juni 14, 2016

EUROPAs TOLLERANCE AFPRØVES af ISLAM

FRA SYNOPSIS-BLOGGENMANDAG DEN 1. JULI 2013
Europas tolerance udfordres af 




I 1995, begyndte herpetologer at observere frøer i USA med forskellige mutationer og genetiske defekter. Idet man havde mistanke om at det var af miljømæssige årsager, igangsatte man en årti lang forskning i pesticidernes indvirkning og andre giftstoffer der forstyrrer naturens balance.


Hvis det nu er sådan at få herpetologer kunne identificere en så farlig udvikling og finde frem til at isolere årsagen er det så vanskeligt for videnskabsforskere i sociale forhold at gøre det samme med menneskelig opførsel der forstyrrer den naturlige balance i demokratier?


En række artikler af forfatteren Soeren Kern understreger denne tendens i Europa. (Soren Kern kan også findes her på synopsis - benyt søgefeltet øverst på siden)  


Schweiz er landet der er berømt for ikke at have udkæmpet en krig i århundreder. Generationer af landets borgere har vist at de kan komme godt ud af det med alle kulturer. Uden nogen stående hær, så valgte man i stedet at lade en folkemilits stå for det nationale forsvar.


Her fornylig, for at forbedre den offentlige sikkerhed, bevæbnede man transportpolitiet da røverier og overfald på togene var steget dramatisk - forbrydelsesraten er fordoblet siden tidligt 2011. Et samfund der engang var sikkert, og med en varm glæde af fredelig sameksistens, lider nu af usikkerhed da 70% af vælgerne siger de ønsker meget mere tilstedeværelse af politiet.


I Sverige i maj måned var der i Stockholm optøjer, da hundreder af for det meste unge mennesker satte ild til biler, og kastede sten mod politiet. Uroen spredte sig til 15 andre steder i byen - mod politistationer, skoler og samfundsinstitutioner der blev sat i brand.  


I London generer ungdomsbander de forbipasserende verbalt. Deres yndlingsmål er kvinder og bøsser. Men mere aggressive bander advarer ikke-medlemmer om at komme i i bandens revir - det vil ske for egen risiko.


Ligesom herpetologer isolerede problemet til forurening som det der forstyrrede naturens balance vedrørende frøer, så er årsagen til ovennævnte forhold - det der sker i Schweiz, England, Sverige og andre steder - endnu mere åbenbar. En forurening igen er i gang - en der forstyrrer den naturlige sikkerhedsbalance i disse demokratier.


Disse lande der længe vedkendte sig Kristendommen samtidig med de bød andre religioner velkommen åbnede op for muslimsk indvandring, der har benyttet denne åbenhed mod dem. Med muslimske immigrantbefolkninger der vokser dramatisk i disse lande, er “gæsten” frækt ved at overtage rollen som “vært.”


I marts måned kunne myndighederne i Schweiz se en betragtelig forøgelse i rekruttering af jihadister og i kvinder tvunget til ægteskab. Muslimske bander havde tvunget handicappede til at konvertere til Islam og derpå sælge stoffer for dem.


Ironisk nok, mens alle indikationer viser noget andet da hævder en forskning fra regeringen at alt er helt i orden. Med 5% af befolkningen i Schweiz der nu er muslimsk, nedtoner man islam-relateret vold, og lægger ansvaret på de ‘indfødte’ for at være mere accepterende, ellers vil de blive påklistret etiketten islamofob.


En schweizisk islamisk gruppe der offentligt har erklæret dens hensigter om at indføre Sharia lov i Schweiz støttede med begejstring undersøgelsens resultater. Samtidig afviser dens kritikere rapporten som et “studium i politiske korrekthed.”


Mens regeringen lægger dæmper på islams indvirkning på samfundet er de ‘indfødte’ blevet urolige. En ny meningsundersøgelse forklarer det tydeligt: 50% af de adspurgte siger de ser Islam som en trussel, 58% siger at den ikke hører til i Vesten; to-tredjedele siger Islam er i konflikt med deres værdier.


Interessant falder den forøgede kriminelle aktivitet der begyndte tidligt i 2011 sammen med at Schweiz åbnede sine døre for en massiv strøm af muslimske immigranter der flygtede fra volden i Det Arabiske Forår.


Samtidig siger muslimerne at andre er politisk ufølsomme overfor deres “lidelser” og de kommer med skøre anklager.


De klagede til Swiss Airlines om “krænkende” reklame blot fordi man viste et fly med Schweiz’
røde og hvid flag med et kors og med ordet “Kors er Trumf” som i kortspillet. Vrede muslimer vurderede det som et “kristent slogan benyttet som en provokation og angreb på Islam.” Som kristent symbol siger de er korset “ikke længere er i overensstemmelse med nutidens multikulturelle Schweitz.”


Alligevel bygger de moskeer i Schweiz med kupler og minareter der er Islams symboler.
Islamiske grupper fortæller om deres intention om at oprette deres eget parlament i Schweiz baseret på Sharia. Dette er en bestræbelse for at få Sharia “indført i teltet” således vil jurisdiktionen forstærkes, først som et “parallelt” lovsystem, men med tiden vil det erstatte schweizisk lov. 


Med de meste generøse immigrationslove i verden tiltrækker Sverige hundredtusinder af muslimer - der nu udgør 5% af landets befolkning.


Med tilbud om gratis husly og velfærdsgoder er de elendigt uddannede immigranter der ikke kan tale svensk hårdt presset for at finde arbejde. Mens de helt åbenlyst accepterer velfærden kritiserer de deres værter, og søger at påtvinge deres egen ikke-produktive kultur på dem.


Deres værters belønning for deres ‘generøsitet’ er oprettelsen af no-go zoner, hvor ikke muslimer er uvelkomne. I England forbyder muslimske bander ikke muslimer bare at gå forbi en moske. Hvis en blok der repræsenterer 5% af Sveriges befolkning på aggressiv vis søger at påtvinge deres kultur på værtsflertallet, da kan man kun forestille sig hvad fremtiden vil indebære når den minoritet vokser.


Det som har gjort det muligt for demokratier at overleve efter de har åbnet deres døre for immigranter er villigheden til frivilligt at assimilere sig. Fordi Islam forbyder assimilation, formoder islamister at deres religion ikke kan forenes med demokrati.  


Således bliver de muslimske immigranters mission at forvandle værts demokratistaten til en islamisk stat. En islamisk leder der fik at vide at Sverige historisk set er en kristen stat kommenterede: “Sådan har det måske været førhen....Nu er det en ny tid.”


En lignende påstand i England fik svaret: “Dette er ikke et kristent land. Til Helvedet med Kristendommen. Isa (Jesus) var Allahs budbringer...Allah er Stor! Vi kommer!”


Svenskerne fornemmer nu også at Islams trussel “ødelæg Vesten indefra” er ægte.


En radikal imam i England advarer:  "Dette er en øjenåbner for samfundet til at spørge, ‘Hvor er vi på vej hen?’ Der er et sammenstød mellem Islam og liberalt demokrati i visse områder af London.”


Denne gejstlige har ført an i konversionen af 12 britiske byer til uafhængige islamiske byenheder. Hans bravado er motiveret af en muslimsk befolkning der er blevet fordoblet, og “hvide briter” i London er for første gang en minoritet.


Ganske så utroligt lader en britisk avis formode at de som er bekymrede over den stadig større muslimske befolkning er “islamofober.”


Muslimske immigranter følger en modus operandi i indførelsen af Islam på en demokratisk stats flertal - bevis er Tysklands regerings seneste forsøg på at holde en konference om tysk-muslimske relationer for at få “moderate” muslimer til at bekæmpe islamisme.


Regeringens bekymring var den muslimske vold der er blevet vidt udbredt i lande som Sverige og Schweiz. Man forsøgte sig med ægte samtaler om problemet med de tilstedeværende muslimer der blev ‘krænkede’ over den formodning at Islam kunne være radikal. I stedet pressede de regeringen til at gøre “Islam lig med Kristendommen” i Tyskland.


Samtidig har muslimerne undgået ægte samtaler vedørende Vestens bekymringer, de har også antydet at de jo blot søgte lighed med Kristendommen. Læsere af Koranen ved den prædiker Islams overherredømme over alle andre religioner - derfor er lighed ikke aktuelt.


Et rationel ikke-muslimsk opfordring til at diskutere sådanne bekymringer nægtes af muslimer der hævder det er islamofobi


Islam har afbrudt den naturlige stabilitetsbalance hos Europas demokratier. Det er en intolerant gift der efterlader “frihedens kanariefugl i minegangen” gispende efter luft.
Lt. Colonel James G. Zumwalt, USMC (Ret.), is a retired Marine infantry officer who served in the Vietnam war, the U.S. invasion of Panama and the first Gulf war. He is the author of "Bare Feet, Iron Will--Stories from the Other Side of Vietnam's Battlefields," "Living the Juche Lie: North Korea's Kim Dynasty" and "Doomsday: Iran--The Clock is Ticking." He frequently writes on foreign policy and defense issues.