket. En provokation, som staten ignorerede. Eller rettere udnyttede! Socialrådgiver Eva Gredal blev netop da socialminister (i Krags regering). Hun var desuden medlem i en international-kommunistisk påvirket celledannelse af fagkartelagtig karakter (for psykologer, psykiatere og socaialrådgivere. Christiania blev accepteret som «et experiment», dog uden officielt angivne målsætninger.

Bernhardt Tastesen var socialdemokratiets Christiania- og narkotikaordfører på Christiansborg, og han fik i 1972 lagt spørgsmålet om hashens farlighed ud til vælgerne sammen med temmelig pover

oplysning om, at hash nok kunde sammenlignes med frokost-øllen. Tastesen sad i styrelsen for «Venskabsforeningen Danmark/Sovjet og deltog naturligvis i arrangementer som «Danske Kulturdage» i Sovjet o.l. På hjemmeplan arbejdede Tastesen specielt med ungdomsindsatser, blandt andet som formand for «Ungdomsringen» og sammen med VS-eren Tine Bryld, der stod for megen påvirkning af unge gennem den mentalhygiekniske forening BRIS og ikke mindst den marxistiske radios «P 4»

Skønt - efter eget udsagn - uden forudsætninger påtog Mentalhygiejnen sig at redde unge fra narkoulykkerne. Staten betalte. Dog med ingen eller yderst ringe resultat. «Experimentet» fortsatte, diskussionerne for og imod narko, for og imod behandling, for og imod Christiania ligeså. Trods en og anden afsløring af narkohandel på behandlingsstederne. Pyt med det. Da Eva Gredal måtte forlade sit ministerielle liv i 1978 på grund af vælgersvigt, var pengerodet så stort i socialministeriet, at man umiddelbart opgav at få det i orden. Hun endte som andre svigtede halvgamle politikere på «EU's kirkegård»: d.v.s. i EU-parlamentet.

Men des forinden var der sket noget vigtigt i hendes kommunistisk-påvirkede fagkartel, Mentalhygiejnen. Statsrevisionen gennemgik papirer og regnskaber og afslørede fup og fiduser med statens penge. Resultatet heraf blev, at foreningen nedlagde sig selv, befordret af økonomiske tab, bl.a.på en mislykket verdenskongres i 1975. Kun sørgede de for på en eller anden smart måde at få reddet den inderste vigtige cellekerne i deres forening, selve bestyrelsen. Den udgjorde en lukket forening, «Mentalhygiejnisk Forening for Børn og Unge».

Samtidigt var Christiania-retssagen om lovligheden af den røde besættelse nået til Højesteret, ivrigt forsvaret af alle kommunistvenlige kræfter fra græsrodsaktioner til Folketingspolitikere, som Eva Gredal, Ole Espersen, Bernhard Tastesen og hans veninde VS`eren Tine Bryld, ja tilmed Venstres borgerlige Tove Nielsen - rimeligvis en studehandel!!). samt endvidere jur.professor Ole Krarup, Ebbe Reich Kløvedal og mange andre røde navne. Dommen lød på, at besættelsen var ulovlig og måtte ophøre. Socialdemokratiet afgjorde sagen på sin specielle måde, idet den socialdemokratiske statsminister sagde sådan noget som: Jaha, nu har vi hørt dommen. Området tilhører staten. Besættelsen er ulovlig og Christianitterne må forlade området, men – man har ikke sagt «hvornår» og derfor kan de blive der indtil videre.

Danmark har i følge grundloven et uafhængigt retssystem, som folketinget ikke må blande sig i, så hvordan kunde dette her foregå???

Senere blev det til en ny retssag. Dommen blev den samme.

Også en anden rævestreg havde fundet sted. Den røde fløj stiftede «Folkebevægelsen mod hårde stoffer» i 1978, som mere ærligt burde have heddet: «Støt fri hash». Thi det var målet, og minsandten om det ikke lykkedes dem at narre bevillingspolitiet til en kampagnetilladelse for det gode formål!

Og «Kong Frederik og dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle formål» hoppede også på limpinden og gav «Folke»bevægelsen et pænt beløb. Og videre gik det med at få del i tipsmidlerne

og bidrag fra den røde skibsreder Lauritzen og Augustinusfonden. Brugbare-naive danskere støttede dette Christiania-påhit, da de sommeren 1981 sejlede fra havn til havn for at tigge penge. Hvordan skulde de vide andet, når selveste den konservative Berlinger skrev en stor artikel til dceres hyldest?

Verden vil bedrages, og den har Christiania altid været med på!


Vedstående ses et udsnit af et  postkort fra Christiania, der viser deres logo for "Folkebevægelsen
mod hårde stoffer". Et udmærket initiativ - til at sætte befolkningen blår i øjnene.
Men NB det var ikke et fravalg af narkotika!!! Man ivrede for, at hash skulde blive lovliggjort!