Fra
AKTIONs sidste blad i
1980 med
forklaring på, hvorfor det hørte op. Skrevet
af bladets redaktør, Svend Åge Laursen, Solrød.
Registerlovens
formål og konsekvenser
Tidsskriftet
AKTION tog udgangspunkt i den børne- og skolebogsudstilling, som
L.I.B.E.R. - Landeværn Imod Børns EensRetning - arrangerede for at
vise forældre, bl.a. hvilke grove, sex-perverse billeder og texter,
deres børn - uden deres vidende - kunde blive udsat for i skolen.
Den almindelige presse bakkede gerne bøgerne op, men vilde ikke
citere dem af angst for at miste kunder! En utrolig dobbeltmoral og
hyklerisk indstilling!
Jeg
er selv far til fem børn. Jeg elsker min kone og mine unger, og jeg
vilde blive helt tosset, hvis man bød mine børn det svineri, som
visse psykologer og pædagoger i deres metodefrihed påtvinger andre
folks børn.
Mens
jeg svedte over kuffertslæberiet i Lufthavnen
grundede jeg på, hvad det dog var for en tosset verden, jeg havde
sat ungerne ind i, og min samvittighed bød mig at sørge for, at de
fik en ordentlig opdragelse og skolegang, som kunde være en ballast
senere i livet. Jeg kan ikke godtage tidens psykologiske
forstyrrethed og forråethed, hele den mentalhygiejniske
samfundsundergravning, som kun øger volden og kriminaliteten og
ødelægger enhver sand glæde ved livet. Jo mere jeg læste om
tingene, jo mere klart blev det, at det hele hang sammen. Det vilde
jeg fortælle de andre forældre i mit blad AKTION, men...
I
1978 vedtog folketinget en lov om private registre. Og formodentlig
var der mange politikere, der ved afstemning om lovforslaget overså,
hvilke alvorlige og vidtrækkende konsekvenser, det vilde få for
ytringsfriheden og den personlige frihed, skønt en nøje
gennemlæsning vilde have afsløret det politiske formål.
Med
denne lov om private registre kan myndighederne når som helst slå
ned på et tidsskrift eller en avis eller hvem ellers, der måtte
ytre sig, fordre alverdens oplysninger om den pågældende redaktion,
kilder, medarbejdere, abbonenter osv. Myndighederne kan angive at
have en formodning om, at der må findes en avisudklipssamling eller
lister eller kartoteker eller notater eller lignende et eller andet
sted og - uden retskendelse! - kræve adgang til redaktionens,
eventuelle medarbejderes eller andre "mistænktes" lokaler
for eventuel ransagning.
Fra
1. januar 1979 er det nemlig - ifølge registerloven - forbudt enhver
borger i dette land at dyrke den ellers så yndede beskæftigelse at
klippe avisartikler ud og putte disse udklip i brevordnere, mapper
eller skuffer i nogen som helst systematisk orden, f.ex. efter
alfabetisk orden, efter politisk tilhørsforhold, efter emner eller
kategorier. Og pressen synes NB ikke at være undtaget fra denne
bestemmelse. Heller ikke folketingsmedlemmernes store skuffedarier
eller skolefolks materialesamlinger... Det er således forbudt - og
strafbart - at samle f.ex. udklip om Preben Møller Hansen eller om
Poul Schlüter og Erhard Jacobsen eller om skuespillerne ved det Kgl.
Teater m.m. Det er ligeledes forbudt - og strafbart - at fortælle
videre, hvad man har læst....
En
så vanvittig lov vil myndighederne naturligvis kun håndhæve, hvis
de mener deres egne enemærker trådt for nær, d.v.s. hvis
statsmagten sporer en for stærk kritik af tvivlsomme
forhold i den offentlige sektor. Med andre ord loven vil kun blive
brugt for at sikre statens magt og knuse enhver ytringsfrihed, der
måtte gå den imod.
Vi
har længe været på vej imod 1984's Big-Bother-system, og dette er
blot en af de love, som folketingets politikere - mere eller mindre
sovende - har vedtaget, sådan at det hele kan ligge parat til den
dag, da et diktatur overtager den fulde magt i landet.
Jeg
ved ikke, hvornår dette mål nås. Jeg ved ikke, hvornår vi
spræller i det fuldkomne diktatur, men een ting ved jeg: JEG VIL
IKKE VÆRE STIKKER for en diktatorisk statsmagt! JEG VIL IKKE TVINGES
TIL AT ANGIVE MINE MEDBORGERE, der sammen med mig har kæmpet for et
parlamentarisk folkestyre, for personlig frihed og
menneskerettigheder.
DERFOR
går AKTION ind som månedsblad.
