november 29, 2015

Det er Alvor

Mogens Camre taler tydeligere end de fleste. Her fra 29. november på Face book.
Den voldsomme indstrømning til Danmark af mennesker fra 3. verdenslande, primært i Mellemøsten og Afrika bliver stadig mere kaotisk. Virkeligheden er, at der formentlig er vandret omkring 70.000 ikke-EU-borgere ind i Danmark, men de fleste er vandret videre til Sverige. Reelt aner vi ikke, hvor mange der er blevet i Danmark, vi ved ikke engang hvor de er, og i øjeblikket varer det op mod ti måneder at afholde den første samtale med dem, som anmoder om asyl. Siden september har omkring 1.000 søgt asyl i Danmark hver uge. I uge 37 (7.-13. sep.) søgte 800 asyl, i uge 47 (16.-22. nov.) var det 1.175.
Denne indstrømning sker på trods af alle lovstramninger og forsøg på at gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark, men regeringen optræder fortsat som om der var tale om en overgang, en "krise" som snart vil være overstået. Den holdning er helt uansvarlig. Det er som om flertallet af politikere og medier på enhver måde søger at snakke uden om virkeligheden i håb om, at vælgerne ikke opdager, at man er i færd med at aflevere den danske velfærdsstat til fremmede, som hverken kan eller vil betale denne velfærdsstat eller i det hele medvirke i det enestående, højtudviklede, demokratiske projekt, som Danmark er.
Vi må ikke forstå, at folkevandringen til Europa har sin årsag i, at en stor del af verden, Afrika, Mellemøsten og store dele af Asien, er overbefolket og ikke i stand til at skabe den produktion, som er forudsætningen for at befolkningen kan eksistere. Det er dybt uansvarlig at foregøgle europæerne, at det er en situation, som det lille EU, med dets kun 500 millioner mennesker, kan løse. Vi oplever i øjeblikket, at nogle godtroende og naive mennesker, "Venligboere" og radikale og hvad de nu kalder sig, har travlt med at agitere for, at de gerne vil bruge flere af andre menneskers penge - og størstedelen af andre menneskers velfærd - for at varetage deres egen absurde drøm om, at Danmark skal være den halve verdens socialkontor.
Det er hævet over enhver tvivl, at der er mange lande, det ikke er rart at leve i. Det skyldes altovervejende disse landes kultur, dvs. deres holdninger, værdinormer, adfærd, religion, arbejdsindsats - eller mangel på samme - og den krigeriskhed, som manglen på udvikling i vestlig forstand medfører. Det er ikke vores skyld, endsige vores ansvar og det ligger helt uden for vore kræfter at ændre disse tilstande. Hvis vi alligevel prøver, vil vi selv brække halsen på det. Virkeligheden er, at disse lande, som mentalt og fysisk ligger uendelig fjernt fra os, ikke vil have vores model, men de vil alle sammen gerne have vores penge og andre materielle goder.
Hvis Europa vil undgå de katastrofale virkninger af en omfattende ændring af Europas befolkningssammensætning, må vi sige nej til forestillingen om at lade flere ikke-vestlige mennesker bosætte sig i Europa. Af den simple grund, at vores kultur, vores demokrati, vores højtudviklede velfærdssamfund vil dø af det. Formentlig vil situationen ende i en blodig borgerkrig med omfattende skadevirkninger på stabiliteten i verden. Vi skal ikke købe os fri for at Tyrkiets islamistiske regering ikke sender flere indvandrere til EU. Vi skal ikke gennemføre snesevis af detailændringer af vores lovgivning for at undgå at blive oversvømmet. Vi skal lukke grænserne til Danmark, ligesom andre europæiske lande skal lukke deres grænser for de fremmede kulturer, som arbejder imod Europa. Vi har magten til at beskytte Europa og vi skal bruge den.
Vi taler om, der er konventioner, der tvinger os. Det er direkte forkert. Konventionerne er underlagt vore beslutninger. Vi kan ikke sidde stille og se på, at landet ødelægges, fordi der står noget i en 65 år gammel konvention, som er vedtaget ud fra helt andre forudsætninger. Det er alene vores egen skyld, hvis vi ikke vil redde vores samfund. Endnu har vi retten til at vælge de